Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

sibling

Entry preview:

Swilce hí þonne lufian heora siblingas, ðe ǽr on lífe ne hí sylfe ne heora mágas ne lufedon, i. 332, 30. Add

hédd-ern

Grammar
hédd-ern, hýdd-ern, es; n.

A storehouse

Entry preview:

Besceáwiaþ ða hrefnas ðæt hig ne sáwaþ ne ne rípaþ nabbaþ hig héddern ne bern considerate corbos quia non seminant neque metunt quibus non est cellarium neque horreum, Lk. Skt. 12, 24.

Linked entry: hýdd-ern

fremsumnes

(n.)
Grammar
fremsumnes, -ness, -nys, -nyss, e; f. [fremsum, -nes, -ness]

Kindnessbenefitbenignityliberalitybenignĭtasbĕnĕfĭcium

Entry preview:

Kindness, benefit, benignity, liberality; benignĭtas, bĕnĕfĭcium For fremsumnysse pro benignĭtāte, Bd. 1, 27; S. 493, 7: Ps. Spl. C. 84, 13. Ðú geáres hring mid gyfe bletsast, and ðíne fremsumnesse wylt folcum dǽlan bĕnĕ-dīces cŏrōnce anni benignĭtātis

un-forhtmód

(adj.)
Grammar
un-forhtmód, adj.

Fearless

Entry preview:

Sixtus unforhtmód tó his preóstum clypode: 'Míne gebróðra, ne beó gé áfyrhte, and eówer nán him ne ondrǽde ða scortan tintregunga,' 416, 6

Linked entry: forht-mód

sǽ-fisc

Entry preview:

Ne þicgen hié fenfixas ne sǽfixas, Lch. ii. 254, 22. Add

swencan

Grammar
swencan, (a)
Entry preview:

Eówer fæder eów biddeð ꝥ gé ne scylen eów swencan on þone síþ rogat pater noster ne fatigari debeatis, Gr. D. 39, 16. Hié beóð bealdran ðá gódan tó swenceanne, Past. 361, 14. Add

plóg

(n.)
Grammar
plóg, es ; m.
Entry preview:

.), the word sulh being used to denote the implement :-- Ic hit (property ) ágnian wille tó ágenre ǽhte, ðæt ðæt ic hæbbe, and nǽfre ðé myntan ne plot ne plóh, ne turf ne toft, ne furh ne fótmǽl, L. O.; Th. i. 184, 6

andig

Entry preview:

Nene beó andig (æfestig, v. l. ), R. Ben. 120, 13. Andig zelotypus, An. Ox. 364. Andiges invidi, 2708. Andigum invido, Scint. 75, 11. Add

dirn-licgan

(v.)
Entry preview:

Ꝥ ðú ne dernelice ne adulteris, Mk. L. R. 10, 19. Dyrnlicendra mecharum, Wrt. Voc. ii. 55, 12

Linked entry: dirne-licgan

un-geþwǽrness

Entry preview:

Add: violence, cruelty Þætte se nama ðiǽre Rómániscan ðeóde fram fremdra ðeóda ungeþwǽrnesse fornumen beón ne sceolde ne nomen Romanae prouinciae exterarum gentium improbitate obrutum uilesceret, Bd. l, 12; Sch. 33, 4

ge-ǽwnod

Entry preview:

Nene beóþ geǽwnede neque nubentur An. Ox. 1265. Geǽwnedra conjugatorum 1006. Add

ge-sciran

Grammar
ge-sciran, l. ge-scíran,
Entry preview:

and add Ne mæht ðú gescíra (uilicare)

ge-grétan

Entry preview:

Seó ǽ ne gegrét þone rihtwísan mid nánum yfele, ac heó gewítnað þá unrihtwísan, Hml. S. 17, 19. Ꝥte ðú mec ne gegroeta ł ne pínia ne me torqueas, Lk.

húru-þinga

(adv.)
Grammar
húru-þinga, adv.

Especiallyat leastat any rate

Entry preview:

Swilce hé swutellíce cwǽde 'Gif gé noldon Gode lybban on cildháde, ne on geógoþe, gecyrraþ húruþinga on ylde to lífes wege,' ii. 78, 13

magu-timber

(n.)
Grammar
magu-timber, es; n.

A childprogenyall those who are born

Entry preview:

Icel. manns-efni (efni material, stuff) a promising young man.] progeny, all those who are born Ne sý ðæs magutimbres gemet ofer eorþan gif hí ne wanige se ðás worulde teóde there would be no bounds upon earth to those who are born, if they waned not

ge-helpan

(v.)
Entry preview:

To be of use or service, avail :-- Megene ne gehelpaþ vires non suppetunt Kent. Gl. 931. Ne ǽniht gehalp nec quicquam profecerat, Mk. L. R. 5, 36

candel-stæf

(n.)
Grammar
candel-stæf, es; m.
Entry preview:

A candle-staff or stick; candelabrum Nene ælaþ hyra leóhtfæt, and hit under cyfe settaþ, ac ofer candelstæf neque accendunt lucernam, et ponunt eam sub modio, sed super candelabrum, Mt. Bos. 5, 15

Linked entry: sceaft

ǽwisod

(adj.; part.)
Grammar
ǽwisod, (?), ǽwiscod.
Entry preview:

made public Þæt hiǽ ne gecúðne ł éwisade hine dydun ne manifestum eum facerent , Mt. R. 12, 16. For form cf. éwis-firinæ under ǽwisc-firen, and for meaning cf. the same word and thee

ang-mód

Entry preview:

Ne beó hé dréfende ne angmód (ancg-, v. l.) non sit turbulentus et anxius, R. Ben. 120, 12. Wurdon heora eágan áfyllede mid teárum and angmóde geómrodon ealle heora heortan, Hml. S. 23, 244. Add

þurh-scríþan

(v.)

to pass throughglide throughto go through a subjectexamineconsiderperlustrare

Entry preview:

sceal hé náðer ne ðæs lambes flǽsc hreáw etan, ne gesoden, ac gebrǽd; ðæt ys, ðæt hé ne sceal þurh menniscnysse wísdóm þurhscríðan ða hálgan flǽscennysse úres Drihtnes ( he shall not by the aid of human wisdom examine(?)