þreágan
- Met. 26, 97.
to reprove ⬩ rebuke ⬩ reproach ⬩ to punish one who deserves punishment ⬩ to chastise by way of discipline, with a view to amend ⬩ to chasten ⬩ correct ⬩ to torture ⬩ torment ⬩ afflict ⬩ distress ⬩ vex ⬩ oppress
Entry preview:
to reprove, rebuke, reproach Ic hine þreáge (ðreá, Lind.: ðriá, Rush.) and forlǽte corripiam illum et dimittam, Lk. Skt. 23, 22. Ne þreáge (drégu, Surt.: þreá, Spl. C.: þrǽwie, Spl. T.) ic eów non arguam te, Ps. Th. 49, 9. Þreáge (ðréu, Surt.: ðreáge
þrysman
To choke ⬩ stifle ⬩ suffocate ⬩ to keep in subjection
Entry preview:
To choke, stifle, suffocate; fig. to keep in subjection Alexander .xii. geár ðisne middangeard under him þrysmde and egsade Alexander per duodecim annos trementem sub se orbem ferro pressit, Ors. 3, 11; Swt. 142, 22
Linked entry: a-þrysman
Þú
Thou
Entry preview:
Thou. Grammar Þú, alone Ðis land ðe þú gesihst, Gen. 13, 15. Hwæt eart þú þe þýn ansýn is swylce ánes sceaþan, and hwæt ys ðæt tácen þe þú on uppan þínum exlum byrst? Nicod. 32; Thw. 18, 19. Gewít þú, Abraham, féran ... þú scealt Isaac mé onsecgan, Cd
þrifildan
To triple
Entry preview:
To triple Ic þryfylde triplico, Ælfc. Gr. 49; Zup. 287, 4
under-þeódan
to subject ⬩ subjugate ⬩ render subject ⬩ to subject ⬩ cause to endure ⬩ render liable ⬩ to subjoin ⬩ add ⬩ to support
Entry preview:
to subject, subjugate, render subject, Grammar under-þeódan, with dat. Se líchoma hine him (the devil) underðiéd mid ðære lustfulnesse ... Swá swá sió nædre lǽrde Euan on wóh and Eue hí hire underðiód[d]e mid lustfulnesse, swá swá líchoma caro se delectatione
Linked entries: under-geþeóded under-þídan
þwǽnan
To soften by moisture, ointment ⬩ to soften
Entry preview:
To soften by moisture, ointment, etc., to soften Rysele oþþe gelyndo wiþ gárleác gemenged and on áléd ðone swile þwǽnþ, Lchdm. ii. 72, 5. Ðæt ( the ointment ) ða áheardodan swilas bét and þwǽnþ, 246, 17. Ðá hé ðam feaxe onféng ðæs hálgan heáfdes ðá wæs
Linked entry: þwénan
þyddan
To strike ⬩ thrust ⬩ push
Entry preview:
To strike, thrust, push Impingere on besettan ( in margin on þidden, ic on þydde), Hpt. Gl. 505, 46. Ðá ðydde Æfner hine mid hindewerde sceafte on ðæt smælðearme ðæt hé wæs deád percussit eum Abner aversa hasta in inguine, et transfodit eum, et mortuus
Linked entries: þiddan þoddettan þurh-þyddan
un-týnan
to unclose ⬩ open ⬩ to disclose ⬩ lay open ⬩ solvere ⬩ inhiare
Entry preview:
to unclose, open Euplis bær Cristes godspel in fódre ... Ðá untýnde Eplius ðæt Cristes godspel, Shrn. 116, 33. Án ðara cempa mið spere sidu his untýnde ( aperuit ), Jn. Skt. Lind. Rush. 19, 34. Hé untýnde ealle ða bernu, Gen. 41, 56. Hí untýndon heora
unriht-hǽman
To cohabit unlawfully ⬩ to commit adultery or fornication
Entry preview:
To cohabit unlawfully, to commit adultery or fornication Hé déð ðæt heó unrihthǽmð; and se unrihthǽmð ðe forlǽtene genimð facit eam moechari; et qui dimissam duxerit, adulterat, Mt. Kmbl. 5, 32. Se unrihthǽmð moechatur, Lk. Skt. 16, 18. Heó unrihthǽmð
