Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

á-spendan

Entry preview:

Hí ðá niht mid hálgum sprǽcum ðurhwacole áspendon, 184, 15. Hí þá andgitu getreówlíce áspendon, 556, 10.

á-stellan

To set up,to set an exampleto do something firstto found a placeinstitute an officeto establish a practice doctrine,to establishconfirm

Entry preview:

Cumlíðnys wæs ásteald ðurh hálgum heáhfæderum, 386, 16. to establish, confirm Hé á his bodunga mid gebysnungum ástealde and eác mid wundrum geglengde, Hml. Th. ii. 148, 27

ge-þyncþ

Grammar
ge-þyncþ, ge-þyncþu.
Entry preview:

Þám hálgum mannum þe þurh miccle geðincða Gode geþungon, i. 540, 16. advanced position. of persons, rank, status, degree Leáfhlestendra geþincþe catacuminorum gradu, i. ordine, An. Ox. 2191.

gifu

(n.)
Entry preview:

, Bt. 7, 3 ; F. 20, 12-15. a spiritual benefit Þes dæg is geweorþod mid manegum godcundum geofum, næs þǽra gifena lǽs þonne Drihtnes ǽrist, and eác þonne seó gifu þæs Hálgan Gástes, Bl. H. 133, 2-4. Þurh gife ðæs Hálgan Gástes.

ge-writ

Entry preview:

Gé nyton þa hálgan gewritu (giwriotu, R., gewuritto, L.) non scientes scripturas, Mk. 12, 24. Ðá gewuriotto, Mt. L. 22, 29. Ðá gewriotu (gewriotto, L.), Lk. R. 24, 32. of the Apocrypha Tweónendlicra gewrita Apocrifarum, An. Ox. 5103

weorþian

(v.)
Grammar
weorþian, wurþian, wyrþian; p. ode.
Entry preview:

Weorþian wé nú tódæg ðone tócyme ðæs Hálgan Gástes, Blickl. Homl. 131, II : 171, 3. Be ðisse hálgan tíde weorþunga ðe wé mǽrsian sceolan and weorþian . . . ús is ðes dæg swíþe tó mǽrsienne and tó weorþienne, 161, 5-8.

Linked entries: a-wyrþian wyrþian

folc-gemót

(n.)
Grammar
folc-gemót, -mót, folces gemót, es; n.

A folk-meetingpŏpŭli consessus

Entry preview:

Sunnan dæges freóls healde man georne, and folcgemóta on ðam hálgan dæge geswíce man georne let Sunday's festival be diligently kept, and folk-moots be carefully abstained from on that holy day, L.

Linked entry: folc-mót

ildest

(adj.)
Grammar
ildest, superl.

eldestoldestprincipalchiefgreatest

Entry preview:

Hé wæs ieldesð [summus ] ofer ða hálgan cirican, Past. 17, 6; Swt. 115, 16. Hwylc hyra yldest wǽre quis eorum major esset, Lk. Skt. 9, 46, 33, 24. Ieldesta bisceop pontifex maximus, Ors. 5, 4; Swt. 224, 2.

inn

(adv.)
Grammar
inn, in; adv.

Inwithin

Entry preview:

Ðá heó ðá in tó ðære hálgan Elizabethe eode when she went in to the holy Elizabeth, 165, 28. Ðá eode Simon in tó Nerone, 175, 10. Ðá eodan hí in tó swǽsendum, Bd. 3. 14; S. 540, 31.

plega

(n.)
Grammar
plega, an; m.
Entry preview:

Wé forbeódaþ ǽgðer ge plegan, ge unnytta word, ge gehwylce unnyttnesse in ðám hálgan stówum tó dónne, L. E. I. 10; Th. ii. 408, 22. Hié wǽron welige ... and heora plegan wǽron genihtsume . . . Hió hæfdon wiste and plegan and oforgedrync, Blickl.

