Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ést

favour ⬩ luxuries

Entry preview:

Dele ' Andr. . . 483, ' and add: in the following glosses Oest, gifu gratia, Wrt. Voc. ii. 41, 5. Ést munificentia, 58, 18. Oeste devotione, Rtl. 8, 25. Oest devotionem, 15, 1: votum, 169, 7. Oesto vota, 29, 34. good pleasure, favour Sum him Metudes

býdel

(n.)
Grammar
býdel, es; m.

to bid, order, proclaim ⬩ one who bids or cries out, a herald, proclaimer, minister ⬩ præco, nuncius ⬩ one who bids or summons to appear in a court of law, a BEADLE ⬩ apparitor, exactor, bedellus

Entry preview:

[ Similar entries beódan to bid, order, proclaim] . one who bids or cries out, a herald, proclaimer, minister; præco, nuncius Býdel præco, Ælfc. Gr. 47; Som. 48, 41: Wrt. Voc. 84, 40. Se Godes býdel a messenger of God, minister, Homl. Th. ii. 530, 2.

Linked entry: bǽdel

wísian

(v.)
Grammar
wísian, p. ode.

shew ⬩ guide ⬩ direct ⬩ to shew ⬩ shew ⬩ point put ⬩ guide ⬩ direct ⬩ indicate

Entry preview:

where movement takes place, to shew the way, guide, direct, Grammar wísian, absolute Hé stóp on strǽte, stíg wísode, Andr. Kmbl. 1970; An. 987. Hé lét his francan wadan þurh ðæs hysses hals, hand wísode, Byrht. Th. 135, 61 ; By. 141. Snyredon ðǽr secg

Linked entry: riht-wísian

a-spanan

(v.)
Grammar
a-spanan, p. -spón, -speón, pl. -spónon, -speónon; pp. -spanen, -sponen; v. trans.

To allure from ⬩ entice ⬩ induce ⬩ urge ⬩ persuade ⬩ introduce secretly ⬩ allicere ⬩ illicere ⬩ impellere ⬩ persuadere ⬩ attrahere ⬩ subintroducere

Entry preview:

To allure from, entice, induce, urge, persuade, introduce secretly; allicere, illicere, impellere, persuadere, attrahere, subintroducere Gif he ða cwéne gespannan [MS. B. aspanan] and gelǽran mihte, ðæt heó brúcan wolde his gesynscipes si reginæ posset

Linked entries: a-speón a-spón spanan

CÍDAN

(v.)
Grammar
CÍDAN, to cídenne; cídde, cíddon, cídon; cíded, cídd [cíd strife, chiding]

To CHIDE, rebuke, blame, contend, strive, quarrel, complain ⬩ increpare, rixari, altercari, queri

Entry preview:

To CHIDE, rebuke, blame, contend, strive, quarrel, complain; increpare, rixari, altercari, queri Cídan on swefnum ceápes eácan getácnaþ to chide in dreams betokens increase of trade, Lchdm. iii. 208, 3: 204, 32. Rihtwís cídeþ me justus increpabit me,

hete-líce

(adv.)
Grammar
hete-líce, adv.

Fiercely ⬩ violently ⬩ vehemently

Entry preview:

Fiercely, violently, vehemently Hetelíce mordicus, Ælfc. Gr. 38; Som. 42, 5. Hine hetelíce swung [cf. Bd. 2, 6; S. 508, 13 mid grimmum swingum swong] scourged him vehemently, Chr. 616; Erl. 23, 3. Ús Godes yrre hetelíce on sitt, God's anger presses on

ge-biddan

(v.)
Grammar
ge-biddan, p. -bæd, pl. -bǽdon; pp. -beden; often followed by a reflexive dative [ge-, biddan to ask, pray]

To pray ⬩ pray to ⬩ worship ⬩ adore ⬩ ōrāre ⬩ adōrāre ⬩ cŏlĕre

Entry preview:

To pray, pray to, worship, adore; ōrāre, adōrāre, cŏlĕre Uton gebiddan us let us pray, Homl. Blick. 139, 30. Ðonne we us gebiddaþ when we pray. Bt. 41, 2; Fox 246, 21. Ðonne gé eów gebiddon cum ōrātis, Mt. Bos. 6, 5. Ðonne ðú ðé gebidde cum orāvĕris,

Linked entries: ge-beden ge-bitt

ge-langian

(v.)
Grammar
ge-langian, -langigan; p. ode; pp. od; v. trans. [ge, langian to long for]

To call for ⬩ send for ⬩ deliver ⬩ liberate ⬩ convocare ⬩ arcessere ⬩ accersire ⬩ liberare

Entry preview:

To call for, send for, deliver, liberate; convocare, arcessere, accersire, liberare Ðú gelangast to ðé ðíne leófostan frýnd thou shalt call to thee thy most beloved friends, Jos. 2, 18. Gelangode to him ða bróðru convocavit ad se fratres, Greg. Dial.

