Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

for-þearle

Entry preview:

Hé wearð geblyssod forþearle, Hml. S. 3, 463. Hí geswencton hí sylfe forðearle, 13, 99. Se micela ylf ondrǽt him forþearle, gif hé gesihð áne mús, Hml. A. 64, 287. Add

Linked entry: þearle

dígol-líce

(adv.)
Grammar
dígol-líce, díglíce.
Entry preview:

Hé nolde geþafian þám þeófe ꝥ hé underdulfe dígellíce his hús, Hml. A. 50, 13. Dígollíce, 54, 64.

un-geþyld

(n.)
Grammar
un-geþyld, e; f.: es; n. [
Similar entries
v. ge-þyld
]

Impatience

Entry preview:

Impatience Hú mycel Godes geþyld is, and hú mycel úre ungeþyld is, Blickl. Homl. 33, 26. Ungeðyld impatientiae culpa, Past. 43; Swt. 309, 2. Sió ungeðyld, Swt. 311, 21: 33; Swt. 220, 66.

dirn-líce

(adv.)
Grammar
dirn-líce, adv.
Entry preview:

Secretly Hé hí on niht gemartirode swá hé dyrn*-*lícost mihte, Lch. iii. 424, 30

bysmerian

(v.)
Grammar
bysmerian, bysmrian, bismrian, bismærian, bysmorian, bysmrigan, to bismrienne, bysmrigenne; p. ode, ede; pp. od, ed

mockery, blasphemy ⬩ To mock, deride, irritate, reproach, blaspheme, defame, revile ⬩ illudere, deridere, irritare, irridere, blasphemare, calumniam facere, maledicere

Entry preview:

HÍ sellaþ hine þeódum to bysmrigenne tradent eum gentibus ad illudendum, Mt. Bos. 20, 19. Ðæt he me bysmrode ut illuderet mihi, Gen. 39, 17. Ðæt he bysmorode us ut illuderet nobis, 39, 14. Ðú, Drihten, bysmrast hí tu, Domine, deridebis eos, Ps.

íþe-lic

(adj.)
Grammar
íþe-lic, adj.
Entry preview:

easy to do Hú iéðelic bið tó forgiefenne sió geðóhte synn, Past. 419, 10.

Linked entry: eáþe-lic

ge-bǽran

Entry preview:

Hé ongan biterlíce wépan . . . þá ꝥ his geféra geseah, hé hine ácsade, hwæt him wǽre, and for hwon hé swá gebǽrde (quod intuens comes, quarefaceret, inquisivit), Bd. 4, 25; Sch. 498, 8. Hé hreówlíce beforan Gode gebǽrde, Hml. S. 23, 396.

hinder

(adv.)
Grammar
hinder, adv.

Back, ⬩ on the further side, ⬩ behind, ⬩ down

Entry preview:

Hí mé ásetton on seáð hinder posuerunt me in lacu inferiori, Ps. Th. 87, 6. Gengde on hinder conversus est retrorsum, 113, 3. On hinder hé eode he [the devil] went behind, Homl. Th. i. 172, 35. Hé on hinder gǽþ he shall go back, Salm.

teónlíce

(adv.)
Grammar
teónlíce, adv.
Entry preview:

Sende on heora eorþan toscean teónlíce he brought shame on them by sending frogs into their land, Ps. Th. 104, 26. Ðencan hú hig hyne teónlýcost áteón myhton to devise how they might treat him with most ignominy, Nicod. 14; Thw. 7, 7

ge-tilian

(v.)
Grammar
ge-tilian, -tilgan; p. ode; pp. od.

to strive after ⬩ to get by striving ⬩ to obtain ⬩ procure ⬩ acquire ⬩ acquīrĕre ⬩ to treat a patient; ⬩ curāre

Entry preview:

Se ðe hit déþ him seluan éce hellewíte ungesǽliglíce getilaþ he who does it will miserably get for himself everlasting hell torment, Th. Chart. 117, 24.

Linked entry: ge-teolod

tǽcan

Grammar
tǽcan, <b>. IV.</b>
Entry preview:

Add Ðá ísernan hierstepannan hé tǽhte for íserne weall tó settane betuh ðǽm wítgan and ðǽre byrig, Past. 165, 9. add: with double accusative? Hé tǽhte hí (him? Cf. hé sealde hí (him?) ꝥ gerýne, 97) þá gerýna þas hálgan geleáfan, Hml. S. 30, 94

ge-tímian

(v.)
Entry preview:

Gif hit swá getímað ꝥ ..., R. Ben. 119, 5. Þá getímode hit ... and Ethna úp ábleów, Hml. S. 8, 221. where no subject is expressed Hé began tó reccenne hú him on ráde getímode, Hml. S. 26, 215. Gesáwon hí hú þám ánum getímode, 11, 163.

herigend-lic

praiseworthy ⬩ approbation ⬩ excellent

Entry preview:

Hé gewilnode ꝥ hé hæfde herenesse þæs clænan lífes, ac hé nolde in him habban ꝥ hergendlic (heriend-, v. l.) líf (laudabilem vitam), Gr.

be-witan

(v.)
Grammar
be-witan, ic. he -wát, ðú -wást, pl. -witon; p. -wiste, pl. -wiston; pp. -witen; v. trans. [be near, witan to know, see, take care of]

To overlook, watch over, superintend, preside, govern, administer ⬩ præesse, administrare

Entry preview:

To overlook, watch over, superintend, preside, govern, administer; præesse, administrare Ðe ealle his þing bewiste qui præerat omnibus quæ habebat, Gen. 24, 2. Ne miht ðú leng tún-scíre bewitan jam non poteris villicare, Lk.

Linked entry: be-wiste

ge-mǽrian

(v.)
Grammar
ge-mǽrian, p. ode
Entry preview:

To fix the bounds of Hé hine gelǽdde ealle ðá gemǽru, swá hé him of ðám aldan bócum rǽdde, hú hit ǽr Æðelbald cyning gemǽrude and gesalde, C. D. v. 140, 33.

Linked entries: mǽran ge-mǽran

ge-wand

(n.)
Grammar
ge-wand, es; n.
Entry preview:

a turning aside, shrinking, hesitation Hé Godes þá gecorenan búton gewande getúcude eall swá hé wolde, Hml. S. 23, 15. Hí búton gewande sóna in tó þám ciningce eódon, 142.

for-brittan

(v.)
Grammar
for-brittan, p. -britte; pp. -britted, -britt

To break in pieces ⬩ smash ⬩ bruise ⬩ confringĕre ⬩ contĕrĕre

Entry preview:

Hú he forbritte ealle his bígengan quōmŏdo contrīvĕrit omnes cultōres ejus, Deut. 4, 3. Beóþ ǽlce uncysta forbritte [MS. forbricte] all vices shall be crushed, L. E. I. 2; Th. ii. 404, 5

be-sylian

(v.)
Entry preview:

Hé on synnum hine sylfne besyleð, Wlfst. 78, 16 note. Ic mé sylfe on þám adale forligeres besylede, Hml. S. 236, 343. Hér líð se ealdorman (Holafernes) mid his blóde besyled, Hml. A. 113, 369.

ofer-sceadwian

(v.)
Entry preview:

Hú wæs heó ofersceadewod ?, Hml. Th. i. 198, 30-34. Se Hálga Gást hý mid his mihte ofersceadewode, Wlfst, 193, 13

un-eáþe

(adj.)
Grammar
un-eáþe, adj.
Entry preview:

earfeðlíce hí hit gemǽnað, Or. 3, 9 ; S. 136, 18

Linked entry: un-ýþe