Linked entries: plegan hand-plega

ge-reord

Entry preview:

Þæs hálgan gereordes of the Lord's supper, Hml, S. 23 b, 621. Be gereordes tídum quibus horis reficiunt fratres, R. Ben. 65, 12.

ge-þinge

(n.)
Grammar
ge-þinge, es; n.
Entry preview:

., intercessionibus ) þæs hálgan weres, Gr. D. 54, 6. Sé wæs wið his feóndum gescilded, sé þe þá anlícnesse tó geþingum (-þingunge, v. l. ) sóhte, Mart. H. 60, 24. Gif hé gecéð him tó geþingum þínne naman, 68, 12.

Linked entries: ge-þingio ge-þynge

hǽtu

Entry preview:

M. 20, 13. of sexual passion Seó gecyndelice hǽtu þurh ꝥ mægen þæs Hálgan Gástes gestilleþ on þé ( the Virgin Mary ), Bl. H. 7, 27. great warmth of feeling, fervour Se rehtgeleáfa mid haetu (calore ) walle, Ps.

tó-middes

(prep.; adv.)
Grammar
tó-middes, prep. (adv.)

in the midst of,amidst,into the midst ofin the midst of,in the middle ofinto the midst of

Entry preview:

Ic sette míne hálgan stówe tómiddes eówre (in medio vestri), Lev. 26, 11. Tómiddes hyra in medio, Jn. Skt. 8, 3. Ðǽr ic beó tómiddes heora, L. E.

Linked entries: middes

tó-samne

(adv.)
Grammar
tó-samne, -somne; adv.

Togetherin concert,at the same time

Entry preview:

Héht tósomne ða heó séleste wiste tó ðære hálgan byrig cumin, Elen. Kmbl. 2401; El. 1202. with hostility Raðe ðæs ðe hié tósomne cómon commisso praelio, Ors. 4, 11; Swt. 208, 11. Fóron tósomne wráðe wælherigas, Cd.

Linked entry: tó-somne

herian

(v.)
Grammar
herian, hærian, hergan; p. ode, ede; imper. hera and here; pp. ed

To praise

Entry preview:

Se hálga wer hergende wæs metodes miltse the holy man was praising the Lord's mercy, Cd. 190; Th. 237, 8; Dan. 334. Heri-gende. Andr. Kmbl. 1314; An. 657. Ðú byst hered perfecisti laudem, Ps. Th. 8, 2; Blickl. Homl. 67, 4

Linked entry: hergan

be-werian

(v.)

prohibitforbidto protectdefend

Entry preview:

Se Hálga Gást hié ǽghwylc gód lǽrde, and him ǽghwylc yfel bewerede, Bl. H. 131, 30. ꝥeáh þe se bysceop him ꝥ swíðe bewerede episcopo multum prohibente, Bd. 5, 19; Sch. 661, 17.

frófor

Entry preview:

Hálga Gást wæs . . . þǽm apostolum tó frófre geháten, 131, 13: Gen. 955: 1108. Þá gódan God geseóð heóm tó frófran and tó gefeán and tó áre, Shrn. 202, 16. His swǽsne sunu . . . feóres frófre, Exod. 404; Cri. 338.

ge-mǽnelic

Entry preview:

Add: that belongs to or concerns all human bangs On hálgum bócum is se gemǽnelica deáð slǽpe wiðmeten . . . ealle móton slápan on ðám gemǽnelicum deáðe, Hml. Th. ii. 566, 27-34. Se gemǽnelica deáð þæs mannes líchaman tó deáðe gebringð . . .

Linked entry: -mǽne-lic

ofer-drífan

(v.)

to cover by driftingto overcome, refute, repel, defeat

Entry preview:

Se Hǽlend ne geswutulode ná him his mihte ac oferdráf hine geþyldelíce mid hálgum gewritum the Saviour did not display his power to him (the devil) but overcame him patiently by the holy scriptures, Homl. Th. i. 176, 11.