Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

fleóg-ryft

(n.)
Grammar
fleóg-ryft, es; n. [fleóge a fly, ryft a garment, veil, curtain]

A fly-netnet for keeping off fliesvēlāmen ad muscas prohĭbendascōnōpeumκωνωπεῖον

Entry preview:

A fly-net, net for keeping off flies; vēlāmen ad muscas prohĭbendas, cōnōpeum = κωνωπεῖον Fleógryft cōnōpeum, Cot. 46

Linked entry: fleóh-net

rigen

Grammar
rigen, v. rygen

Similar entry: rygen

be-rýpan

(v.)
Grammar
be-rýpan, p. -rýpde, -rýpte, pl. -rýpton; pp. -rýped, -rýpt,

To spoilspoliare

Entry preview:

To spoil; spoliare Berýpton, Bt. Met. Fox 2, 23; Met. 2, 12

Linked entries: a-rýpan rípan

rýman

(v.)
Grammar
rýman, de.

to make roomy, extend, spread, enlarge,amplifyto clear a wayyield, give place

Entry preview:

to make roomy, extend, spread, enlarge,amplify Ðú rýmdest dilatasti, Ps. Lamb. 4, 2. Hé éðelþrym rýmde and rǽrde, Cd. Th. 98, 24; Gen. 1635. Sóð metod rýmde, wíde wǽðde spread and drove the waters widely, 208, 7; Exod. 479. Ðæt se gítsere his land mid

Linked entry: rúmaþ

renge

(n.)
Grammar
renge, rynge,ringe(?),an; f.

A spider or a spider's web

Entry preview:

A spider or a spider's web Renge aranea, Blickl. Gl. Úre gǽr swá swá lobbe ł rynge beóþ ásmeáde anni nostri sicut aranea meditabuntur, Ps. Lamb. 89, 9. Áýdlian ðú dydest swá swá ǽtterloppan ł ryngan sáwle his tabescere fecisti sicut araneam animam ejus

Linked entry: rynge

æ-ryst

(n.)
Grammar
æ-ryst, es; m: e; f.

The resurrection

Entry preview:

The resurrection Ða secgeaþ ðæt nán æryst ne sý qui dicunt non esse resurrectionem, Mt. Bos. 22, 23: 27, 53

ge-ryht

Similar entry: ge-riht

ge-rýno

(n.)
Grammar
ge-rýno, indecl. n.

A mystery

Entry preview:

A mystery Ðis Eástorlíce gerýno us æteóweþ ðæs écean lífes sweotole bysene this Easter mystery [Christ's resurrection] shews us a clear example of the life eternal, Blickl. Homl. 83, 7

Linked entry: ge-rýne

rysc-ríþig

(n.)
Entry preview:

a stream in which rushes grow On rischríðig; of rischríðie; C. D. iii. 15, 25

rysc-secg

(n.)
Entry preview:

sedge Rixseccas carices, Germ. 399, 396

Linked entry: secg

rysel-wærc

(n.)
Grammar
rysel-wærc, pain in the abdomen (cf. hrysel
Entry preview:

abdomen, Wrt. Voc. i. 44, 20) Wiþ wambe wærce and ryselwærce, Lch. ii. 318, 15

æt-ryhte

Nearlyalmostpæne

Entry preview:

Nearly, almost; pæne.Exon. 47a; Th. 162, 4; Gú. 970: Exon. 49b; Th. 171, 12; Gú. 1125

bed-ryda

(n.)
Grammar
bed-ryda, an; m.

A bedridden manclinicus

Entry preview:

A bedridden man; clinicus Se bedryda wearþ gehǽled sóna; and eóde him ðá hám, hál on his fótum, se ðe ǽr wæs geboren on bǽre to cyrcan the bedridden man was soon healed; and he then went home, whole on his feet, who before was borne on a bier to church

bædd-ryda

(n.)
Grammar
bædd-ryda, an; m.

One bedriddenclinicus

Entry preview:

One bedridden; clinicus,Vit. Swith

ge-rýnu

Grammar
ge-rýnu, <b>;
Entry preview:

III a.</b> add Nú is eówer gerýnu geléd on Godes mýsan, and gé underfóð eówer gerýnu, Hml. Th. ii. 276, 20

ge-rýnu

(n.)
Grammar
ge-rýnu, indecl. f.

A mystery

Entry preview:

A mystery Ðeós gerýnu is wedd this mystery is a pledge, Homl. Th. ii. 272, 6. Þurh gástlícere gerýnu through a spiritual mystery, 268, 29: 260, 12: 262, 22: Bd. de nat. rerum; Wrt. popl. science 14, 1; Lchdm. iii. 264, 11

fore-rynel

(n.)

a harbinger

Entry preview:

a harbinger. Eádmódnyss forrynel (precursor) ys sóðre lufe, Scint. 23, 8. Sé sé ðe ðone sácerdhád onféhð, hé onféhð friccan scíre and foreryneles; ðá hér iernað beforan kyningum and bodigeað hira færelt, Past. 91, 21. On þǽre cyrcan þæs hálgan forryneles

ge-rýnu

Entry preview:

Add: gen. e (?). a secret, secret counsel: — - Nyte gé ðá micclan deópnysse Godes gerýnu (cf. Godes digelan dómas, 3)?, Hml. Th. ii. 340, 8. a mystery For is þæt hálige hflsel geháten gerýnu, for ðan ðe Sðer ðing is ðǽron suggests that ge-sǽd, rather

rýung

(n.)
Grammar
rýung, (?), e; f.

Roaring, groaning, grunting

Entry preview:

Roaring, groaning, grunting Ic wiste ðæt swín wǽron ðǽm elpendum láðe and hiora rymg (rýung? v. rýan) hié meahte áfyrhton quorum grunnitas timere bestias noveram, Nar. 21, 26. Hríung (?) suspirium, Wrt. Voc, i. 19, 34

Linked entries: rýan rymg

rífe

(adj.)
Grammar
rífe, adj.

Rifeabundant

Entry preview:

Rife, abundant Ðere .vii. niht gyf wind byoþ, fír byþ swíðe rýfe ðý geáre, Lchdm. iii. 164, 21

Linked entry: rýfe