Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

efen-þeówa

Grammar
efen-þeówa, -þeów.
Entry preview:

Ac þú eart mín efenþeówa, for ðan ðe wit syndan ánes Godes þeów, Hml. A. 123, 204: Hml, Th. i. 38, 25. Se góda þeówa þe hwǽte gedǽlde his efenþeówum, R. Ben. 123, 4

ge-hírness

Entry preview:

Ic forhtige for þissere gehýrnesse auditu paveo Gr. D. 212, 3. Eall his lof mægen leóde gehýran, and his gehýrnesse hér oncnáwan quis auditas faciet omnes laudes ejus? Ps. Th. 105, 2

here-beácen

a war-signala beaconan ensigna lighthouse

Entry preview:

Hí átendon heora beácna (herebeácen, herebeácna, v.ll.) swá swá hí férdon, Chr. 1006; P. 137, 2. an ensign Mín weorod . . . herebeácen and segnas beforan mé læddon totum agmen me sequebatur cum signis el uexillis, Nar. 7, 16. a signal for a fleet, a

módig

Grammar
módig, <b>.
Entry preview:

Drihten hét ús beón eádmóde ꝥ wé tó heofonum becómon, for ðan þe þá módigan ne magon tó heofonum, Hml. S. 16, 129. <b>III a.

spanan

Entry preview:

For hwon hé geþrýsstlǽhte ꝥ hé héte þone Godes wer swá swæncan and tó him spanan (gelangian, v. l.) cur ad exhibendum Dei hominem mittere praesumisset, Gr. D. 39, 11.

rúm-mód

(adj.)
Grammar
rúm-mód, adj.

liberalprofusebenignant, gracious, kind

Entry preview:

hneáwnesse ne gebrengen sic prodigis praedicetur parcitas, ut tamen tenacibus periturarum rerum custodia non augeatur, Past. 60; Swt. 453, 28. benignant, gracious, kind Rúmmód and mildheart is God benignus et misericors est Deus, Rtl. 5, 8 : Bt. 42; Fox

sǽtian

(v.)
Grammar
sǽtian, sǽtan; ode

To lie in wait for, waylay

Entry preview:

To lie in wait for, waylay (with gen. ) Forðam hé hine ne meahte mid openlícum gefeohte ofersuíðan sǽtaþ ðonne diógollíce and sécþ hú hé hine mǽge gefón quia enim publico bello perdidit, ad exercendas occulte insidias exardescit, Past. 33, 7; Swt. 227

Linked entries: sǽt sǽtan sǽtnian

sáre

(adv.)
Grammar
sáre, adv.

Sorely, grievously, bitterly

Entry preview:

Sum sáre angeald ǽfenreste one paid a heavy price for his night's rest, Beo. Th. 2507; B. 1251. Hé cenþ unriht and hit cymþ him sáre it shall trouble him sorely, Ps. Th. 7, 14. Hí sáre sprecaþ they speak bitterly, 63, 4. Wé sittaþ andsáre wépaþ (cf.

út-siht

(n.)
Grammar
út-siht, e,an; f.

Diarrhoeadysentery

Entry preview:

For útsihtan, 254, 3: 276, 22. Þurh ða wambe útsihtan, 224, 5. Wið útsiht and wið ðæs innoðes ástyrunge, i. 254, 7: iii. 294, 7. Hé bið gód wið lengtenádle and wið útsiht (contra dysenteriam et diarrhoeam), L. Ecg. C. 38; Th. ii. 162, 23

æfter-genga

one living at a later timea descendant one coming after in an office, a successora follower of a creed, &c.

Entry preview:

Substitute for first quotation Æftergenga posterus, Ælfc. Gr. Z. 275, 3, and add: one living at a later time; where those of the same stock are referred to, a descendant Æftergencgena coposteriorum (natorum ), Hpt. Gl. 445, 60.

BRÓGA

(n.)
Grammar
BRÓGA, an; m.

A prodigy, monster, trembling, fear, terror, horror, dreadmonstrum, tremor, terror, horror

Entry preview:

A prodigy, monster, trembling, fear, terror, horror, dread; monstrum, tremor, terror, horror Ǽnig óðer bróga any other prodigy, Bt. 36, 1; Fox 172, 17.

