Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-fyllan

(v.)
Grammar
ge-fyllan, p. ede, de; pp. ed; v. a.

To fillfulfilmake a totalcompletefinishaccomplishsatisfyimpleresaturare

Entry preview:

To fill, fulfil, make a total, complete, finish, accomplish, satisfy; implere, saturare Ðus unc gedafenaþ ealle rihtwisnisse gefyllan, Mt. 3, 15. We sceolon ðone geleáfan mid gódum dǽdum gefyllan we must complete the belief with good deeds, Blickl. Homl

a-hleápan

(v.)
Grammar
a-hleápan, p. -hleóp, pl. -hleópon; pp. -hleápen [a from, hleápan to leap]

To leapleap upexsilireinsilireprosiliredesilire

Entry preview:

To leap, leap up; exsilire, insilire, prosilire, desilire Alexander ahleóp and ofslóh hine Alexander leaped up and slew him, Ors. 3, 9; Bos. 67, 7. Ahleópon ðá ealle then all jumped up, 5, 12; Bos. 112, 24. Ahleóp ðá fór hæleðum hilde-calla the herald

forþ-beran

(v.)
Grammar
forþ-beran, he -bereþ, -bireþ; p. -bær, pl. -bǽron; pp. -boren

To bear or carry forthbring forthbring forwardproduceproferreperhĭbēre

Entry preview:

To bear or carry forth, bring forth, bring forward, produce; proferre, perhĭbēre Ðone æðelan Albanum seó wæstmberende Bryton forþbereþ Albānum egrĕgium fēcunda Britannia profert, Bd. 1, 7; S. 476, 34. Ðætte ealle openlíce be heora dǽde þurh andetnesse

þurh-féran

(v.)

to pass through or overto penetrateget into

Entry preview:

to pass through or over Ðæt geðyld ðurhférde ðara leahtra truman patientia medias acies transit, Gl. Prud. 26 b. Hé þurhférde hǽðenre þeóde eard, Shrn. 155, 34. Hí þurhférdon ealle ða land ... óððæt hí cómon ðǽr hé wunode, Homl. Skt. ii. 30, 231. Þurhférende

Linked entry: þurh-faran

un-wérig

(adj.)
Grammar
un-wérig, adj.

Not wearyfresh

Entry preview:

Not weary, fresh Æt níxtan wurdon hí ealle geteorode, and hé ána unwérig him æfter fyligde, Homl. Skt. ii. 30, 34. Gif mon on mycelre ráde weorðe geteorad, nime betonican...; ðonne bið hé sóna unwérig, Lchdm. i. 76, 8. Hé hét ðæt mon ðæt fæsten brǽce

wudu-land

(n.)
Grammar
wudu-land, es; n.

Wood-landforest-landforest

Entry preview:

Wood-land, forest-land, forest Ægðer ge etelond ge eyrðlond ge eác wudoland, Cod. Dip. Kmbl. ii. 95, 14. Ðæt wudæland, ðæ mín fæder geúþæ, iii. 2:73, 27. Him wǽre fornéh eall ðæt wudulond on gereáfad . . . ðæt Æðelbald cyning gesealde tó mæstlonde and

cild-geong

Grammar
cild-geong, infant.
Entry preview:

Læg ic ( the infant Jesus ) cildgeong in crybbe, Cri. 1426. Mon cildgeong, Gn. Ex. 49: Lch. iii. 438, 5. Cildiung wíf puerpera (cf. puerpera, puella, Corp. Gl. H. 855), Wrt. Voc. i. 17, 17. Þysum cildgeongum cynincge ealle þing underþeódde synt, Lch

for-dón

Entry preview:

Add: of physical destruction Hé fordyde exterminavit, Bl. Gl. Seneca and Papianus wurdon fordóne Nero Senecam ad eligendae mortis coegit arbitrium. Papianum militum gladiis Antoninus objecit, Bt. 29, 2; F. 104, 30. Hié mid ealle wǽron fordón and forhiéned

for-grípan

Grammar
for-grípan, fór-grípan (l. for-).

To seizeTo destroy

Entry preview:

Take these together, and add: with acc. To seize, seize and carry off Ic ætbréde vel ic forgrípe diripio, i. rapio, abstraho, eripio, Wrt. Voc. ii. 140, 48. Ealle hí se stranga deáð forgrípeð and nymð, Guth. 78, 15. Genom ł forgráp appraehendit, Lk.

ge-cyndelíce

(adv.)
Entry preview:

Add: in accordance with nature, v. gecyndelic, Ðá getreówan freónd God gecyndelíce gesceóp tó gemágum, Bt. 24, 3; F. 82, 31. inherently, by natural disposition. v. ge-cyndelic, Críst is good gecyndelíce, Hml. Th. i. 238, 17. Þurh ꝥ hé ealle þinc ...

wærc

Entry preview:

