Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

bráddra

(adj.)
Grammar
bráddra,
  • Bd. de nat. rerum
  • ;
  • Wrt. popl. science 14, 14
  • ;
  • Lchdm. iii. 264, 26
= brádra comp. def. m. of brád.

broader, larger

Entry preview:

broader, larger

ge-ehtian

(v.)
Grammar
ge-ehtian, p. ode; pp. od

To estimatevalueæstĭmāre

Entry preview:

To estimate, value; æstĭmāre Ðæt hie mon undeórran weorþe móste lésan ðonne hie mon be ðam were geehtige which must not be redeemed at any cheaper rate than it is estimated at according to his value, L. Alf. pol. 32; Th. i. 82, 2, note 8

flǽsc-bana

(n.)
Grammar
flǽsc-bana, an; m.

A slayerexecutioner

Entry preview:

Se ylca flǽscbana (carnifex), þám wæs álýfed ꝥ hé slóh þone diácon lifigendne, him næs álýfed ꝥ hé móste ofer hine deádne gefeón, 294, 19

Linked entry: flǽsc-cwellere

mete-tíd

(n.)
Grammar
mete-tíd, e; f.
Entry preview:

Gif wé fæstað and ꝥ underngereord tó þám ǽfengifle healdað, þonne ne bið ꝥ nán fæsten, ac bið seó metetíd geuferad, and bið ꝥ æfengyfel getwifealdad, Ll. Th. ii. 436, 30

timbrung

Entry preview:

Hít næs búton gewyrhtum ꝥ his húses timbrung weóx Sæternesdagum non immerito domus ipsias fabrica sabbato crescebat, Gr. D. 322, 10.

á-meldian

(v.)
Entry preview:

Ic bidde þé þaet ðú uncre sprǽce on mínum lífe nánum ne ámeldige, Hml. Th. ii. 146, 36. Se apostol his gesihðe mannum ámeldian ne móste, 333, 26. Heó ne móste hire cynn ámeldian, Hml. A. 95, 93.

scortlíce

(adv.)
Grammar
scortlíce, adv.
Entry preview:

of time, shortly, before long, soon gyt scortlíce ł lytel fæc and ne byþ se synfulla adhuc pusillum et non erit peccator, Ps. Lamb. 36, 10. Scortlícor maturius, citius, velocius. Hpt.

twi-sprǽce

(adj.)
Grammar
twi-sprǽce, adj.
Entry preview:

Ne sýn wé tó tǽlende ne tó twigsprǽce let us not be too free with calumnies and detractions, 253, 6. Ne beó ðú tó tǽlende ne tó tweo-sprǽce ... ac beó leófwende, Exon. Th. 305, 19; Fä. 90.

lícian

(v.)
Grammar
lícian, p. ode

To please

Entry preview:

Ac mé swá ðeáh ne lícade on him ðæt hé ða weorþunge Eástrena on riht ne heóld however I did not like in him his not keeping Easter rightly, Bd. 3, 17; S. 545, 2.

Linked entry: ge-lícian

DERIAN

(v.)
Grammar
DERIAN, derigan; part.deriende, derigende ic derige, ðú derast, detest, he deraþ, dereþ, pl.deriaþ, deregaþ ; p. ode, ede ; pp. od, ed; v. trans. dat.

To injure, hurt, harm, damage nocēre, lædĕre, obesse

Entry preview:

Him ówiht ne derede naught harmed them, Cd. 188; Th. 233, 11; Dan. 274: 23; Th. 30, 24; Gen. 471. Ðæt ðú me ne derige ne nŏceas mihi, Gen. 21, 23.

þǽr-on

(adv.)
Grammar
þǽr-on, adv.
Entry preview:

Skt. ii. 30, 422. thereof And hé ne cúðe nán þing þáron (cf. næs heora nán ðe þár ǽnig þing on cúðe, 41, 24), Gen. 39, 23

Linked entry: on

be-seón

(v.)

To lookattentionexpectationTo see aboutcare forattend toprovide for

Entry preview:

Ne beseoh þú þe , Lch. i. 202, 17. ꝥ hé hine ne besió tó his ealdun yfelum, 17. with prep. Beseah hé hine underbæc wiþ ðæs wífes. Bt. 35, 6 ; F. 170, 14. ꝥ hé hine ne besió tó his ealdun yfelum 17. trans.

ge-hremmed

(v.)
Entry preview:

S. 23, 207. ꝥ heora mód fram Drihtne ne sý gehremmed mens impediri non possit R. Ben. 137, 14

ge-blinnan

Entry preview:

Mið ðý wére gebiddende þte geblann, 11. 1. that has been recurring or habitual Hí nánum dæge ne geblunnon (geswicon, v. l.) ꝥ hí ne druncon of þám ylcon fate ut nullo die cessarent bibere ex illo vasculo, Gr. D. 66, 22

murnan

(v.)
Grammar
murnan, p. de.

To mournbe sadbe anxiousTo mournlamentto care aboutregard

Entry preview:

Ne beó ðú on sefan tó forht, ne on móde ne murn be not fearful of mind, nor anxious of heart, Andr. Kmbl. 197; An. 99.

be-pǽcan

Entry preview:

Gif ðú Gode líhst, ne bepǽcst þú hine, Hml. S. 12, 99. Þis líf bepiǽcð þá ðe hit lufiaþ, 5, 65: Angl. viii. 330, 3. Sé ðe bepǽhð ǽnne Godes þeówena, Hml. Th. i. 516, 20. Þonne hí bepǽcaþ cum pellexerini, An. Ox. 3929.

lange

(adv.)
Grammar
lange, adv.

Longa long timefar

Entry preview:

leng heó ne gebád ðonne hit dæg wás she waited only till it was day, Apol. Th. 19, 2. Ðone aldormon ðe him lengest wunode the alderman that stopped with him longest, Chr. 755; Erl, 48, 21

Linked entries: lencg leng

tyslian

(v.)
Grammar
tyslian, p. ode
Entry preview:

Ne secge ic máre embe ða sceandlícan tyslunge búton ðæt ús secgaþ béc ðæt se beó ámánsumod ðe hǽðenra manna þeáwas hylt on his lífe and his ágen cynn unwurþaþ mid ðam I tell you, brother Edward, that you do wrong to forsake the English customs that

traht

(n.)
Grammar
traht, tract, es; m. : e; f.

a textpassagetextustractusa treating of a subjectan expositiona commentary

Entry preview:

We oferrǽddon ðis godspel . . . ac wé ne hrepodon ðone traht swíðor ðonne tó ðæs dæges wurðmynte belamp we read the gospel, but we did not further touch the exposition (or text, under I?) than pertained to the honour of the day, Homl.

Linked entry: tract

git

(adv.; con.)
Grammar
git, yet. l. gít. [The word is often accented in the MSS., and only in such cases is the accent given in the following passages.]
Entry preview:

Ic ne beládige gýt mé for ylde, Hml. Th. ii. 516, 27. with defining words. Cf. 2 Gé hit ne magon giet (git, v. l., nunc ) áberan, Past. 237, 13. Ic cóm . . . and git ic mínne múþ ne ontýnde, and hé cóm and slóh cymbalan, Gr. D. 62, 21.