Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

cumb

(n.)
Entry preview:

and should be taken as separate words (but see N. E. D. coomb). Add:to cumb, On cumb middeweardne, C. D. iii. 411, 11. On wulfcumb ufeweardne, 403, 19: 446, 22. But also neuter (?); cf. Innan rigecumb norðewærd, 449, 27.

feferian

(v.)
Grammar
feferian, p. ode

feverish

Entry preview:

To be feverish, suffer from fever Febrende wæs febricitans, Mk. L. 1, 30. Gyf hé feforgende (fefrigende, v. l.) sý, Lch. ii. 220, 18. Syle drincan fefergindum, 122, 15. Tó þám fefergendan (-um, v. l.), 138, 5: 212, 13.

Linked entry: febrende

ge-lofian

(v.)
Grammar
ge-lofian, p. ode
Entry preview:

To put a price upon, value, appraise Næfð Godes ríce nánes wurðes lofunge, ac bið gelofod be ðæs mannes hæfene. Heofenan ríce wæs álǽten þisum gebródrum for heora nette and scipe, and ðám rícan Zachéo tó healfum dǽle his ǽhta, Hml.

Linked entry: lofian

hwifer

(adj.)
Grammar
hwifer, (?); adj.
Entry preview:

Perhaps this adjective may be inferred from the following words in Suffolk names Tó hwifermirsce, C. D. iii. 275, l. Wifærmyrsc, 273, 26. Tó hwifræme-[ra, v. C. D. B. iii. 603, 40], 275, 12. Ic gæan þæs landes æt hwi-fersce, 272, 16

mid-wunung

Entry preview:

Be midwununge ( consortio ) gódra and yfelra, 191, 1. Leóhtes eces midwuninge lucis consortium, Angl. xiii. 380, 209. Yfelra þeáwas and midwununga ( consortia ), Scint. 192, 4

prútian

(v.)
Entry preview:

to be proud Gif man þone ærcediácon oððe þone právost ágyte ꝥ hí wyllon módiggan oððe prútian si reperti fuerint superbi aut elati, Chrd. 18, 30, Gif him deóflu hwæt on heora geþance lǽren hwanon hí módigian magon oððe prútian ( unde laudari aut extolli

un-gemet

Grammar
un-gemet, <b>. I.</b>
Entry preview:

</b> add: Where un-gemet seems to have the force of an adverb it might be taken as the accusative case used adverbially, v. Sievers' Grammar, 319

un-leás

Entry preview:

Þæt ic ongæt be Theophania . . . swá swá mé cýðdon hit manige unleáse men quod de Theophanio multis attestantibus agnovi, Gr. D. 301, 17. Se unleásesta wer vir veracissimus, 193, 10

dǽlan

(v.)
Entry preview:

.) into parts, be torn to pieces On þreó dǽleð folc ánra gehwylc, El. 1286.

æt-bredan

(v.)
Grammar
æt-bredan, &amp;c. l. æt-bregdan, -brédan; p. -brægd, -brǽd, pl. -brugdon, -brúdon; pp. -brogden, -bróden, and add: To take away from (
Entry preview:

Ben. I. 85, 5. with idea of withholding, prevention Ic ðé ætbréde míne rénas, þæt heó þínre eorðan ne rínað, Wlfst. . 159, 25. Hé ætbrǽd ꝥ gefeoht he would not let the battle take place, Hml. S. 31, 126. Ætbródenum his dǽle of wíne, R. Ben.

beoran

(v.)

to bear

Entry preview:

to bear Ic sceal beoran I shall bear Cd. 216; Th. 274, 22; Sat. 158 : 217; Th. 277, 17; Sat. 206

wráþ

(adj.)
Grammar
wráþ, adj.

wrothangryincensed

Entry preview:

Mé tó aldorbanan weorðeþ wráðra sum some fell one shall be my life-destroyer, Cd. Th. 63, 18; Gen. 1034: 109, 29; Gen. 1830. Wráðra gryre the horror of fierce foes, 178, 32;Exod. 20: Beo. Th. 3242 ; B. 1619: Andr.

Wendel-sǽ

(n.)
Grammar
Wendel-sǽ, (generally masc.)

the Mediterranean.In Alfred's Orosius the word is used to translate several Latin terms denoting the Mediterranean or parts of it

Entry preview:

Seó ús fyrre Ispania, hyre is be westan gársecg, and be norðan Wendelsǽ Hispania ulterior habet a septentrione Oceanum, ab occasu Oceanum 24, 8. Se Wendelsǽ ðe man hǽt Atriaticum 22, 14: 28, 9.

ge-þwǽrian

(v.)
Entry preview:

Ben. 45, 11

ÉCE

(n.; adj.)
Grammar
ÉCE, ǽce; gen. m. n. éces; gen. f. écre, écere; dat. m. n. écum; f. écre, écere; def. se écá, écea; seó, ðæt éce; gen. écan, écean; adj.

Eternal, perpetual, everlasting sempĭternus, æternus

Entry preview:

Ðé síe éce hérenis eternal praise be to thee, Exon. 13 b; Th. 26, 10; Cri. 415. Ðæt is écu rest that is eternal rest, Bt. Met. Fox 13, 142; Met. 13, 71. Godes éce bearn God's eternal child, Exon. 18 b; Th. 46, 29; Cri. 744.

Linked entry: ǽce

blissian

(v.)
Grammar
blissian, blyssian, blissigan, blissigean; part. blissiende, blissigende; ic blissie, blissige, ðú blissast, he blissaþ, pl. blissiaþ; p. ode, ede, ade; pp. od, ed, ad

To rejoice, exult, be glad or merrylætari, gaudere, exultare, ovare To make to rejoice, to gladden, delight, exhilaratelætificare

Entry preview:

To make to rejoice, to gladden, delight, exhilarate; lætificare Sum sceal on heápe blissian æt beór bencsittendum one shall in company delight the bench-sitters at beer, Exon. 88 a; Th. 331, 34; Vy. 78.

Linked entry: blyssian

ge-gladian

(v.)
Entry preview:

Ic beó gegladod exhilaror, Wrt. Voc. ii. 145, 3. to please Sé sé þe þæt déð þæt his þearfa beóð, sé gegladað God; and sé þe déð ǽnig unnyt, . . . hé ábelhð his Drihtne, Wlfst. 279, 1. Gif hí mid gódum weorcum hine gegladiað, Ælfc. T. Grn. 6, 16.

hord

Entry preview:

Ox. 4216. a place where treasure is deposited; the condition of being deposited (in the phrases of horde, on hard, but perhaps the passages might be taken under See N. E.

efne

(adv.)
Grammar
efne, [ = efen]; adv.

Even, exactly, precisely, just, alike, likewise, just now plāne, æque, omnīno, mŏdŏ, jam prīdem

Entry preview:

Lixte se leóma efne swá of heofene scíneþ ródores candel the beam shone even as from heaven shines the candle of the firmament, Beo. Th. 3146; B. 1571.

a-lǽtan

(v.)
Grammar
a-lǽtan, a-létan; p. -lét, pl. -léton; pp. -lǽten; v. a. [a from, lǽtan to let]

To let golay downleavegive uploserenounceresignremitpardondeliversinereabjiceredeponererelinquereremitterecondonarerelaxareliberare

Entry preview:

To let go, lay down, leave, give up, lose, renounce, resign, remit, pardon, deliver; sinere, abjicere, deponere, relinquere, remittere, condonare, relaxare, liberare Ðæt ðú ne alǽte dóm gedreósan that thou wouldest not let thy greatness sink, Beo.