Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

fóran-niht

(n.)
Grammar
fóran-niht, e; f.

The fore-nightearly part of the nightdusk of the eveningantĕrior pars noctiscrĕpuscŭlum

Entry preview:

The fore-night, early part of the night, dusk of the evening; antĕrior pars noctis, crĕpuscŭlum Lǽd hine út of ðam húse on fórannihte lead him out of the house in the dusk, Herb. 8, 2; Lchdm. i. 98, 18: fram foran-nihte per noctem, Nar. 35, 9

Linked entry: fóran-dæg

ge-dreóhlíce

(adv.)
Grammar
ge-dreóhlíce, <b>ge-dreóglíce, ge-dreóhlíce </b> ; adv.
Entry preview:

Th. i. 418, 6. [ in a seemly manner, respectfully Hire tó leát Malcus swá dreóhlíce, Hml. A. 178, 311. ]

un-wyrd

(n.)
Grammar
un-wyrd, e; f.

Bad fortunemisfortune

Entry preview:

Bad fortune, misfortune Gyf him þince ðæt hé leád habbe, sum unwird him byð tóweard, Lchdm. iii. 170, 5. Ðæt mé nú þyncþ ðætte ic ðás unwyrd áræfnan mæg ðe mé on becumen is ut jam me imparem fortunae ietibus non arbitrer, Bt. 22, 1; Fox 76, 13

for-hwǽga

(adv.)
Grammar
for-hwǽga, -hwága; adv.

At leastsaltem

Entry preview:

At least; saltem Forhwǽga on fíf mílum oððe on syx mílum fram ðæm feó at least within five or six miles from the property, Ors. 1, 1; Bos. 22, 35. Forhwága on ánre míle fram ðæm túne at least within one mile from the town, 1, 1; Bos. 22, 30

springan

(v.)
Grammar
springan, p. sprang, pl. sprungon; pp. sprungen

To springto leapboundto burst forth, of a fluid to spirt, of sparks, etc., to fly to grow as a plantto rise as the sunto move as a spring movesto spreadbe diffusedto spring as blood from a woundto spring as waterto burstcrack

Entry preview:

Leád wíde sprong the drops of boiling lead flew far, Exon. Th. 277, 24; Jul. 585. Swát ǽdrum sprong the blood spirted from the veins, Beo. Th. 5925; B. 2966. Wíde sprungon hildeleóman, 5158; B. 2582.

Linked entry: sprincan

glíwere

Entry preview:

Substitute: a jester, buffoon Glíwere scurra, Germ. 396, 320. one who unworthily aims at pleasing, an obsequious follower, a parasite Spilra, glíwera parasitorum (cf. parasitus leás ólecere, Wrt. Voc. i. 74, 36), An. Ox. 679: 6, 13.

ge-styllan

(v.)
Grammar
ge-styllan, p. de

To springmove rapidly

Entry preview:

Cyning engla munt gestylleþ gehleápeþ heá dúne the king of angels shall mount a hill, shall leap the high downs, 18 a; Th. 45, 9; Cri. 716

meord

(n.)
Grammar
meord, meorð, meard, e; f.

Rewardpay

Entry preview:

Leán ł meard (mearda, pl. Lind.) merces, Mt. Kmbl. Rush. 5, 12. Leán ł mearde mercedem, 6, 2; (meard, Lind.), 10, 41. Geld him meard redde illis mercedem, Lind. 20, 8. Meorde (mearda, Lind.) onfóeþ mercedem accipit, Jn. Skt.

Linked entries: meard méd

eam

am

Entry preview:

Ic eam leás écan dreámes I am bereft of eternal joy, Cd. 216; Th. 275, 7; Sat. 168: Exon. 10a; Th. 11, 8; Cri. 167: Exon. 36a; Th. 116, 34; Gú. 217: Mt. Rush. Stv. 11. 29

boga-net

(n.)
Grammar
boga-net, boge-net, -nett, es; n.

A BOW-NET; weal, wicker-basket with a narrow neck for catching fishnassa

Entry preview:

Bogenet vel leáp nassa, 84; Som. 73, 90; Wrt. Voc. 48, 28. Bogenet nassa, 105; Som. 78, 41; Wrt. Voc. 57, 23

Linked entry: boge-net

a-blann

(v.)
Grammar
a-blann, p. of. a-blinnan

rested

Entry preview:

rested to leave off. ;

ge-lǽt

(v.)
Grammar
ge-lǽt, 3rd sing. pres. of ge-lǽdan.

leads

Entry preview:

leads,Mt. Bos. 7, 13;

rǽd-fæst

(adj.)
Grammar
rǽd-fæst, adj.
Entry preview:

Cf. rǽd-leás

wealh-land

(n.)
Grammar
wealh-land, es; n.

a foreign landNormandy

Entry preview:

a foreign land Ǽghwǽr eorðan dǽr wit earda leás mid wealandum wunian (winnan, MS.) sceoldon (cf. mé ellþeódigne, l. 20), Cd. Th. 163, 30; Gen. 2706. Normandy (cf.

Linked entry: wealand

á-dwellan

(v.)
Grammar
á-dwellan, p. -dwealde; pp. -dweald.

to lead astray, seduceto retard, impede, obstruct, hindertorpereto delay

Entry preview:

to lead astray, seduce Ðá ðe galdorcræftas begangaþ and mid ðǽm unwære men beswícaþ and ádwellaþ, Bl. H. 61, 24. Hý deófol ádwealde, Wlfst, 11, 8.

gésne

(adj.)
Grammar
gésne, adj.

Lackingwantingdestitutelifelessexpersegenusdestitutusexanimis

Entry preview:

Lacking, wanting, destitute, lifeless; expers, egenus, destitutus, exanimis Læg se fúla leáp gésne the foul corpse lay lifeless, Judth. 10; Thw. 23, 8; Jud. 112.

Linked entries: geásne gésine

irre-weorc

(n.)
Grammar
irre-weorc, es; n.
Entry preview:

A work undertaken in anger Engla drihten wile uppe heonan sáwla lǽdan and wé seoððan á ðæs yrreweorces hénþo geþoliaþ the Lord of angels will up from hence lead souls, and we ever after shall suffer the humiliation of that angry feat [the harrowing of

seárian

(v.)
Grammar
seárian, p. ode
Entry preview:

His leáf and his blǽda ne fealwiaþ ne ne seáriaþ folium ejus non decidet. Ps. Th. 1, 4,, Hé (Regulus) slápan ne mehte, óþ hé swá seárigende his líf forlét, Ors. 4, 6; Swt. 178, 24

Linked entry: seár

ge-hlyttrod

(v.)
Entry preview:

(e)de, ode To make clear, clarify, purify Genim wín and fearres geallan . . . gemeng wiþ þý leáce, dó on ǽrfæt, lǽt standan nigon niht, áwring þurh cláþ, and gehlýttre wel. Lch. ii. 34, 7. Gehlýttrod win meracum vinum Wrt. Voc. i. 27, 61

welig

(n.)
Grammar
welig, es;m.

A willow

Entry preview:

Weliges leáf Lchdm. ii. 156, 1. Welies 154, 22. Ǽrest on ðone welig; of ðam welige Cod. Dip. Kmbl. iii. 223, 23. Tó ðam greátan welige 438, 3. On ðone ealdan myl[en] ðǽr ða welegas standaþ ii. 250, 10. On welgum in salicibus Blickl. Gl