Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

unriht-hǽman

(v.)
Grammar
unriht-hǽman, p. de

To cohabit unlawfullyto commit adultery or fornication

Entry preview:

To cohabit unlawfully, to commit adultery or fornication Hé déð ðæt heó unrihthǽmð; and se unrihthǽmð ðe forlǽtene genimð facit eam moechari; et qui dimissam duxerit, adulterat, Mt. Kmbl. 5, 32. Se unrihthǽmð moechatur, Lk. Skt. 16, 18. Heó unrihthǽmð

un-sǽlan

(v.)
Grammar
un-sǽlan, p. de

To untieunbindloose

Entry preview:

To untie, unbind, loose Git moeteþ æsul gesǽlde and folan mid hire, unsǽleþ ( solvite ), Mt. Kmbl. Rush. 21, 2. Onlésed, unsǽled desolutus, i. liberatus, Wrt. Voc. ii. 139, 29. Unmidled vel unsǽled effrenus, 142, 60

un-tígan

(v.)
Grammar
un-tígan, p. de

To untieunbindloose

Entry preview:

To untie, unbind, loose Ic unbinde oððe untíge soluo, Ælfc. Gr. 28; Zup. 177, 7. Ne untígð ( soluit ) eówer ǽlc on restedæge his oxan oððe assan fram ðære binne? Lk. Skt. 13, 15. Gyt gemétaþ assan folan getíged ... untígaþ hyne. Gif inc hwá áhsaþ hwí

un-lísan

(v.)
Grammar
un-lísan, p. de.

to unlooseundoto release

Entry preview:

to unloose, undo Ic bidde ðé ðæt ðú mé unlýse ða insæglunge, Homl. Skt. i. 3, 537. to release Hé beád ðæt man sceolde unlésan ealle ða menn ðe on hæftnunge wǽron, Chr. 1086; Erl. 223, 38

Linked entry: lísan

wésan

(v.)
Grammar
wésan, p. de.
Entry preview:

to steep, soak; inficere, conficere Genim gréne rudan, cnuca smale and wés mid doran hunige, Lchdm. iii. 4, 24. Heoretes sceafeþan of felle áscafen mid pumice and wése mid ecede, 44, 11: ii. 100, 15: 246, 13. v. ge-wésan; wése, wésing. to ooze, suppurate

Linked entries: wésa wésing

wirnan

(v.)
Grammar
wirnan, p. de.

to refuserefrain from grantingto preventprohibitkeep from

Entry preview:

to refuse, refrain from granting a prayer, claim, grant, etc., Grammar wirnan, with gen. of what is refused Se ðe ne wiernð (wirnð. Hatt. MS.) ðæs wínes his láre ða mód mid tó oferdrencanne ðe hiene gehiéran willaþ, vino eloquii auditorum mentem inebriare

Linked entries: wyrnan wernan

wirpan

(v.)
Grammar
wirpan, p. de

To recover

Entry preview:

To recover Wyrpton hié wérige, wiste genǽgdon módige meteþegnas, hyra mægen béton, Cd. Th. 185, 29;Exod. 130. Sóna ic wæs wyrpende and mé sél wæs statim melius habere incipio, Bd. 5, 3; S. 616, 34. Ðá sóna gefélde ic mé b[e]ótiende and wyrpende (batiende

Linked entry: wurpte

wís-wyrdan

(v.)
Grammar
wís-wyrdan, p. de
Entry preview:

To be wise in speech Wýswyrdan philosophari, Anglia xiii. 38, 301. v. next word

witan

(v.)
Grammar
witan, prs. ic, hé wát, ðú wást, wǽst, pl.witon; p. wiste; pp. witen.

to witknowhave knowledgebe aware,to knowhave knowledge of, be aware ofto be wisebe in one's sensesto be conscious ofto knowto feelshew

Entry preview:

to wit, know, have knowledge, be aware, Grammar witan, absolute Noui ic can oððe ic wát, noui ic wiste, Ælfc. Gr. 33; Zup. 205, 8. Oft wé oferswiðdon swá swá ðú sylf wistest, Homl. Skt. i. 11, 27. Ne meahte hire Iudas, ne ful gere wiste, sweotole gecýðan

