Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

á-bútan

(prep.; adv.)
Entry preview:

Th. i. 286; 25. rotation Se consul sceolde beón heora yldost tó ánes geáres fyrste; féng ðonne óþer tó óþres geáres firste tó ðám ylcan anwealde, and eóde swá ábútan be heora gebirdum. Jud. p. 161, 25

HÁTAN

(v.)
Grammar
HÁTAN, ic háte, ðú hátest, hætsþ, hé háteþ, hát, hǽt, pl. hátaþ; p. héht, hét, pl. héhton, héton; pp. háten.

to bid, order, commandto promise, vowto call, name, give a name toto name, call, bid, commandto call, name, promise, vownominare, appellare, jubere, præcipere

Entry preview:

Consul ðæt wé heretoha hátaþ consul we call heretoha, Bt. 1; Fox 2, 12. Ða deór hí hátaþ hránas those deer they call rein-deer, Ors. 1, 1; Bos. 20, 27: Cd. 80; Th. 99, 19; Gen. 1648.

Linked entry: ge-hátan

ælan

(v.)
Grammar
ælan, p. de; pp. ed; v. a.

To kindleset on fireburnbakeaccendereurerecomburerecoquere

Entry preview:

Brond biþ ontyhte, æleþ ealdgestreón let the brand be kindled, consume the old treasure, 19 b; Th. 51, 8

Linked entry: alet

pyle

(n.)
Grammar
pyle, es; m.
Entry preview:

Hit wæs þeáw mid him ðæt mon ymbe .xii. mónaþ dyde ǽlces consules seti áne pyle hiérre ðonne hit ǽr wæs, Ors. 5, 11 ; Swt. 236, 7

Linked entries: pile pylu

for-bærnan

Grammar
for-bærnan, -bernan.

burnscald

Entry preview:

Add: to consume by heat Forbærnde extorruil, An. Ox. 1434. Hié woldon þone cásere cwicenne forbærnan, Bl. H. 191, 12. Forbernende crematuros, Wrt. Voc. ii. 24, 41. Eorþe biþ forbærned tó axan, 91, 26.

ge-wefan

Entry preview:

Mid gewefenum wǽfelsa consuta plecta, 2391. Gewefene contexta (serta ), 3935. figurative Ic ( the creation ) eall ymbwinde gewefen wundorcræfte, Rä. 41, 85.

for-cweþan

to reproachupbraidblamereproverebuketo reproveto refusedeclineto excuseto refuseto receiveto rejectdisapprove of

Entry preview:

Ac þá consulas noldon hié selfe swá earge geþencan swá hié þá wífmen ǽr forcwǽdon the consuls would not believe themselves such cowards as the women had called them.

níwan

(adv.)
Grammar
níwan, neówan, neón; adv.

Recentlylatelynewly

Entry preview:

Ðone consul ðe hié ðá níwan geset hæfdon, Ors. 2, 6; Swt. 86, 32. Gif hwelc man biþ wíteþeów níwan geþeówad, L. In. 48; Th. i. 132, 7. Ic eom se ðe nú níwan com. Swilce hé swá cwǽde : Ic wæs geswutelod nú níwan, Glostr. Fragm. 50, 2-4.

Linked entries: neówan níwane níwe

ge-þeahting

(n.)
Grammar
ge-þeahting, -þeahtung, -þæhtung, e f.

Counselconsultationdeliberationagreementconsiliumconsultātioconsultumconsensus

Entry preview:

To geþeahtunge ad consulta, Bd. 1, 27; S. 497, 43. Mid geþeahtunge cum consensu, Ps. Th. 54, 13. Geþæhtung consilium, Mt. Kmbl. Lind. 12, 14: 22, 15

a-bítan

(v.)
Grammar
a-bítan, ic -bíte, ðú -bítest, -bítst, he -bíteþ, -bit, pl. -bítaþ; p. -bát, pl. -biton; pp. -biten; v. a.

To biteeatconsumedevourmorderearroderemordendo necarecomederedevorare

Entry preview:

To bite, eat, consume, devour; mordere, arrodere, mordendo necare, comedere, devorare Gif hit wíldeór abítaþ, bere forþ ðæt abitene and ne agife si comestum a bestia, deferat ad eum quod occisum est, et non restituet, Ex. 22, 13.

