wirgan
Entry preview:
Gyf mín feónd wyriode (maledixisset) mé, Ps. L. 54, 13. Add
meaht-full
Entry preview:
Powerful Mín God is strang and mihtful, Hml. A. 174, 137
smeáþ
Meditation
Entry preview:
Meditation Ǽ ðín smeáþ (meditatio) mín is Ps. Spl. 118, 77
ge-mieltan
to melt, digest
Entry preview:
to melt, digest Suá suá sió wamb gemielt ðone mete suá gemielt ðæt mód mid ðære gescádwísnesse his geþeahtes his sorga as the belly digests food so does the mind digest its sorrows with wise reflection, Past. 36, 8; Swt. 259, 6; Hat. MS
Linked entry: ge-myltan
wirgend
a curser ⬩ an evil-doer ⬩ a malignant person
Entry preview:
a curser Similar entries v. wirgan Wyrgendras, ðæra múð bið symle mid wyrigunge áfylled, Homl. Skt. i. 17, 42. an evil-doer, a malignant person v. wirgan Míne wergend gehýrde ðín ágen eáre insurgentes in me malignantes audivit auris tua, Ps.
Linked entry: wergend
ge-hywian
to form ⬩ fashion ⬩ fingĕre ⬩ to seem ⬩ pretend ⬩ sĭmŭlāre
Entry preview:
Mid gehywedan móde with feigned mind, Th. Ap. 3, 2
á-mirran
Entry preview:
K. 28. ' Hwí ámyrdest ðú mínne bróðor mid þínum drýcræfte?' 'Ne ámyrde ic hine, ac ic hine áwende fram hǽðenum gylde tó Gode,' Hml. Th. i. 468, 12-15. Hé mid his drýcræfte ðæs folces geleáfan ámyrde, 372, 3.
bismer-nes
disgrace ⬩ pollution ⬩ reproach ⬩ insult ⬩ contemptibleness ⬩ pitifulness
Entry preview:
[Lendenu] mín gefyllede synd on bysmyrnyssum, and nis hǽlo on flǽsce míne, Ps. Spl. C. 37, 7. reproach, insult God wolde ðá bysmernyssa úra feónda fram ús ácerron, Hml. A. 126, 321. contemptibleness, pitifulness.
æt-fæstnian
Entry preview:
To commit, deposit Hweðer geleornodest þú þe myd þám eágum þe mid þám ingeþance ? Þá cwæð ic: Mid ǽgðrum ic hyt geleornode. . . . Þá eágan hyt ætfæstnodon mínum ingeþance, Shrn. 175, 10
glædnes
Entry preview:
Cf. glædlíce; Gode man sceal dón mid glædnysse ǽfre þá betstan behát, Hml. A. 35, 272. Þá Godes þegnas mid glædnysse efston, ástræhton heora swuran tó slæge for Críste, Hml.
EÓWU
EWE, female sheep ⬩ ŏvis fēmĭna
Entry preview:
Wyl on eówe meolce hindhioloðan boil water agrimony in ewe's milk, L. M. 1, 70; Lchdm. ii. 144, 22
hátheort-nes
Wrath, anger, fury, rage, fervour, zeal
Entry preview:
Ðonne wyrþ ðæt mód beswungen mid ðam welme ðære hátheortnesse then is the mind scourged with the heat of anger, Bt. 37, 1; Fox 186, 21.
scildere
Entry preview:
A shielder, protector: — Ðú eart mín scyldere protector meus, Ps. Th. 17, 3
stíþlíce
Entry preview:
Th. 101, 12. sternly, hardly, severely Hwílon láreów mín áwecþ mé stíþlíce ( duriter ) mid gyrde, Coll. Monast. Th. 35, 31. Stíðlíce clypode wícinga ár, Byrht. Th. 132, 33 ; By. 25. Hé stíðlíce þrowode for úre ealra neóde, Wulfst. 126, 10.
on-beornan
Entry preview:
Is anburnan mín heorte inflammatum est cor meum, Ps. L. 72, 21
seóþan
Entry preview:
Mid ðý hé ðá lange mid swígendum nearonessum his módes and mid ðý blindan fýre soden wæs cum diu tacitis mentes angoribus et caeco carperetur igni, Bd. 2, 13; S. 513. 34. Herebryht wæs mid singale untrumnesse soden and swenced, 4, 29; 8. 607, 41.
Linked entry: for-seóþan
be-geótan
to pour out ⬩ to cast upon ⬩ to sprinkle ⬩ cover ⬩ aspergere ⬩ to pour into ⬩ infundere
Entry preview:
Mid blóde begoten sprinkled with blood Chr. 734; Th. 76, 18 : Herb. 96, 4; Lchdm. i. 210, 3 : Rood Kmbl. 13; Kr. 7. to pour into; infundere He me láre on gemynd begeát he poured knowledge into my mind Elen. Kmbl. 2494; El. 1248
must
Must ⬩ new wine
Entry preview:
Must mid hunig gemenged inomellum, 27, 45. Heortan manna must and wíndrinc myclum blissaþ vinum laetificet cor hominis, Ps. Th. 103, 14. Ne miht ðú wín wringan on midne winter, ðeáh ðé wel lyste wearmes mustes, Bt. 5, 2; Fox 10, 32.
á-wlǽtan
To make loathsome ⬩ disfigure ⬩ pollute
Entry preview:
Hine æt se cancer and his weleras wǽron áwlǽtte mid ealle, Hml. S. 6, 285. moral Ic mid sweartum synnum míne sáwle áwlǽtte, Angl. xiii. 113, 53. Ðás gyltas ne magon úre sáwle ofsleán, ac hí magon hí áwlǽtan, Hml. Th. ii. 590, 29.
ge-scý
Entry preview:
Mid gescý níwum (ealdum) beón gescód calciamento nouo (ueteri) calciari, Lch. iii. 200, 22, 23. Þám se cyning sealde his ágen gescý (calceamenla sua ], Gr. D. 130, 33. Gescóe mín calciamentum meum, Ps. Srt. 59, 10: 107, 10.