dihtan
Entry preview:
On þá wísan þe se abbod dyht (diht, v. l.) prout abba disposuerit, R. Ben. 125, 10. Wé andbidodon ðín þæt þú ús þæs mynstres gebytlu dihtan ( disponere ) sceoldest, Hml. Th. ii. 172, 23.
carian
Entry preview:
H. 143, 3. to care for (ymbe), see to the welfare of, be solicitous about Se abbod mid ealre embhýdignesse carige embe þá gyltendan gebróðru omni solicitudine curam gerat abbas circa delinquentes fratres, R. Ben. 50, 18.
ge-metfæst
Entry preview:
Hé is monþwǽre, nele láðes wiht ǽngum geæfnan, Pa. 31. sober, discreet, honest, orderly, v. ge-metfæstnys, ge-metlǽcan Ǽfestes lífes and gemetfæstes abbod religiosae ac modestae uitae abbas, Bd. 5, 12; Sch. 631, 23.
Linked entry: ge-metfæstlíce
ge-camp
Entry preview:
Muneca cyn þe ... under abbodes tǽcinge on gecampe wuniaþ ( militans sub abbate ), R. Ben. 9, 4. Wé magon ðá feóndlican leahtras mid gecampe oferwinnan, gif wé cénlíce feohtað, Hml.
unna
grant ⬩ allowance ⬩ permission ⬩ willingness to give ⬩ pleasure in doing something ⬩ a grant ⬩ what is given
Entry preview:
Bútan hé ðæs abbodes unnan begite nisi ea abba jubeat, R. Ben. 94, 9. Hé eów sige forgeaf þurh unnan ðæs Ælmihtigan, Homl. Th. i. 506, 27: Homl.
Linked entry: unne
un-gerád
stupid ⬩ rude ⬩ unskilled ⬩ foolish ⬩ ignorant ⬩ discordant ⬩ disagreeing ⬩ at variance
Entry preview:
Ðonne se abbod and se práfost ungeráde beóð and him betwyx sacaþ dum contraria sibi invicem abbas prepositusque sentiunt, R. Ben. 124.
Linked entry: ge-rád
dǽd-bétan
Entry preview:
Ástrecce hé hine eallum limum on þám stede þe hé stande, and on þá wísan mid hreówsunge dǽdbéte oð se abbod hine geswícan háte proiciat se in terram in loco quo stat, et sic satisfaciat usque dum ei jubeat abba ut quiescat ab hac satisfactione, 70, 18
wildan
to tame ⬩ subdue ⬩ to make submissive ⬩ have dominion over ⬩ rule ⬩ control ⬩ to take into one's power ⬩ to seize
Entry preview:
Se ðe ðone mǽran noman abbodes underféhð, hé sceal mid twyfealdre láre ðáwyldan and týn, ðe him underþeódde synt qui suscipit nomen abbatis duplici debet doctrina suis preesse discipulis R. Ben. II, 12.
leáf-ness
Leave ⬩ permission ⬩ licence
Entry preview:
Nymðe þurh leáfnysse his ágenes abbudes nisi per demissionem proprii abbatis, 4, 5; S. 572, 38. Hí máran léfnysse onféngon tó lǽranne majorern prædicandi licentiam acciperent, 1, 26; S. 488, 5. Lýfnesse, 5, 11; S. 625, 30.
ge-þinge
Entry preview:
Abban ... geðinga tó krístes cirican, Txts. 449, 71. Ðis sint Ecgberhtes geðingeo and Æðeluulfes uuið arcebiscep, 436, 14. Gethingio aparitio, Wrt. Voc. ii. 100, 52.