un-sǽlan
To untie ⬩ unbind ⬩ loose
Entry preview:
To untie, unbind, loose Git moeteþ æsul gesǽlde and folan mid hire, unsǽleþ ( solvite ), Mt. Kmbl. Rush. 21, 2. Onlésed, unsǽled desolutus, i. liberatus, Wrt. Voc. ii. 139, 29. Unmidled vel unsǽled effrenus, 142, 60
un-tígan
To untie ⬩ unbind ⬩ loose
Entry preview:
To untie, unbind, loose Ic unbinde oððe untíge soluo, Ælfc. Gr. 28; Zup. 177, 7. Ne untígð ( soluit ) eówer ǽlc on restedæge his oxan oððe assan fram ðære binne? Lk. Skt. 13, 15. Gyt gemétaþ assan folan getíged ... untígaþ hyne. Gif inc hwá áhsaþ hwí
un-lísan
to unloose ⬩ undo ⬩ to release
Entry preview:
to unloose, undo Ic bidde ðé ðæt ðú mé unlýse ða insæglunge, Homl. Skt. i. 3, 537. to release Hé beád ðæt man sceolde unlésan ealle ða menn ðe on hæftnunge wǽron, Chr. 1086; Erl. 223, 38
Linked entry: lísan
wésan
Entry preview:
to steep, soak; inficere, conficere Genim gréne rudan, cnuca smale and wés mid doran hunige, Lchdm. iii. 4, 24. Heoretes sceafeþan of felle áscafen mid pumice and wése mid ecede, 44, 11: ii. 100, 15: 246, 13. v. ge-wésan; wése, wésing. to ooze, suppurate
wirnan
to refuse ⬩ refrain from granting ⬩ to prevent ⬩ prohibit ⬩ keep from
Entry preview:
to refuse, refrain from granting a prayer, claim, grant, etc., Grammar wirnan, with gen. of what is refused Se ðe ne wiernð (wirnð. Hatt. MS.) ðæs wínes his láre ða mód mid tó oferdrencanne ðe hiene gehiéran willaþ, vino eloquii auditorum mentem inebriare
wirpan
To recover
Entry preview:
To recover Wyrpton hié wérige, wiste genǽgdon módige meteþegnas, hyra mægen béton, Cd. Th. 185, 29;Exod. 130. Sóna ic wæs wyrpende and mé sél wæs statim melius habere incipio, Bd. 5, 3; S. 616, 34. Ðá sóna gefélde ic mé b[e]ótiende and wyrpende (batiende
Linked entry: wurpte
wís-wyrdan
Entry preview:
To be wise in speech Wýswyrdan philosophari, Anglia xiii. 38, 301. v. next word
witan
to wit ⬩ know ⬩ have knowledge ⬩ be aware, ⬩ to know ⬩ have knowledge of, ⬩ be aware of ⬩ to be wise ⬩ be in one's senses ⬩ to be conscious of ⬩ to know ⬩ to feel ⬩ shew
Entry preview:
to wit, know, have knowledge, be aware, Grammar witan, absolute Noui ic can oððe ic wát, noui ic wiste, Ælfc. Gr. 33; Zup. 205, 8. Oft wé oferswiðdon swá swá ðú sylf wistest, Homl. Skt. i. 11, 27. Ne meahte hire Iudas, ne ful gere wiste, sweotole gecýðan
wiþerwirdan
To oppose ⬩ be adverse to
Entry preview:
To oppose, be adverse to Ealle ða ðé wiþerwyrdaþ omnes qui tibi aduersantur, Scint. 165, 4
wiþ-gínan
To reply ⬩ to repel ⬩ reject
Entry preview:
To reply (? cf. Icel. gegna to reply); to repel, reject (? v. gynde, Homl. Skt. ii. 25, 636) Ðá cwæð hé eft tó him sylfum: 'Tó sóðan ne þincð mé nǽfre ðæt hit sóð sý ðæt ðys sý Efesa byrig . . .' Ðá wiðgýnde hé eft his geðance, ond him þus andwyrde (
Linked entry: gínan
wiþ-þyddan
To thrust back
Entry preview:
To thrust back Wiðþyddende retundens, Hpt. Gl. 505, 52