Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

CRABBA

(n.)
Grammar
CRABBA, an; m.

A CRAB, crayfish cancera sign of the zodiaccancer signum zodiacicancer

Entry preview:

Hwæt féhst ðú on ? Crabban and lopystran quid capis in mari? Cancros et polypodes Coll. Monast. Th. 24, 11. a sign of the zodiac, cancer; signum zodiaci, cancer .

deófol-gilda

Entry preview:

Se ðeóda láreów sǽde þæt deófolgyldan ( idolis servientes, 1 Cor. 6, 9) nabbað Godes ríce, Hml. Th. ii. 330, 25. Þá deófolgildan ( the prophets of Baal ), Hml. S. 18, 112. Þá leásan deófolgildan þe Baal wurðodon, 369. Add

dol-líce

(adv.)
Entry preview:

Oft mon rǽsð suíðe dollíce on ǽlc weorc and hrædlíce, and wénað men ðæt hit sié for hwætscipe saepe praecipitata actio velocitatis efficacia putatur, Past. 149, 12. Seó beó dollíce hyre cynesetl gestíhð, Angl. viii. 324, 15. Add

mis-spówan

(v.)

to succeed badly

Entry preview:

to succeed badly Hé sǽde ðæt hit ðæm cyninge læsse edwit wǽre, gif ðæm folce búton him misspeówe if it went ill with the people when he was not with them, Ors. 2, 5; Swt. 82, 34

lǽfan

Entry preview:

Nam se óðer hí and wearð deád, ne sé sǽd ne lǽfde . . . And ealle seofon hí hæfdon and sǽd ne lǽfdon, Mk. 12, 21, 22.

wecgan

(v.)
Grammar
wecgan, p. wecgdewecgede

To wag (trans.),move, shake

Entry preview:

Hwý gé ǽfre scylen unrihtfióungum eówer mód dréfan, swá swá mereflódes ýþa hréraþ íscalde , wecggaþ for winde (cf. swá swá ýþa for winde ða hréraþ, Bt. 39, 1; Fox 210, 25), Met. 27, 4. Hig wegdan, hrérdan heora heáfod moverunt capita sua, Ps.

Linked entries: a-wecgan wagian

ge-lómlíce

(adv.)
Grammar
ge-lómlíce, comp. -lícor; superl. -lícost; adv.

Often, frequently, repeatedlysæpe, frĕquenter, crebro

Entry preview:

Often, frequently, repeatedly; sæpe, frĕquenter, crebro Gelómlíce sæpe, Ælfc. Gr. 38; Som. 39, 52. Hwí fæste we and ða Sundor-hálgan gelómlíce quare nos et Pharisæi jejūnāmus frĕquenter? Mt. Bos. 9, 14 : Bd. 3, 22; S. 552, 9 : 3, 23; S. 554, 11.

leger-bedd

Entry preview:

Marcellus sǽde ꝥ heó lǽge on paralisin. Þá áxode Títus þone apostol hwí hé geþafode ꝥ heó swá láge on þám legerbedde, þonne hé óðre áléfede ealle gehǽlde, and heó ána læg swá, Hml. S. 10, 237. Add

hlimman

(v.)
Grammar
hlimman, p. hlamm; pl. hlummon

To sound, roar [as the sea], clang, clash

Entry preview:

Ic ne gehýrde bútan hlimman I heard nought but the sea roaring, Exon. 81 b; Th. 307, 4; Seef. 18

Linked entries: hlemman hlimme

á-wéstan

Entry preview:

Se cyng létt áwéstan ꝥ land ábútan þá , Chr. 1085; P. 216, 4. Þæne áwéstendan deófol, Angl. viii. 330, 25. Áwéstendum populantibus, An. Ox. 2715. Gehwilce ǽnlípige sind mid fǽrlicum slihte áwéste, Hml. Th. ii. 124, 10. Add

netele

(n.)
Grammar
netele, netle, netel, an; f.

A nettle

Entry preview:

Netelan sǽd, i. 228, 24 : ii. 94, 12. Of nioþoweardre netlan, 128, 7. Nim netelan, 152, 10 : 312, 5. Ða greátan netlan ( urtica dioica ), 86, 12. Smale netelan ( urtica urens ), 68, 4. Netlan verticeta, Wrt. Voc. ii. 124, 20

sifeþa

(n.)
Grammar
sifeþa, seofoþa ; pl. f. : but also sifeþa, an ; m.
Entry preview:

Genim ðysse wyrte sǽd on ele gesodene and mid syfeþon gemencged, Lchdm. i. 282, 1. Dó seofoþa on sealt wæter, ii. 262, 13. Riges seofoþa, 48, 20.

Linked entries: sifþa siofoþa syfeþa

ge-hæg

(n.)
Grammar
ge-hæg, es; n.
Entry preview:

Ic ána sæt innan bearwe, mid helme beþeht, holte tómiddes; þǽr þá wæterburnan urnon onmiddan gehæge, Dóm. L. 4. Oð gáta gehægge, C. D. iii. 429, 14.

ge-beór

Entry preview:

Gemétte hé gebeóras blíðe æt þám húse, . . . and sæt mid þám gebeórum blissigende samod. Hml. S. 26, 225. Drihten mid sélran wíne þá gebeóras gegladode, Hml. Th. ii. 54, 30

on-uppan

(prep.)
Grammar
on-uppan, prep.

upon, onbesides, over and above

Entry preview:

sæt ðǽr onuppan, 13, 25. Ðonne man bringe offrunge nime smedeman and geóte ele onuppan, Lev. 2, 1. Hí lédon hyra reáf uppan hig, and setton hyne onuppan, Mt. Kmbl. 21, 7. Hí gemétton fýr and fisc onuppon, Homl.

Linked entry: uppan

þæder

(adv.)
Grammar
þæder, adv.
Entry preview:

Thither, whither Gá ðú and lǽde ðís folc þæder þe ic þé ǽr sǽde tu vade et duc populum istum, quo locutus sum tibi, Ex. 32, 34. On mergen com se biscop þæder, Shrn. 139, 35. Hé þæder ineode, 156, 13

Linked entry: þider

ge-dwínan

Entry preview:

Þonne deriende gedwínað heonone þysse worulde gefeán, gewitað mid ealle, þonne druncennes gedwíneð mid wistum noxia tunc hujus cessabunt gaudia saecli, ebrietas, epulae, Dóm. L. 231 233. Gedwán disparuit .i. evanuit, Wrt. Voc. ii. 141, 18 : 27, 34.

tínan

Entry preview:

Þá sǽde hé him hospword and mid manegum tálum hine týnde, 724

burh-stede

(n.)
Grammar
burh-stede, burg-stede, es; m.
Entry preview:

Hí ágon beorhtne burhstede they shall have a bright city-place, 221; Th. 287, 6; Sae. 363: Beo. Th. 4522; B. 2265. Æfter burhstedum through the cities, Andr. Kmbl. 1161; An. 581.

Linked entry: burg-stede

letting

(n.)
Grammar
letting, e; f.

Lettinghinderingobstructiondelayretarding

Entry preview:

[Se cyng scipa út on sende his bróðer tó dære and tó lættinge, Chr. 1101; Erl. 237, 19.] Blindne se ðe hine gesihþ lettincge getácnaþ if a man [in a dream] sees himself blind, it betokens hindrance, Lchdm. iii. 200, 14: 202, 3: 204, 2