Crúland
- Gib. Chr. explicatio, p. 22, col. 1
CROWLAND or CROYLAND ⬩ Lincolnshire ⬩ loci nomen in agro Lincolniensi
Entry preview:
D. 716 Ðæt abbotríce of Crúlande the abbacy of Crowland Chr. 1066; Erl. 203, 17: 963; Erl. 123, 5. Hér wæs Walþeóf eorl beheáfdod on Wincestre, and his líc wearþ gelǽd to Crúlande, and he ðǽr is bebyrged in this year [A.
beód
Entry preview:
Be abbodes beódes gereorde de mensa abbatis, R. Ben. 93, 2. Críst gehál-gode on his beóde þá gerýnu úre sibbe, Hml. Th. ii. 276, 32: Lk. 16, 21. ꝥ Of þám crumum þe of hyra hláforda beódum (beád mensa L.) feallað Mt. 15, 27. Under beádum, Mk.
týn
Entry preview:
Se ðe ðone mǽran noman abbodes underféhþ hé sceal mid twyfealdre láre ða wyldan and týn ðe him underþeódde synt cum aliquis suscipit nomen abbatis dupplici debet doctrina suis preesse discipulis, R. Ben. 11. 12.
fore-sceáwung
consideration ⬩ contemplation ⬩ foreseeing ⬩ foreknowledge ⬩ forethought ⬩ foresight ⬩ providence ⬩ divine providence
Entry preview:
Án spearwa on gryn ne mæg befeallan forútan his foresceáwunge, Chr. 1067; P. 201, 26. forethought, foresight, providence Þæs abbotes hit sí on forascáwunga in abbatis sit providentia, R. Ben. I. 73, 11.
Linked entry: fore-gesceáwung
ge-wis
Entry preview:
Hæbbe se abbod á mid him gewrit ealra þǽra ǽhta; þonne seó notu on gebróðra gewrixle bið, sý þæt gewis á mid þám abbode, þæt hé wite hwæt betǽht sý and hwæt underfangen ex quibus abbas brevem teneat, ut dum sibi in ipsa assignata fratres vicissim succedunt
steall
Entry preview:
Stande hé ealra ýtemest, oðþe on ðam stede ðe se abbod swá gémeleásum monnum tó stealle on sundrum betǽht hæfþ ultimus omnium stet aut in loco quem talibus negligentibus seorsum constituerit abbas, 68, 11.
hopian
Entry preview:
</b> to hope of (tó) a person that :-- Hopode and gewil-node ꝥ hé hine þám abbode befæste petiit ab eo ut eum abbati commit-teret Gr. D. 27, 23
fore-sceáwian
to foresee ⬩ to provide for ⬩ to provide ⬩ give for use
Entry preview:
Þæs abbodes on hádunge ꝥ sí forasceáwod gesceád in abbatis ordinatione illa consideretur ratio, R. Ben. I. 106, 17. to foresee, have knowledge of the future Wé sculon ús ondrǽdan ðone endenéxtan dæg, þone þe wé ne magon nǽfre foresceáwian, Hml.
hám
Home, house, abode, dwelling, residence, habitation, house with land, estate, property ⬩ domus, domicilium, prædium, villa, mansio, possessio ⬩ a village ⬩ a dwelling-place ⬩ an abode, world, this world ⬩ home ⬩ domus, domicilium, patria
Entry preview:
Abbud of Peortaneá ðam hám Abbas de Monasterio Peartanea, S. 519, 28. Æt hám domi, Mk. Skt. 9, 33: Lk. Skt. 9, 61. Ðú nére æt hám you were not at home, Cod. Dipl. Kmbl. iv. 26, 9.
hefig-tíme
heavy ⬩ weighty ⬩ of great importance ⬩ serious ⬩ grave ⬩ severe ⬩ serious ⬩ oppressive ⬩ annoying ⬩ troublesome ⬩ hard to bear ⬩ grievous ⬩ tedious
Entry preview:
Add: heavy, weighed down Hefitýme grauidum, Germ. 402, 53. weighty, of great importance, serious Ðence se abbod hú mycele byrðene and hú hefigtýme hé underféncg mid ðám háde abba cogitet quale onus suscepit, R.