Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wiþ-lǽdan

(v.)
Grammar
wiþ-lǽdan, p. de

To lead awaycarry off take away

Entry preview:

Ðú míne sáwle of swyltdeáðes láþum wiðlǽddest eripuisti animam meam de morte, 55, 11. Ða ðe wiðlaeddun ús qui abduxerunt nos, Ps. Surt. 136, 3. Cneóris mín wiðlaeded is generatio mea ablata est, ii. p. 184, 30.

be-lǽwan

Entry preview:

Beleede (biléde, R.) proderet, Mk. L. 14, 10. Sé þe unscildigne man belǽwe wið médscette, Deut. 27, 25. Þú hæfst ús beswicen and belǽwed, Wlfst. 240, 26. Wé synd belǽwde tó úre lífleáste, Hml. A. 99, 254. a thing Sum leógere belǽwde ꝥ feoh, Hml.

dol

(adj.)
Grammar
dol, adj.
Entry preview:

Dysig ł dole (ðú ídle ł unwís) fatue, Mt. R. 5, 22. Gelíc were dysig ł dolum similis viro stulto, 7, 26. Him ne ondrǽdað ðá dolan ðæt hié sién ofer óðre praecipites ceteris praeferri non metuunt, Past. 51, 19.

ge-lácnian

(v.)
Entry preview:

Gif mon þá greátan sinwe forsleá, gif hié mon gelácman mæge ꝥ hié hál sié, Ll. Th. i. 100, 4. Gelácnod curaretur, i. sanaretur, An. Ox. 2076. Fotus, i. nutritus, refectus, recreatus, calefactus vel gelácnod, Wrt. Voc. ii. 149, 78

ge-mǽrian

(v.)
Grammar
ge-mǽrian, p. ode
Entry preview:

Þú hæfst ǽgþer gedón ge ðá gesceafta gemǽrsode (-mǽrode 1: the corresponding metre has: Ðú þǽm gesceaftum mearce gesettest, Met. 20, 89) betwux him ge eác gemengde, Bt. 33, 4; F. 130, I

Linked entries: mǽran ge-mǽran

ge-nægled

(v.)
Entry preview:

Substitute: ge-næglian; p. ede, ode. to nail, attach one object to another by nails Hiá gelǽddon hine ꝥ hiá on róde genæglede duxerunt eum ut crucifigerent, Mt. L. 27, 31. Sié áhóen ł fæste genæglad on róde crucifigatur, 22. Genægled, 26.

ge-stun

Entry preview:

Gestunum fragoribus (fratoribus, MS.), 150, 41. a storm, tempest, hurricane Þæt gestun and se storm and seó stronge lyft brecað bráde gesceaft hurricane and storm and tempest break up the wide world, Cri. 991.

ge-dreógan

Entry preview:

Substitute: to do, accomplish Hé wyrs ágylt and máran demm gedríhð (-drígð, v.l.) him selfum mid ðǽm lote, Past. 347, 18.

gyrdels

Entry preview:

Hé hét ádelfan seáþ oþ gyrdyls deópne, and bebeád ꝥ mon þone Godes wer bebyrgde in þám seáðe oþ þone gyrdels, Shrn. 125, 32. Gerdels cingulum, Kent. Gl. 1149. In gyrdelsum in zonis (Mt. lo, 9), Wrt. Voc. ii. 72, 43. Add

hlútor-líce

(adv.)

clearlyplainlysimply

Entry preview:

Allum lútorlíce æteáwas cunctis perspicue oslenditur, Mt. p. 10, 8. with sincerity. Similar entries Cf. hlútor; VI. Þǽr man cyrcean rǽre, Þǽr mon Gode árwurðlíce hlúttorlice (with reverence and sincerity) offrigean mæge, Ll. Th. ii. 408, 17

hyge-leást

Entry preview:

Add: hyge-líst. folly, buffoonery, extravagance ꝥ ne higeleást geméte (ge higeleás méte, MS.) tende ut non scurilitas inveniat fomitem, R. Ben. I. 75, 17.

rýan

(v.)
Grammar
rýan, (?), rýn (cf. for similar form of infinitive þýn); rýde

To roar, rage

Entry preview:

Seó leó gif heó blódes onbirigþ heó gemonþ ðæs wildan gewunan hire eldrana onginþ ðonne rýn and hire racentan slítan (cf. the corresponding passage in the Metres : Onginþ racentan slítan, rýn, grymetigan, Met. 13, 29) si cruor horrida tinxerit ora, resides

Linked entries: rýn rýnan

cneów

(n.)
Grammar
cneów, es; n.

a kneegenua generation; generatio

Entry preview:

Hí bígdon heora cneów befóran him they bowed their knees before him Mt. Bos. 27, 29. a generation; generatio In ðære þeóde awóc his ðæt þridde cneów in that nation rose the third generation from him Cd. 209; Th. 258, 16; Dan. 676

Linked entry: cneó

cucler

(n.)
Grammar
cucler, es; m.

A spoon cochlear

Entry preview:

M. i. 48; Lchdm. ii. 120, 19. Genim celeþonian [MS. cileþonian] seáwes cucler fulne take a spoon full of juice of celandine L. M. 1, 2; Lchdm. ii. 28, 3.

spannan

(v.)
Grammar
spannan, p. spénn, speónn; pp. spannen.

to join one thing to anotherto attachfastenclaspto spanclaspnectere; intendere, contendereto claspto span

Entry preview:

to join one thing to another, to attach, fasten, clasp, literal Hé helm spénn mid spangum (cf. Dan. spænde ved spænder, Swed. spänna med spänne to buckle) he buckled on his helmet, Cd.

Linked entries: spennels ge-spannan

hlenca

(n.)
Grammar
hlenca, or hlence, an; m. or f.

A link, a chain of links, a coat of mail formed with links or rings

Entry preview:

M. 3, 55; Lchdm. ii. 342, 4; gif men sió heáfodpanne beó gehlenced if a man's skull seem to be iron-bound

hold

(n.)
Grammar
hold, es; n.

A carcase, body

Entry preview:

A carcase, body Swá hwǽr swá hold byþ ubicunque fuerit corpus, Mt. Kmbl. 24, 28. Ðá woldon óðre fugelas fleón tó ðam holde descenderunt volucres super cadavera, Gen. 15, 11.

swinglung

(n.)
Grammar
swinglung, e; f.

Giddiness, dizziness, vertigoto roveto reelgiddyvertigo

Entry preview:

Ðám mannum ðe swinc-lunge (swinglunge, MS. B. ) þrowiaþ, Lchdm. i. 344, 6

stíþe

(adv.)
Grammar
stíþe, adv.

strongly, very much, effectivelyhardly, harshly, sternly, severelyausterely, strictly

Entry preview:

Ðæt ðú míne stefne stíðe gehýre exaudiet vocem meam, Ps. Th. 54, 17. [Hou thai mai stithe stand igain the fend, Met. Homl. 4, 11.] hardly, harshly, sternly, severely Hú stíðe (dure) se landhláford spræc wið hig, Gen. 42, 30.

a-feormian

(v.)
Grammar
a-feormian, -igan; p. ode; pp. od; v. trans. [a intensive, feormian to cleanse]

To cleanseclean thoroughlypurgewash awaymundareemundarepermundarediluere

Entry preview:

To cleanse, clean thoroughly, purge, wash away; mundare, emundare, permundare, diluere Mid besmum afeormod scopis mundatus, Lk. Bos. 11, 25. He afeormaþ his þyrscelflóre permundabit aream suam. Mt. Bos 3, 12.