Linked entry: a-bát

fóre-mǽre

(adj.)
Grammar
fóre-mǽre, def. se fóre-mǽra; sup. -mǽrost, -mǽrest; adj.

Fore-greatvery honourableillustriouseminentfamouscelebratedpræclārusillustrisexcellensfāmōsusceleberrĭmus

Entry preview:

Hwǽr is nú se fóremǽra and se arǽda Rómwára heretoga where is now the illustrious and the prudent consul of the Romans? Bt. 19; Fox 70, 6. Hæfde gefohten fóremǽrne blǽd Iudith Judith had gained illustrious honour, Judth. 11; Thw. 23, 15; Jud. 122.

leán

Entry preview:

Se consul forseah þá sægene þe þá hlyttan him sǽdon, and him lógan ꝥ hé æt þǽm gefeohte ne cóme wið Gallie contemtis auspiciis quibus pugnare prohibebatur adversum Gallos, Ors. 4, 7; S. 184, 27 : Nar. 6, 27 (in Dict.).

for-glendrad

(v.)
Grammar
for-glendrad, for-glendran.

To devourconsume

Entry preview:

To devour, consume In þám dæge lígettas forglendriaþ (-gleddriað, v. l.) middaneard and mancyn, Wlfst. 182, 11. Byrnende lígræscas forglendriað eówre wæstmas, 297, 9. Swá hwaet manncynnes swá fýr forbærnde and forglendrede, 183, 33. Forglendrian (?

þeahtian

(v.)
Grammar
þeahtian, p. ode
Entry preview:

To take counsel, to consult Hié smeágeaþ and ðeahtigaþ on hiera módes rinde monig gód weorc tó wyrcanne, Past. 9; Swt. 55, 22, Hé mid his ealdormannum ðeahtode and sóhte hwæt be ðyssum ðingum tó dónne wǽre cum suis primatibus curavit conferre, quid de

ge-rǽde

(adj.)
Grammar
ge-rǽde, adj.
Entry preview:

Add: I. skilled, instructed, advised Be gerǽdre consulta An. Ox. 8, 130. Tó þig ꝥ ðá óþre ðe gerǽdran beón and ðe beteran (gelǽrede sýn and gebeterade, v. l.) ðurh his gódan gebysnunga ut eius exemplo alii erudiantur, R.

ge-wind

Entry preview:

Cf. windan; 3, windung Mid gewefenum wǽfelsa, gewynde consuta (palmarum) plecta, i. cratere, An. Ox. 2392. Gewinde, 2, 79. Gewind plectas, Wrt. Voc. ii. 68, 71. what winds round or envelops (as in winding-sheet) Gewynd involucrum, Wrt.

wǽfels

(n.)
Grammar
wǽfels, es; m.

A coveringwrapcloakveil

Entry preview:

Mid gewefenum wǽfelsa consuta plectra, 462, 63. Hí wǽdligende on ánum wáclícum wǽfelse férdon, Homl. Th. i. 62, 29. On wǽfelse (tegmine) fyþera ðínra, Ps. Spl. 35, 8. Oferbrǽdels ł wǽfels opertorium, Ps. Lamb. 101, 27.

for-grindan

(v.)
Grammar
for-grindan, p. -grand, pl. -grundon; pp. -grunden [for-, grindan to grind]

To grind thoroughlygrind to piecesgrind downcrushpulverizemangleconsumedestroycommŏlĕrecontĕrĕrecontundĕreconfringĕrepulvĕrārelăcĕrāredemōlīri

Entry preview:

To grind thoroughly, grind to pieces, grind down, crush, pulverize, mangle, consume, destroy; commŏlĕre, contĕrĕre, contundĕre, confringĕre, pulvĕrāre, lăcĕrāre, demōlīri Forgrindan commŏlĕre, Cot. 35. Ic forgrand gramum I fiercely (?)

wicca

(n.)
Grammar
wicca, an; m.
Entry preview:

Ne áxa náne wicca[n] rǽdes nec sit qui pythones consulat nec divinos, Deut. 18, 11

sittan

Entry preview:

Ðǽr se consul on tirde sætt where the consul was encamped, Ors. 4, 10; S. 198, 12. Hí x geár ymbe þá burg (Troy) sittende wǽron and feohtende, 1, 11; S. 50, 13. Be blǽdrum ðe on mannes nebbe sittað, Lch. i. 86, 6.