Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-tǽlan

Entry preview:

L. 18, 32. to maltreat, vex, abuse, entreat spitefully Ꝥte ne gitéleð mec ne suggillet me, Lk. R. L. 18, 5. Swá ꝥte hiá him bitwih gitéldun ita ut se inuicem conculcarent, 12, 1. Mid fræceðo geyfled ł getéled contumelia adfectus, Mt. L. 22, 6

hyspan

(v.)
Grammar
hyspan, p. te

To mockscorntauntrevileinsultreproach

Entry preview:

hyspaþ exprobraverunt me, Ps. Th. 41, 12. Tógeánes hyspton ealle fýnd míne adversum me susurrabant omnes inimici mei, Ps. Spl. C. 40, 8. Hyne hyspdun improperabant ei, Mt. Kmbl. 27, 44. Ðone hyspton quod exprobraverunt, Blickl. Gl.

Linked entries: hypsan hyspend hispan

ge-sáwan

Entry preview:

, Mt. R. 13, 27. Þ te ðú ne gesáudes, Lk. L. 19, 22. Geseáw seminavit, ofergeseáw ł geseáwde sifðe superseminavit zizania, Mt. L. 13, 24, 25: 31. Mið ðý giseów (geseáw, L.) dum seminat, Mk. R. 4, 4.

afor-feorsian

(v.)
Grammar
afor-feorsian, p. ode; pp. od

To deferdelayprolongprolongare

Entry preview:

To defer, delay, prolong; prolongare Eardbiggengnes [MS. eardbiggendes] mín aforfeorsode is incolatus meus prolongatus est. Ps.

a-recan

(v.)

to recount

Entry preview:

to recount Hit nis nánum men aléfed, ðæt he mǽge arecan ðæt ðæt God geworht hæfþ it is not permitted to any man, that he may recount that which God has wrought, Bt. 39, 12; Fox 232, 10

a-swápan

(v.)
Grammar
a-swápan, he -swápþ, -swæpþ ; p. -sweóp, pl. -sweópon ; pp. -swópen

To sweep offcleanverreremundare

Entry preview:

To sweep off, clean; verrere, mundare Hit aswǽpþ aweg ðæt yfel abstergat mala, Past. 36, 8 ; Hat. MS. 48 b, 16 : Exon. 106 b ; Th. 405, 21; Rä. 24, 5. Aswópen clǽne mundatus, Mt. Rush. Stv. 12, 44

ongelíce

(adv.)
Grammar
ongelíce, ongelíc; adv.
Entry preview:

In the same way, similarly: — Hé beád þæt man ongelíce tó him onbúgan sceolde swá tó Gode, Ors. 6, 9 ; S. 264, 8. Ongelíc (sic MS.) similiter, Lk. L. 10, 32: 17, 31: 20, 31. Ongelíc, 16, 25

wætla

(n.)
Grammar
wætla, an; m.

A bandage

Entry preview:

A bandage Ðonne ðú hit sníþe, ðonne hafa ðé línenne wætlan gearone ðæt ðú ðæt dolh sóna mid forwríðe ; and ðonne ðú hit eft lǽtan wille, teóh ðone wætlan of, Lchdm. ii. 208, 20-23. Cf. watel

ofer-hygd

Entry preview:

E. 242, 20. add: magnanimity, highmindedness Geclǽnsa ðá hwíle ðe ic on þisse worulde sí, and gedó unmódigne; sile oferhýda; dó gesceádwísne and rihtwísne and foreþancfulne and fulfremedne, and gedó lufiende þínes wísdómes jubeas me dum

cófa

(n.)
Grammar
cófa, l. cofa.
Entry preview:

Gá in þíne cofan ( cubiculum ), Mt. R. 6, 6. In cofum in penetralibus, Mt. L. R. 24, 26. a cave, den Cofa spelunca, Jn. L. R. 11, 38. Cofa ðeáfana speluncam latronum, Mt. L. 21, 13: Mk. L. R. 11, 17: Lk. L. R. 19, 46

glíwian

(v.)
Entry preview:

