wilm-fýr
Fierce fire ⬩ flaming fire
Entry preview:
Fierce fire, flaming fire Fore Dryhtne færeþ wælmfýra mǽst, hlemmeþ háta lég, Exon. Th. 58, 7; Cri. 932
beácen-fýr
A signal-fire ⬩ lighthouse
Entry preview:
A signal-fire, lighthouse Bǽcenfýr farans ( = farus), Txts. 180, 7
Linked entry: fýr
firenian
Entry preview:
Ic firinode peccavi, Mt. L. 27, 4. Gif firnige bróðer ðí n si peccaverit frater tuus, Mt. R. 18, 15. Fyr[n]gende flǽsc caro luxurians, Dóm. L. 214. Take Seel. 103 under II, and add to I
firwet
Entry preview:
Módes fyrwet mentis ardor, Hy. S. 14, 30. Ferwyt, 10, 16. take here fyrwet in Dict., and add
feor
avoidance ⬩ widely ⬩ widely ⬩ far ⬩ far
Entry preview:
Add: at a great distance. of space, absolute Þú feorr gehogodest sæcce sécean, B. 1988. Hé wæs him feor (suíðe fearr, L., swíðe fear, R.) ipse peregre fuit, Lk. 20, 9. where point from which distance is measured is given, in dative Þá foreweardas wǽron
wilder
A wild beast
Entry preview:
A wild beast þan deoren,and duden of þan wilden al heora willa, Laym. 1129. At þe fyrst quethe of þe quest quaked þe wylde, Gaw. 1150. Went we to wod the wilde for to cacchne. Destr. Tr. 2347. Þurh ðæs wildres ( the panther's ) mflð, Exon. Th. 358, 10
Linked entry: wildor
wildan
Entry preview:
Ne lǽte hé nǽfre his hýrmen hyne ofer wealdan, ac wilde (wille, MS.) hé ǽlcne mid hláfordes creafte and mid folcrihte. Sélre him his ǽfre of folgoðe ðonne on, gyf hine magan wyldan ðá ðe hé scolde wealdan, Angl. ix. 260, 26-31. Add
wildan
to tame ⬩ subdue ⬩ to make submissive ⬩ have dominion over ⬩ rule ⬩ control ⬩ to take into one's power ⬩ to seize
Entry preview:
to tame, subdue Wylde domuit, i. vicit, mitigavit Wrt. Voc. ii. 141, 74. to make submissive, have dominion over, rule, control Hit is swytol, ðæt man to hwón wylde (wilde, gewilde, v. ll. ) and woruldlíce stýrde ðám ðe oftost for Gode syn-godon and
-wildend
Similar entry: ge-wildend
wilder-líc
Wildbeast-like ⬩ brutish
Entry preview:
Wildbeast-like, brutish Hié be sumum dǽle wildorlíce (wildiórlíce, Cott. MSS. ) beóð ex qua parte bestiales sunt Past. 17; Swt. 109, 23
wild-deór
A wild animal ⬩ wild beast
Entry preview:
A wild animal, wild beast Wilddeor fera Wrt. Voc. i. 22, 39. Ðis wilddeór (wildeór, v. l. ) well fremaþ, Lchdm. i. 330, 7. Wildeór fera Wrt. Voc. i. 77, 76. Ne mæg hit wæter ne wildeór beswícan, Salm. Kmbl. 571; Sal. 285. Wildiór leena Kent. Gl. 989.
Linked entry: wildedeór
ge-wild
Power ⬩ control
Entry preview:
Power, control Æfter ðæm ðe Alexander hæfde ealle Indie him to gewildon gedón perdomita Alexander India, Ors. 3, 9; Swt. 132, 9. Geweoldum sylfes willum spontaneously, of his own accord, Beo. Th. 4446; B. 2222
wild-cyrfet
bryony ⬩ brionia
Entry preview:
bryony; brionia, Wrt. Voc. i. 32, 17
wild-gós
A wild goose
Entry preview:
A wild goose Wildgoos gente Wrt. Voc. ii. 109, 60
wild-deóren
Of wild beasts
Entry preview:
Of wild beasts Mid wilddeórenum tóþum cum feralibus dentibus Scint. 99, 7
ge-wild
Entry preview:
Substitute: <b>ge-wild</b> power, control, in the phrase ánum tó gewildum gedón to get into one's power, subdue, subjugate Æfter þǽm þe Alexander hæfde ealle Indie him tó gewildon gedón perdomita Alexander India, Ors. 3, 9; S. 132, 9. Siþþan
wild-deór
Entry preview:
Him cwóm tó monigra cynna wilddeór, Shrn. 72, 5. Þá wearð hé gefyrht mid ege þæs unmǽtan wildeóres . . . Hé tó þám león cwæð: 'Eálá þú mǽste wildeór, ' Hml. S. 23 b, 773-780. Ymb þone Godes man þára manna heortan wǽron gewended in wilddeóra (wildeóra
ge-wildan
Entry preview:
Domo ic gewylde oððe temige, Ælfc. Gr. Z. 213, 14. Gewylt, temaþ domat, superat, Wrt. Voc. ii. 141, 73. where active resistance has to be overcome, to overcome, subdue, subject. by physical force Griffus . . . is swá mycel þæt hé gewylt hors and men,