edisc
Entry preview:
Substitute: <b>edisc,</b> es; m. An enclosed pasture, a park Edisc, deórtuun broel, Wrt. Voc. ii. 102, 20. Broel, hortus cervorum deórtún vel edisc, 127, 23. Ad illum agellum qui dicitur Tatan edisc, C. D. iii. 383, 11. Greótan edesces lond
ge-hende
Entry preview:
Add Sume adverbia syndon frumcennede . . . prope gehende is frumcenned, and propius gehendor cymð of ðám, Ælfc. Gr. Z. 232, II. local Hai þe þǽr gehende wæs, Jos. 7, 2. temporal Ne bið seó geendung þyssere worulde ná gyt, ðeáh ðe heó gehende sý, Hml
ge-wlitegian
Entry preview:
Add Gewlitegaþ comat, Wrt. Voc. ii. 151, 14. physical, to give (beautiful) form to Ðá gesceafta hé þwáraþ and gewlitegaþ, hwílum eft unwlitegaþ and on óþrum híwe gebrengþ elementa in se invicem temperat, et alterna commutatione transformat, Bt. 39,
girning
Entry preview:
desire to possess. v. girnan; Sé ná wiðsæcð middanearde, þám eorðlicre ǽhte gegladað gyrnincg is non renuntiat mundo, cui terrenae possessionis delectat ambitio, Scint. 59, 12. Gyrnninge cupiditatis, An. Ox. 5289. Fram middaneardes gyrninge fæstað a
Linked entry: geornung
heáh-geréfa
Entry preview:
Add: as an English title Ósulf ad bebƀ héhgr [ = ad Bebbanburh héhgeréfa], C. D. ii. 292, 34. rendering foreign titles Olibrius se heáhgeréfa ( praefectus, 209, 41), Hml. A. 171, 51. Ǽghwilc heáhgeréfa on Iúdéum, Bl. H. 177, 14. Ðæs cáseres heáhgeréfa
hreóh
Entry preview:
Add: hreów, reów. (For forms with w see hreóh storm, hreóh-nes; ) rough of weather, sea, &c., tempestuous Sió hlúde ýd on ðǽre hreón sǽ procella saeviens, Past. 437, 16. Good scipstióra ongit micelne wind on hreóre sǽ ǽr ǽr hit geweorþe, Bt.
hlyst
hearing ⬩ hearing ⬩ listening
Entry preview:
Add: hearing as one ot the five senses, faculty of hearing Stemn is geslagen lyft gefrédendlic on hlyste, Ælfc. Gr. Z. 4, 6. Ic syngode on gesihðe and on hlyste, eác on swæcce, on stence, and on hrepunge, Angl. xi. 112, 16. Hé his hlyst næfde, Hml. S
sand
Entry preview:
Add Hé cóm þurh Godes sande tó þǽre foresǽdan byrig, Hml. S. 24, 129: 35, 254. Add Þá bær man þám cyninge cynelice þénunga on ánum sylfrenan disce . . . þá sende se cyning þám þearfum þone sylfrenan disc mid sande mid ealle (cf. dapes sibimet adpositas
seld-cúþ
Entry preview:
Add: strange Uppon Sc̃e Michaeles mæssan ætýwde án selcúð steorra on ǽfen scýnende and sóna tó setle gangende, Chr. 1097; P. 233, 27. various, different, not of one kind Hé forgeaf ǽlcum ðǽra wyrhtena seltcúð gereord, and heora nán ne cúðe óðres sprǽce
treów
Entry preview:
a tree. Add Andlang hearpaðes on Frígedæges treów, C.D. vi. 8, 15. v. béc-, bóc-, ellen-, gemǽr-, mæsten-, mearc-treów. Add Man swá mearcað mid medmicelum treówe (ligno) þeorfe hláfas ꝥ hí beóð gesewene swylce hí beón on feówer feórðandǽlas tódǽlede
þeón
Entry preview:
On p. 1052,; l. 33, for 20 l. 16. 1. add Hí forð fremedon and þungon ( profecerunt ) þurh þá wununge heora geférscipes. Gr. D. 205, 5. Þonon hé forð þeón sceolde unde proficsre debuit, 200, 11. (l a) in greeting :-- Fæder mín leófa, þeóh þú an Críste
sang-cræft
the art of singing, music ⬩ an art of singing ⬩ the art of composing poetry
Entry preview:
the art of singing, music (vocal or instrumental) Sangcræft musica (in a list of the arts), Hpt. Gl. 479, 46. Wæs hé swýðest on cyricean sangcræft getýd Rómánisce þeáwe maxime modulandi in ecclesia more Romanorum peritum, Bd. 4, 2; S. 566, 19. On sangcræft
Linked entry: sang
á-drǽfan
Entry preview:
Leáse welan hí sind, for ðan ðe hí ne ádrǽfað úre sáule hafenleáste, Hml. Th. ii. 88, 26. Hé ðone deófol ádrǽfde of ðám preóste, 170, 3: i. 406, 1. Drihten ðá cýpan út ádrǽfde, 410, 35: Chr. 1097; P. 234, 13. Hiene Cynewulf on Andred ádrǽfde, 755; P.