Linked entry: brégd

ofer-híran

(v.)

not to listen to, to disregard, disobeyto overhear, hear

Entry preview:

not to listen to, to disregard, disobey Ðé ealle gesceafta heórsumiaþ . . . bútan men ánum, se ðé oferheórþ, Bt. 4; Fox 8, 10.

Linked entry: ofer-hýran

cor-snǽd

(n.)
Grammar
cor-snǽd, e; f. [cor, cer, cyrr a choice; snǽd a bit, piece]

A choice or trial piece panis conjurátus, offa consecrāta

Entry preview:

The Host was used for this purpose in Christian times Gif man freónd*-*leásne weofod-þén mid tihtlan belecge, gá to corsnǽde if a friendless servant of the altar be charged with an accusation, let him go to the corsnǽd L.

Linked entries: snǽd or-dál

tó-nemnan

(v.)
Grammar
tó-nemnan, p. -nemde

To name separately,distinguish by name into parts

Entry preview:

Swá þeáh is tó geþencenne ðæt ða fíf þing þeáh hí tónemde sién mid wordum ðæt hit is eall án þing ðonne hí gegaderode beóþ atqui necessarium est confiteri nomina quidem esse diversa, nullo vero modo discrepare substantiam, Bt. 33, 1; Fox 122, 11

Linked entry: nemnan

swelgend

(n.)
Grammar
swelgend, e; f., but also es; m. n.

A place which swallows up (lit. or fig.), a very deep place, an abyss, a gulf, whirlpool

Entry preview:

Bt. 7, 4; Fox 22, 32. Swelgend vorago, Wrt. Voc. i. 54, 37: Kent. Gl. 449: Scint. 117, 9. Sweliend barathrum, Hpt. Gl. 529, 26. Swyliendes voraginis, 421, 31. Swelgendes, Anglia xiii. 28, 23. Swel-gendi voragine Wrt. Voc. ii. 124, 14.

wígbed-þegen

(n.)
Grammar
wígbed-þegen, es; m.

A minister of the altaran ecclesiastic who performs service at the altar

Entry preview:

Weófodþéna mǽðe medemige man for Godes ege, L. Eth. ix. 18; Th. i. 344, 9

ge-blandan

(v.)
Grammar
ge-blandan, ge-blandan; pp. ge-blanden, -blonden [In the two instances where the past tense occurs the forms are ge-blond,
    Wrt. Voc. ii. 94, 16,
ge-blondan,
    An. 33.
Under blandan is given blénde as apast subjunctive, but this form might be placed as a present (or past) under blendan. v. ge-blendan. Cf. gang as a past tense of gangan.]
Entry preview:

Substitute: To mix, blend Geblonden infectum, Wrt. Voc. ii. 111, 77. Geblanden, 45, 17: confectum, 14, 49. to mix with :-- Is him þæt heáfod hindan gréne, wrǽtlíce wrixled wurman geblonden, Ph. 294. to mix things that should be kept separate :-- Ðona

horig

(adj.)
Grammar
horig, horhig; adj.

Foul, dirty, defileduncleanlutulentus, cenosus

Entry preview:

Foul, dirty, defiled Swá hit gedafenlíc is ðæt his reáf ne beó horig so is it proper that his vestment be not foul, L. Ælfc. C. 22 : Th. i. 350, 21. Næs his reáf horig, Homl. Th. i. 456, 20. Mid horium reáfe, 528, 24. Mid horhgum scicelse, Th.

Sunnan-dæg

(n.)
Grammar
Sunnan-dæg, es; m.
Entry preview:

And ðonne hig ðyder cumen, ne sý ðǽr nán fácn, ne nǽnig geflytu, ne nǽnig ungeþwǽrnes gehýred, ac smylte móde, æt ðære hálgan þénunge, ǽgðer ge for hig sylfe ge for eal Godes folc þingien, ǽgðer ge mid heora gebedum ge mid heora ælmessan; and æfter ðære

hiw

(n.)
Grammar
hiw, heow, hiow, heó, es; n.

Shape, make, form, fashion, species, kind, appearance, symbol, hue, colour, beauty

Entry preview:

Hiwes binotene bereft of their [angelic] form, Exon. 45 b; Th. 156, 10; Gú. 872. On óðfum hiwe in alia effigie, Mk. Skt. 16, 12.