Linked entries: ge-lengan langian

fore-weard

(n.)
Grammar
fore-weard, e; f.
Entry preview:

Se cyng þǽre forewarde gyrnde þe him beháten wæs, Chr. 1093; P. 227, 31. Bútan se cyng gelǽstan wolde eall þet hí on forewarde hæfdon ǽr gewroht, 1094; P. 228, 34. Hér swutelað on ðysan gewrite ðá foreward ðe Godwine worhte wið Byrhtríc, C. D. iv. 10,

ge-hende

(adj.; prep.)
Grammar
ge-hende, prep.
Entry preview:

Add: local Wæs gehæfd gehende ðǽre byrig swilce hálig stów, Hml. Th. ii. 506, 26. Hé becóm tó ánre birig gehende Ephesan, Ælfc. T. Grn. 16, 32. Seó rǽding cwyð wel gehende þám ende, Angl. viii. 323, 32. Þá Judéiscan ðe on Críst gelýfdon wǽron him gehendor

ge-sibsum

Entry preview:

Add: peaceable, pacific, not disposed to quarrel Ꝥ se man hæbbe ðá soóan lufe on his móde . . and beó gesibsum, geðyldig, and ðolmód, Hml. S. 17, 55. Se gesibsuma lǽfð symle yrfeweard æfter him sunt reliquiae homini pacifico, Ps. Th. 36, 36. Hié wǽron

byrgea

(n.)
Grammar
byrgea, byrigea, byriga, berigea, an; m.

a pledge ⬩ security ⬩ A person who gives a pledge, a surety ⬩ fidejussor

Entry preview:

[ Similar entries borh, Similar entries borg a pledge, security] A person who gives a pledge, a surety; fidejussor Gif ðú hæbbe býrgean, mana ðone ðæs ángyldes if thou have a surety, admonish him of the recompense, L. In. 22; Th. i. 116, 11. Mid lx scillinga

æðel-duguþ

(n.)
Grammar
æðel-duguþ, e; f.

A noble attendance ⬩ comitatus nobilis

Entry preview:

A noble attendance; comitatus nobilis Hine ymbútan æðelduguþ, eádig engla gedryht around him a noble attendance, a blessed train of angels, Exon. 22 b; Th. 62, 36; Cri. 1012

a-niman

(v.)
Grammar
a-niman, -nyman; p. -nam, pl. -námon; pp. -numen [a from, niman to take]

To take away ⬩ remove ⬩ tollere ⬩ capere

Entry preview:

To take away, remove; tollere, capere Animaþ ðæt púnd æt hym take the talent from him, Mt. Foxe 25, 28. Animan wolde would take, Fins. Th. 43; Fin. 21

dwol-cræft

(n.)
Grammar
dwol-cræft, es; m. [cræft a craft]

Foolish craft, magic ⬩ prāva vel magĭca ars

Entry preview:

Foolish craft, magic; prāva vel magĭca ars Him gebléndon drýas þurh dwolcræft drync unheórne the wizards mixed for them through magic a fatal drink, Andr. Kmbl. 67; An. 34

fúslíce

(adv.)
Grammar
fúslíce, adv.

Readily ⬩ promptly ⬩ gladly ⬩ prompte ⬩ lĭbenter

Entry preview:

Readily, promptly, gladly; prompte, lĭbenter Ðæt hí, fúslíce gehýrdon, ða ðe him gelǽrde wǽron ut lĭbenter ea, quæ dīcĕrentur, audīrent, Bd. 4, 27; S. 604, note 17, MS. T

land-fæsten

(n.)
Grammar
land-fæsten, es; n.

A land-fastness ⬩ a pass

Entry preview:

A land-fastness, a strong military position on land, a pass Leoniða on ánum nearwan londfæstenne him wiðstód Leonida in angustiis Thermopylarum obstitit, Ors. 2, 5; Swt. 80, 14

mete-þearfende

(v.; part.)
Grammar
mete-þearfende, part.

Wanting food

Entry preview:

Wanting food Hié ǽghwylcne ellþeódigra dydon him tó móse meteþearfendum they made every foreigner food for themselves in want of meat, Andr. Kmbl. 54; An. 27: 272; An. 136

preóst-lagu

(n.)
Grammar
preóst-lagu, e ; f.
Entry preview:

Law affecting priests Norþhymbra preósta lagu ... Ǽlc preóst finde him .xii. festermen ðæt hé preóstlage wille healdan mid rihte, L. N. P. L. 2 ; Th. ii. 290, 1-16

ge-lýfan

(v.)
Grammar
ge-lýfan, p. de; pp. ed

To allow, permit ⬩ concēdĕre, permittĕre

Entry preview:

To allow, permit; concēdĕre, permittĕre Wæs him seó rów gelýfed þurh lytel fæc repose was allowed them for a little time, Exon. 35 b; Th. 115, 5; Gú. 185