Linked entries: weotan wietan

wiþerwirdan

(v.)
Grammar
wiþerwirdan, p. de

To opposebe adverse to

Entry preview:

To oppose, be adverse to Ealle ða ðé wiþerwyrdaþ omnes qui tibi aduersantur, Scint. 165, 4

wiþ-gínan

(v.)
Grammar
wiþ-gínan, p. de

To replyto repelreject

Entry preview:

To reply (? cf. Icel. gegna to reply); to repel, reject (? v. gynde, Homl. Skt. ii. 25, 636) Ðá cwæð hé eft tó him sylfum: 'Tó sóðan ne þincð mé nǽfre ðæt hit sóð sý ðæt ðys sý Efesa byrig . . .' Ðá wiðgýnde hé eft his geðance, ond him þus andwyrde (

Linked entry: gínan

wiþ-þyddan

(v.)
Grammar
wiþ-þyddan, p. de

To thrust back

Entry preview:

To thrust back Wiðþyddende retundens, Hpt. Gl. 505, 52

wrǽþan

(v.)
Grammar
wrǽþan, p. de

To be angryget angry

Entry preview:

To be angry, get angry Se ðe uraeðes brótfere his qui irascetur fratri suo, Mt. Kmbl. Lind. 5, 22. Wraeðde hláford iratus dominus, 18, 34. Se cynig wrǽðde rex iratus est, Rtl. 107, 29. Urǽðde fremuit, 197, 31

wrídan

(v.)
Grammar
wrídan, wríþan; p. de

To put forth shootsbe productive

Entry preview:

To put forth shoots, be productive Weaxaþ and wrídaþ, . . . fyllaþ eówre fromcynne foldan sceátas, teámum and túdre. Cd. Th. 92, 21; Gen. 1532. Wríðende sceal mǽgðe ðínre monrím wesan, 105, 33; Gen. 1762. Geunne ðé éce Drihten æcera wexendra and wrídendra

ymb-týnan

(v.)
Grammar
ymb-týnan, p. de
Entry preview:

To enclose, surround Ðeáh man ðone gársecg mid ísene útan ymbtýnde, Wulfst. 146, 27

Linked entry: týnan

ymb-wǽfan

(v.)
Grammar
ymb-wǽfan, p. de
Entry preview:

To wrap round, to clothe Ymbwǽfd mid fǽgnyssum circumamicta uarietatibus Ps. Lamb. 44, 15

ymb-wærlan

(v.)
Grammar
ymb-wærlan, p. de
Entry preview:

To turn round Ymbwærlde tó ðæm wífe conversus ad mulierem Lk. Skt. Lind. 7, 44, 9. Ymbwærlde (-wælde, Lind.), Rush. 9, 55

ymb-ærnan

(v.)
Grammar
ymb-ærnan, p. de
Entry preview:

To go round Ða gelamp ðætte Peahte ðeód com of Scyþþia lande and ymbærndon éall Breotone gemǽro, ðæt hí cómon on Scotland upp contigit gentem Pictorum de Scythia, circumagente flatu ventorum, extra fines omnes Brittaniae Hiberniam pervenisse, Bd. 1,

Linked entries: ymb-irnan ærnan

ymb-cirran

(v.)
Grammar
ymb-cirran, p. de
Entry preview:

To turn about, to revolve round Hí ðære eaxe útan ymbhwerfaþ (-eþ, MS.) ðone norðende, neáh ymbcerraþ (-eþ, MS.), Met. 28, 14. Saturnus hæfð ymb þrítig wintergerímes weoruld ymbcyrred, 28, 26. to turn one's self round Ymbcerred wæs on bægcgling conuersa

ymb-gyrdan

(v.)
Grammar
ymb-gyrdan, p. de.
Entry preview:

of clothing, to gird about, to put a girdle round Ic embgyrde cingo and accingo and succingo, Ælfc. Gr. 28, 5 ; Zup. 173, 17. Hé ymbgyrde hine praecinxit se, Jn. Skt. Lind. Rush. 13, 4. Ymbgyrdaþ eówre lendena, Anglia viii. 322, 19. Ymbgyrde wé úre lendena

Linked entry: embe-gyrdan