., and add: of the sound made by metal(?), to play, sound Mec (a book) siððan wráh hæleð hleóbordum, hýde beþenede, gierede mec mid golde forð (for a similar verse cf.

hearmian

(v.)

to da harm to

Entry preview:

Se synfulla man hearmað him sylfum egeslíce swýðe, Wlfst. 34, 13. Hearmað þé þin gewinn tógeánes , Hml. Th. i. 390, 11. Ǽlc man þe yfel déþ . . . þeáh þe hit sumum fremige, and ǽlc man þe gód déð . . . þeáh þe hit hearmige sumum, Hml. S. 27, 173.

scegð

(n.)
Grammar
scegð, scǽð, es; m.: e; f.

A light, swift vessel

Entry preview:

Eáðre þincþ ðeáh myd scéðþe on lande tó farande, ðonne þynce mid ðám eágum bútan ðære gesceádwísnesse ǽnigne creft tó geleornianne, Shrn. 175, 11-15. Scehð liburnam, navim, Hpt. Gl. 406, 51.

wéning

(n.)
Grammar
wéning, e; f.

suppositiondoubtful thoughtdoubthope expectationchance

Entry preview:

supposition, doubtful thought, doubt Se Godes man ne sceolde be ðan morgendæge þencean, ðý læs ðæt wǽre, ðæt hé þurh ðæt ǽnig ðara góda forylde, ðe hé ðonne ðý dæge gedón mihte, and (þurh) ða wéninge hweðer hé eft ðæs mergendæges gebídan móste the man

a-þráwan

(v.)
Grammar
a-þráwan, p. -þreów, pl. -þreówon; pp. -þráwen [a, þráwan to throw] .

to throw forthto spilleffundereto twistwreathtwinecontorquere

Entry preview:

to throw forth, to spill; effundere Is mín swát aþráwen [MS. aþrowen] my blood is spilt, Andr. Kmbl. 2850; An. 1427. to twist, wreath, twine; contorquere Aþráwenan gold-þrǽddas twisted gold-threads. Aþráwenum þrǽdum with twisted threads, Cot. 50

Linked entries: a-dreópan a-þrowen

flax-fóte

(adj.)
Grammar
flax-fóte, flox-fóte, flohten-fóte; adj.

Broad-footedflat-footedweb-footedpalmĭpes

Entry preview:

Broad-footed, flat-footed, web-footed; palmĭpes Ða fugelas ðe on flódum wuniaþ syndon flaxfóte, ðæt hí swimman mǽgen [MS. magon] the birds that dwell in waters are web-footed, that they may swim, Hexam. 8; Norm. 14, 15

brægd

(n.)

fraud

Entry preview:

Ne beó nǽnig man bregda tó full, Bl. H. 109, 29. Hý æt leornedan leáse bregdas, Wlfst. 255, 15. Add

wæter-wyrt

(n.)
Grammar
wæter-wyrt, e; f.

Water-fennel

Entry preview:

Genim ðás wyrte ðe man callitricum (gallitricum, MS. V.) and óðrum naman wæterwyrt nemneþ, Lchdm. i. 152, 4-6

freórig

(adj.)
Grammar
freórig, adj.

freezingchilledfrigidfrozenfrīgensfrīgŏre rīgensfrīgĭdusgĕlĭduschilled with fear or sorrowtremblingsadtrĕmenstristis

Entry preview:

freezing, chilled, frigid, frozen; frīgens, frīgŏre rīgens, frīgĭdus, gĕlĭdus Ic wæs mundum freórig my hands were chilled [lit. I was freezing in my hands ], Andr. Kmbl. 982; An. 491.

bile-wit

(v.)
Grammar
bile-wit, -wite, -witt, -witte, -wet, -hwit.

plausible

Entry preview:

Add: generally in a good sense Biluit mansuetus, Mt. L. 21, 5. Bilwit simplex, Lk. L. 11, 34. Bilewite mitis, Ps. Spl. 85, 4. Bilwite (bylehwit later MS.), Mt. 11, 29. Iacob wæs bilewitte (simplex) man, Gen. 25, 27.