scorfed
Entry preview:
Rough, scabbed Wið scurfedum nægle (unguium scabritiem ); nim gecyrnadne sticcan, sete on ðone nægl wið ða wearta. Lchdm. ii. 150, 4
Linked entry: scurfed
loþa
Entry preview:
Add: — Loþa heordan of wearpe, of ácumban wæs gehefeldad colobinm (cum) de sltippae stamine (yel potius) putamine ordirelvr, An. Ox. 3725
Linked entry: hloþa
dryht-máþm
A noble or lordly treasure ⬩ nŏbĭles ŏpes
Entry preview:
A noble or lordly treasure; nŏbĭles ŏpes Wearþ dryhtmáþma dǽl forgolden his share of noble treasures was paid for, Beo. Th. 5678; B. 2843
un-dirne
Not hidden ⬩ discovered ⬩ revealed ⬩ manifest
Entry preview:
Ðæt wearð underne eorðebúendum, ðæt Meotod hæfde miht, Cd. Th. 265, 1; Sat. 1. Wíde wearð wyrd undyrne, Apstls. Kmbl. 84; Ap. 42. Ðá wæs Grendles gúðcræft gumum undyrne, Beo. Th. 255; B. 127: 4004; B. 2000.
wyllen
Woollen ⬩ of wool ⬩ woollen stuff
Entry preview:
Woollen, of wool Wyllen laneum, línen wearp vel wyllen áb linostema, Wrt. Voc. i. 40, 7, 8. Hé náðor ne wyllenes hrægles ne línenes brúcan nolde, Guthl. 4; Gdwin. 26, 11. Bind mid wyllenan þrǽde, Lchdm. ii. 310, 22.
á-þreótan
To make weary. ⬩ alone
Entry preview:
Heó wile late áþreótan þæt heó fǽhðo ne týdre she will be slow to weary of exciting enmity, Sal. 447. with dat. infin. Mé sceal áðreótan tó ásecgenne taedet referre, Ors. 1, 8;S. 42, 12. personal. Dele the meanings given
dúru-þegn
A door-keeper ⬩ jānĭtor
Entry preview:
A door-keeper; jānĭtor Dúruþegnum wearþ hildbedd stýred the death-bed was spread for the door-keepers, Andr. Kmbl. 2182; An. 1092
fetor-wrásen
A fetter ⬩ chain ⬩ cătēna ⬩ compes
Entry preview:
A fetter, chain; cătēna, compes Hraðe siððan wearþ fetorwrásnum fæst he was soon fast bound in fetters, Andr. Kmbl. 2215; An. 1109
Linked entries: feter-wrásen wrásen
fýr-bryne
A fire burning ⬩ incendium
Entry preview:
A fire burning; incendium Wearþ ungemetlíc fýrbryne mid Rómánum an immense fire happened among the Romans, Ors. 4, 7; Bos. 87, 18
Linked entry: bryne
tunge
Entry preview:
a tongue Tunge lingua, Wrt. Voc. i. 64, 56. Gif monnes tunge biþ of heáfde óðres monnes dǽdum dón, ðæt biþ gelíc and eágan bót, L. Alf. pol. 52 ; Th. i. 94, 20: Exon. Th. 373, 25 ; Seel. Ex. 115. His tungan (tungæs, Lind. : tunga, Rush. ) bend uinculum
a-rǽrnes
A raising ⬩ an exaltation ⬩ exaltatio
Entry preview:
A raising, an exaltation; exaltatio Heora hrýre wearþ Athénum to arǽrnesse their fall was the raising of the Athenians, Ors. 3, 1; Bos. 53, 42
a-wést
Wasted ⬩ laid waste ⬩ waste ⬩ desert ⬩ vastatus ⬩ desertus
Entry preview:
Wasted, laid waste, waste, desert; vastatus, desertus Awést wearþ was laid waste, Ors. 3, 9 ; Bos. 66, 17, 19, 21: Ps. Spl. T. 68, 30
corn-hrycce
A CORN-RICK ⬩ frumenti acervus
Entry preview:
A CORN-RICK; frumenti acervus Wearþ gemét ðæt feoh uppon ánre cornhryccan the money was found upon a corn-rick Homl. Th. ii. 178, 8
Linked entry: hrycce
ge-smeáh
Intrigue
Entry preview:
Intrigue Ðǽr wearþ se cyng of France þurh gesmeáh gecyrred there the king of France was turned back by intrigue, Chr. 1094; Erl. 230, 23
dryge
Entry preview:
Take here the examples given under drige, and add Sumor byð wearm and drígge, Angl. viii. 299, 29. Drége bite bucella sicca, Kent. Gl. 587. Dríg (corrected from driu) gewarð arefacta, Mt. p. 18, 18. Gangende swá swá on drígum, Hml.
ge-edwyrpan
To recover ⬩ revive ⬩ revīviscĕre
Entry preview:
To recover, revive; revīviscĕre Ðá æt nýhstan onféng he gáste and wearþ geedwyrped tandem recepto spīrĭtu revixit, Bd. 4, 22; S. 590, 36
a-teorian
To fail ⬩ become weary ⬩ cease ⬩ leave off ⬩ deficere ⬩ fatiscere ⬩ cessare ⬩ desistere
Entry preview:
To fail, become weary, cease, leave off; deficere, fatiscere, cessare, desistere : Geteorigende ateoraþ deficientes deficient, Ps. Spl. 36, 21. Ateorode hálig defecit sanctus, Ps. Spl. 11, 1.
þeaht
Entry preview:
Nero, ðá ðá hé ðæs folces ðeaht geácsode, wearð tó feore áfyrht, Homl. Th. i. 384, 7. On módes þeaht, Elen. Kmbl. 2482; El. 1242
un-gerǽdness
Discord ⬩ disagreement ⬩ variance
Entry preview:
Discord, disagreement, variance Betux Agathocle and his folce wearð ungerǽdnes in exercitu Agathoclis orta est seditio, Ors. 4, 5; Swt. 170, 15.
Linked entries: ge-rǽdnes un-gerádness
leád
Entry preview:
George ) bletsode ꝥ leád and læg him onuppan, and ꝥ leád wearð ácolod, Hml. S. 14, 104-115. Leádes clynum mastigiis Wrt. Voc. ii. 54, 75.