On þysse worulde sýn fíf onlícnessa be hellegryre. Sió ǽreste onlícnes is nemned wræc (wærc, v.l.) ; for ðan se wræc (wærc, v.l. ) bid miceles cwelmes ǽlcum þára þe hé tó cymeð ; for ðan hine sóna ne lysteð metes ne drinces . . . ne ðǽr ne bið ǽnig

fæst

Grammar
fæst, <b>.
Entry preview:

III 2.</b> add Swilce hé on fæstre eorðan urne, Hml. Th. ii. 160, 10. Add Hé cwæð ꝥ sió burg wǽre genóh fæst on his hǽlo civitas ad salutem tuta, Past. 399, 25. <b>IV a.</b> of a place that can be shut up :-- Wunion ealle an ánre fæstre

ge-sýman

(v.)
Grammar
ge-sýman, -séman. -sǽman; p. de; pp. ed

To load

Entry preview:

To load Se cyning ge-sýmde gold and seolfor uppan olfendas the king loaded gold and silver upon camels, Homl. Th. i. 458, 23. Ða wǽron gesýmed mid feó and mid hrægle that were laden with money and raiment, Gen. 45, 23. Ealle ðe gesýmede synt omnes qui

Linked entry: ge-sǽman

hlimme

(n.)
Grammar
hlimme, an; f.

A torrent

Entry preview:

A torrent Dó him swá ðú dydest Madiane and Sisare swylce Jabin ealle ða námon Ændorwylle and Cisone clǽne hlimme fac illis sicut Madian et Sisaræ; sicut Jabin in torrente Cisson; disperierunt in Endor, Ps. Th. 82, 8. Ða ðe on wege weorðaþ wætres æt hlimman

be-bod

Entry preview:

Bebod decretum, Wrt. Voc. ii. 25, 46: imperium, An. Ox. 1247. Man mót wífian æt þám þriddan cneó æfter þǽre ealdan ǽ bebode (secundum veteris legis sanctionem), Ll. Th. ii. 216, 21. Hét hé beódan þæt hié fóron ealle út ætsomne. Þá ætsǽton ða Centiscan

tó-slúpan

(v.)
Grammar
tó-slúpan, p. -sleáp, pl. -slupon; pp. -slopen

To slip apart or awaybe relaxeddissolvedto have the connection between several objectsthat between the parts of the same object relaxedto be dissipated,destroyedto be loosedundoneto get relaxed,to be relaxed,get remissto get paralysed,get powerless,

Entry preview:

To slip apart or away, be relaxed, dissolved Heó wæs tólésed ł tóslopen dissolvebatur, collabebatur, Hpt. Gl. 502, 7. Tóslopen remissus, Germ. 393, 137: dissipatum, Wrt. Voc. ii. 139, 31. Ábogene, tóslopene dimissa, i. humilia, 140, 31. of that which

Linked entry: tó-swífan

a-fǽran

(v.)
Grammar
a-fǽran, p. de; pp. ed [a, fǽran to terrify]

To make greatly afraidto affrightterrifydismayastoundexterrereperterrereconsternarestupefacere

Entry preview:

To make greatly afraid, to affright, terrify, dismay, astound; exterrere, perterrere, consternare, stupefacere Ðæt heó afǽre fleógan on nette that she may terrify flies into her net. Ps. Th. 89, 10. Folc wæs afǽred the folk was affrighted, Cd. 166; Th

Linked entry: a-féran

án-wealda

(n.)
Grammar
án-wealda, án-walda, an; m. [án one, sole; wealda, walda a ruler]

The one or sole ruler of a province or of the universea sovereigngovernormagistratea powerqui solus dominaturmonarchadominusgubernatormagistratuspotestas

Entry preview:

The one or sole ruler of a province or of the universe, a sovereign, governor, magistrate, a power; qui solus dominatur, monarcha, dominus, gubernator, magistratus, potestas Se Ánwealda hæfþ ealle his gesceafta befangene and getogene the governor has

Linked entries: án-walda wealda

be-cweðan

(v.)
Grammar
be-cweðan, ðú -cwíst, he -cwiþ ; p. -cwæþ, pl. -cwǽdon ; pp. -cweden, -cweðen.

to sayassertdicereto reproachexprobrareto BEQUEATHto give by willlegare

Entry preview:

to say, assert; dicere Swá ðú worde becwíst as thou sayest by word, Andr. Kmbl. 386; An. 193 : 419 ; An. 210. to reproach; exprobrare Hí ecweðaþ, exprobraverunt, Ps. Th. 88, 44. to BEQUEATH, to give by will; legare Ealle ða, mynstra and ða cyrican

Linked entry: bi-cweðan

a-tiefran

(v.)
Grammar
a-tiefran, -tifran; p. ede; pp. ed

To paintdescribe by paintingdepingere

Entry preview:

To paint, describe by painting; depingere Ealle ða hearga Israhéla folces wǽron atiefrede [MS. C. atifred : MS. Oth. atiefred] on ðæm wage universa idola domus Israel depicta erant in pariete, Past. 21, 3; Hat. MS. 30 a, 23. He atiefreþ [MS. C. atifreþ