Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

timpana

(n.)
Grammar
timpana, an; m.

A tabrettimbrel

Entry preview:

Ic filigde ðé mid timpanum and mid hearpum, Gen. 31, 27

tór-begete

(adj.)
Grammar
tór-begete, adj.

Hard to get

Entry preview:

Hard to get Gif hé beget and yt rinde, sió ðe cymþ of neorxnawonge, ne dereþ him nán átter. Ðonne cwæþ se ðe ðás bóc wrát ðæt hió wǽre tórbegete, Lchdm. ii. 114, 3-6

treppan

(v.)
Grammar
treppan, p. te

to treadto trap

Entry preview:

Ger. treppe a step.] to trap Hió [tr]e[p]te inretivit, Kent. Gl. 211

Linked entry: træppan

gild

Entry preview:

Add: payment, of purchase or barter Hwælc seleþ monn geld for ferh his quam dabit homo commutationem pro anima sua? Mt.

gennelung

Grammar
gennelung, l.
Entry preview:

ge-miclung

gearod

Grammar
gearod, l.
Entry preview:

ge-árod

-áned

(suffix)
Grammar
-áned, f.
Entry preview:

ge-áned

for-grípan

(v.)
Grammar
for-grípan, p. -gráp, pl. -gripon; subj. pres. -grípe, pl. -grípen; pp. -gripen [for-, grípan to grasp]

To graspsnatch awayseizeassailoverwhelmcorrĭpĕrecomprehendĕreapprehendĕrevim afferreobruĕre

Entry preview:

Ðeáh mínne flǽschoman fýres wylme forgrípen though ye assail my body with fire's heat, Exon. 38 a; Th. 124, 31; Gú. 346

be-hófian

(v.)
Entry preview:

Th. i. 156, 14. with gen. Ic myltse behófige, Hml. S. 3, 558. mín behófiað, 376. Gehwæt þæs þe þá þrié geférscipas behófiaþ (-igen, v. l. ), Bt. 17; F. 60, 5. Hé metes behófode, Hml. Th. i. 178, 10. Þá þe þæs behófodon,Hml. S. 30, 10.

wáwa

(n.)
Grammar
wáwa, an ; m.

Woe misery

Entry preview:

Ðæt swá earme eów sylfe fordóþ on wíton and on wáwon, 23, 186. Hí gesáwon ða mænigfealdon wáwan ðe Cristes ða gecorenan þoledon, 23, 124

Linked entry: weá

palþer

(n.)
Entry preview:

a panther Gesáwon wé ǽgðer ge wíf ge wǽpnedmen mid palthera fellum and tigriscum þára deóra hýdum gegyryde uidimus feminas uirosque aliquos pantherarum tygridumque pellibus contectos, Nar. 26, 13

Linked entry: panþer

þurfan

(v.)
Grammar
þurfan, prs. ic, he þearf, ðú þearft, pl. wé þurfon; p. þorfte; subj. prs. is þurfe, þyrfe, pl. þurfen, þyrfen; prs. ptcpl. þurfende, þyrfende

To needto be in needhave need of somethingto need to do somethingto be bound to do something because it is rightto be obligedbe compelled by destinyto have good cause or reason for doing somethingto be use, to be good for a person to do somethingto owe

Entry preview:

Th. 92, 4; Gen. 1523: Exon. Th. 449, 9; Dóm. 68: Beo. Th. 4016; B. 2006. Mé wítan ne ðearf Waldend, 5475; B. 2741: Cd. Th. 165, 7; Gen. 2728. Ne ðurfe wé ceorian, Homl. Th. ii. 438, 27. Ne þurfan nóht besorgian, hwæt sprecan, Blickl.

wíde

(adv.)
Grammar
wíde, adv.
Entry preview:

Him féran gewát geond ða folcsceare Abraham wíde. Cd. Th. 106, 36; Gen. 1782. Bana wíde scráð, 180, 3; Exod. 39. Wíde ásent relegatus, Wrt. Voc. i. 51, 42. Ic lástas sceal wíde lecgan, Cd. Th. 63, 5; Gen. 1027.

scot

(n.)
Grammar
scot, es ; n.
Entry preview:

a shot, a shooting Hié his siððan wǽran swíðe éhtende ge mid scotum (gesceotum, MS. C.) ge mid stána torfungum ge mid eallum heora wígcræftum, Ors. 3, 9 ; Swt. 134, 15. [ a shot, missile, v. ge-sceot, and cf. No man ...

Linked entry: sceot

word-predicung

(n.)
Grammar
word-predicung, e; f.
Entry preview:

(Verbal) preaching, a sermon Þá hyrdas sceolon . . . him ætýwan rihte drohtnunge ge mid gódum bysnum ge eác mid wordpredicungum ( cum uerbo predicationis), Chrd. 66, 23

Linked entry: predicung

on-forhtian

(v.)

to fear, be afraid

Entry preview:

to fear, be afraid Ne ondrǽdaþ eów ne ne on-forhtion nolite timere ne paveatis Deut. 31, 6. Onforgtigan timere, Germ. 388, 40

FÉDAN

(v.)
Grammar
FÉDAN, part. fédende; he fédeþ, fét, fétt; p. ic, he fédde, ðú féddest, pl. féddon; pp. féded, fédd.

nourishsupportsustainbring upeducatepascĕrecĭbārenutrīreengtrīresustentāreedŭcāreto bring forthproducegignĕreprodūcĕre

Entry preview:

Ides eaforan fédde a female brought forth offspring 50; Th. 64, 23; Gen. 1054, Ðá wearþ eafora féded then was an heir brought forth, 58; Th. 70, 27; Gen. 1159: 82; Th. 103, 3; Gen. 1712

Linked entry: féding

for-wirnedness

(n.)
Grammar
for-wirnedness, e; f.

Restraintcontinenceabstemiousness

Entry preview:

Hé hæfde forwyrnednesse on his líchoman ǽghweðer ge on mete ge on hrægle ge on ághwylcum þinge, Bl. H. 219, 29

Linked entry: for-wyrnednes

á-settan

(v.)

to setputmove an object to a place To move one's selftransport one's self:-- to set place buildto put inoutof an officeto lay, impose punishment,to set propose a riddle,to oppress

Entry preview:

Heó hire fót ásétte, Gen. 8, 9. Ásete on háte sunnan, Lch. ii. 352, 9. Ásete;tte þone líchoman tó þǽre byrgenne, Bl. H. 147, 31. intrans.

ǽr

(n.)
Grammar
ǽr, es; n.

Brassæs

Entry preview:

Brass; æs Siððan folca bearn ǽres [MS. ǽrest] cúðon and ísernes since then the sons of men have known brass and iron, Cd. 52; Th. 66, 22; Gen. 1088: Wrt. Voc. 8, 27