fýst
Entry preview:
Colapsus, i. colafus, pugnus fýst vel tarastrus, Wrt. Voc. ii. 134, 45. Físt [in Wülck. Gl. 291, 17 it is printed fýsð], i. 64, 74. Gif man óðerne mid fýste in naso slæhð .III. scill. gebéte, Ll. Th. i. 16, 17. Þanne ic sleá swíðe mid fýste, breóst míne
gyrwan
To prepare ⬩ make ready ⬩ make ⬩ put on ⬩ clothe ⬩ adorn ⬩ părāre ⬩ făcĕre ⬩ vestīre ⬩ ornāre
Entry preview:
To prepare, make ready, make, put on, clothe, adorn; părāre, făcĕre, vestīre, ornāre Angan hine gyrwan he began to prepare himself, Cd. 23; Th. 28, 26; Gen. 442; Andr. Kmbl. 1590; An. 796. Ic hæbbe geweald micel to gyrwanne gódlecran stól on heofne I
healdend
One who holds, keeps, sustains, rules, a guardian, keeper, ruler
Entry preview:
One who holds, keeps, sustains, rules, a guardian, keeper, ruler Hér líþ beheáfdod healdend úre here lies our ruler beheaded, Judth. 12; Thw. 25, 32; Jud. 290. Ic ðæs folces beó hyrde and healdend I will be the people's shepherd and keeper, Cd. 106;
BREGO
A leader, governor, ruler, prince, king, Lord; ⬩ imperator, princeps, rex, Dominus
Entry preview:
A word chiefly used by poets, denoting A leader, governor, ruler, prince, king, Lord; imperator, princeps, rex, Dominus Se beorna brego a leader of men, Judth. 12; Thw. 25, 11; Jud. 254. Norþmanna bregu the leader of North men, Chr. 937; Erl. 112, 33
tind
A tine, ⬩ prong, ⬩ tooth of an implement
Entry preview:
A tine, prong, tooth of an implement Tindas rostri, tindum rostris, Wrt. Voc. ii. 119, 30, 28. Ðeáh ánra gehwylc horn hæbbe .xii. tindas írene, and ánra gehwylc tind hæbbe synderlíce .xii. ordas, Salm. Kmbl. p. 150, 25. Tindes the rungs of a ladder,
stæf-gefég
a combination of letters ⬩ a forming of letters in writing
Entry preview:
a combination of letters that forms a syllable Syllaba is stæfgefég on ánre orðunge geendod. A domo fram húse; hér is se a for ánum stæfgefége; ab homine; hér is se ab án stæfgefég. Hwílon byþ ðæt stæfgefég on ánum stæfe, hwílon on twám, etc., Ælfc.
tíd
Entry preview:
Tide (as in Shrove-tide, etc.), time, hour; tempus, Wrt. Voc. i. 52, 39: hora, 53, 17. marking time when, time at which anything happens, time or date of an event, time, hour Be ðam dæge and ðære tíde nán mann nát . . . Gé nyton hwænne seó tíd ys, Mk
Linked entry: týd