Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

dígol-líce

(adv.)
Grammar
dígol-líce, díglíce.
Entry preview:

nolde geþafian þám þeófe ꝥ underdulfe dígellíce his hús, Hml. A. 50, 13. Dígollíce, 54, 64.

un-geþyld

(n.)
Grammar
un-geþyld, e; f.: es; n. [
Similar entries
v. ge-þyld
]

Impatience

Entry preview:

Impatience mycel Godes geþyld is, and mycel úre ungeþyld is, Blickl. Homl. 33, 26. Ungeðyld impatientiae culpa, Past. 43; Swt. 309, 2. Sió ungeðyld, Swt. 311, 21: 33; Swt. 220, 66.

íþe-lic

(adj.)
Grammar
íþe-lic, adj.
Entry preview:

easy to do iéðelic bið tó forgiefenne sió geðóhte synn, Past. 419, 10.

Linked entry: eáþe-lic

tǽcan

Grammar
tǽcan, <b>. IV.</b>
Entry preview:

Add Ðá ísernan hierstepannan tǽhte for íserne weall tó settane betuh ðǽm wítgan and ðǽre byrig, Past. 165, 9. add: with double accusative? tǽhte (him? Cf. sealde (him?) ꝥ gerýne, 97) þá gerýna þas hálgan geleáfan, Hml. S. 30, 94

ge-bǽran

Entry preview:

ongan biterlíce wépan . . . þá ꝥ his geféra geseah, hine ácsade, hwæt him wǽre, and for hwon swá gebǽrde (quod intuens comes, quarefaceret, inquisivit), Bd. 4, 25; Sch. 498, 8. hreówlíce beforan Gode gebǽrde, Hml. S. 23, 396.

bysmerian

(v.)
Grammar
bysmerian, bysmrian, bismrian, bismærian, bysmorian, bysmrigan, to bismrienne, bysmrigenne; p. ode, ede; pp. od, ed [bismer, bysmer mockery, blasphemy]
Entry preview:

sellaþ hine þeódum to bysmrigenne tradent eum gentibus ad illudendum, Mt. Bos. 20, 19. Ðæt he me bysmrode ut illuderet mihi, Gen. 39, 17. Ðæt he bysmorode us ut illuderet nobis, 39, 14. Ðú, Drihten, bysmrast tu, Domine, deridebis eos, Ps.

hinder

(adv.)
Grammar
hinder, adv.

Back, on the further side, behind, down

Entry preview:

mé ásetton on seáð hinder posuerunt me in lacu inferiori, Ps. Th. 87, 6. Gengde on hinder conversus est retrorsum, 113, 3. On hinder eode he [the devil] went behind, Homl. Th. i. 172, 35. on hinder gǽþ he shall go back, Salm.

be-witan

(v.)
Grammar
be-witan, ic. he -wát, ðú -wást, pl. -witon; p. -wiste, pl. -wiston; pp. -witen; v. trans. [be near, witan to know, see, take care of]

To overlook, watch over, superintend, preside, govern, administerpræesse, administrare

Entry preview:

To overlook, watch over, superintend, preside, govern, administer; præesse, administrare Ðe ealle his þing bewiste qui præerat omnibus quæ habebat, Gen. 24, 2. Ne miht ðú leng tún-scíre bewitan jam non poteris villicare, Lk.

Linked entry: be-wiste

teónlíce

(adv.)
Grammar
teónlíce, adv.
Entry preview:

Sende on heora eorþan toscean teónlíce he brought shame on them by sending frogs into their land, Ps. Th. 104, 26. Ðencan hig hyne teónlýcost áteón myhton to devise how they might treat him with most ignominy, Nicod. 14; Thw. 7, 7

ge-tilian

(v.)
Grammar
ge-tilian, -tilgan; p. ode; pp. od.

to strive afterto get by strivingto obtainprocureacquireacquīrĕreto treat a patient;curāre

Entry preview:

Se ðe hit déþ him seluan éce hellewíte ungesǽliglíce getilaþ he who does it will miserably get for himself everlasting hell torment, Th. Chart. 117, 24.

Linked entry: ge-teolod

for-brittan

(v.)
Grammar
for-brittan, p. -britte; pp. -britted, -britt

To break in piecessmashbruiseconfringĕrecontĕrĕre

Entry preview:

he forbritte ealle his bígengan quōmŏdo contrīvĕrit omnes cultōres ejus, Deut. 4, 3. Beóþ ǽlce uncysta forbritte [MS. forbricte] all vices shall be crushed, L. E. I. 2; Th. ii. 404, 5

þearflíce

(adv.)
Grammar
þearflíce, adv.
Entry preview:

Angan listum ymbe þencean þearflíce þider meahte Crécas oncerran, Met. 1, 60

be-sylian

(v.)
Entry preview:

on synnum hine sylfne besyleð, Wlfst. 78, 16 note. Ic mé sylfe on þám adale forligeres besylede, Hml. S. 236, 343. Hér líð se ealdorman (Holafernes) mid his blóde besyled, Hml. A. 113, 369.

ofer-sceadwian

(v.)
Entry preview:

wæs heó ofersceadewod ?, Hml. Th. i. 198, 30-34. Se Hálga Gást mid his mihte ofersceadewode, Wlfst, 193, 13

un-eáþe

(adj.)
Grammar
un-eáþe, adj.
Entry preview:

earfeðlíce hit gemǽnað, Or. 3, 9 ; S. 136, 18

Linked entry: un-ýþe

on-bindan

(v.)
Grammar
on-bindan, p. -band; pp. -bunden

To unbind, set free, disclose

Entry preview:

To unbind, set free, disclose Seó wiðerwearde wyrd onbint and gefreóþ ... mid ðam hió geopenaþ tiedre ðás andweardan gesǽlþa sint, Bt. 20; Fox 72, 2. onband beadurúne, Beo. Th. 1006; B. 501. Æfter ðon onbind, Lchdm. ii. 250, 20.

Linked entries: an-bindan un-bindan

ge-mǽrian

(v.)
Grammar
ge-mǽrian, p. ode
Entry preview:

To fix the bounds of hine gelǽdde ealle ðá gemǽru, swá him of ðám aldan bócum rǽdde, hit ǽr Æðelbald cyning gemǽrude and gesalde, C. D. v. 140, 33.

Linked entries: mǽran ge-mǽran

ge-wand

(n.)
Grammar
ge-wand, es; n.
Entry preview:

a turning aside, shrinking, hesitation Godes þá gecorenan búton gewande getúcude eall swá wolde, Hml. S. 23, 15. búton gewande sóna in tó þám ciningce eódon, 142.

herigend-lic

praiseworthyapprobationexcellent

Entry preview:

gewilnode ꝥ hæfde herenesse þæs clænan lífes, ac nolde in him habban ꝥ hergendlic (heriend-, v. l.) líf (laudabilem vitam), Gr.

ge-tímian

(v.)
Entry preview:

Gif hit swá getímað ꝥ ..., R. Ben. 119, 5. Þá getímode hit ... and Ethna úp ábleów, Hml. S. 8, 221. where no subject is expressed began tó reccenne him on ráde getímode, Hml. S. 26, 215. Gesáwon þám ánum getímode, 11, 163.