Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

eáðe

(adv.)
Grammar
eáðe, sup. eáðost. -ust; adv.

Easily, readily, soon, perhapsfacĭlĭtor

Entry preview:

Easily, readily, soon, perhaps; facĭlĭtor Ða burh mihton eáðe begitan they might easily have taken the city. Ors. 3, 4; Bos. 56, 10: Beo. Th. 961; B. 478.

swiftness

(n.)
Grammar
swiftness, e; f.
Entry preview:

Da óðre deór ðe mihton hire ætfleón þurh heora fóta swiftnysse, Homl. Ass. 63, 280. Þurh ða swiftnysse ( the rapidity of the moon's motion ), Lchdm. iii. 248, 4.

Linked entry: swiftu

trahtian

(v.)
Entry preview:

Þá hí ongunnon trahtian hwæðer hí mihton ... ꝥ unmǽte stánclif onweg áleoþian dum multituto conaretur si possit ingens saxum levare, 213, 22

wealdende

(v.; adj.; part.)
Grammar
wealdende, adj. (ptcpl.)

Ruling powerful

Entry preview:

Ruling, powerful Mihtig God, . . . waldende God, Exon. Th. 62, 34; Cri. 1011: 71, 27; Cri. 1162. Se wealdenda Drihten, Homl. Th. i. 328, 11. Se anweald ne mæg gedón his wealdend wealdendne, Bt. 16, 3; Fox 56, 3, 17.

Linked entry: ge-wealdende

for-niman

(v.)
Grammar
for-niman, -nyman; p. -nam, -nom, pl. -námon, -nómon; pp. -numen; v. trans.

To take awaydeformplunderdestroyransackwasteconsumedevourrapĕreperdĕreextermĭnārevastāreconsūmĕredevŏrāre

Entry preview:

To take away, deform, plunder, destroy, ransack, waste, consume, devour; rapĕre, perdĕre, extermĭnāre, vastāre, consūmĕre, devŏrāre Ðú hí eáðe miht forniman thou mayest easily consume them, Ps. Th. 72, 16: 118, 36.

Linked entry: for-nyman

hæleþ

Entry preview:

Tírfæst hæleð. . . bisceop se góda . . . ðám wæs Cyneweard nama, Chr. 975 ; P. 120, 9. expressing courtesy in address Nú þú miht gehýran, hæleð mín se leófa, Kr. 78 : 95 : El. 511. a man Nǽnig manna wát, hæleða under heofenum, Sal. 60.

nacod

Grammar
nacod, <b>. I a.</b>
Entry preview:

</b> add :-- Nú miht þú wel witan þæt weorc sprecan swíðor þonne þá nacodon word þe nabbað náne fremminge, Ælfc. T. Grn. 21, 24. <b>II c.

ge-wildan

Grammar
ge-wildan, Take here <b>ge-wyldan</b> in Dict., in which dele passage from Nar. 2, 1, and add
Entry preview:

Hé hæfde ǽnne ofermódine cniht . . . þone (þám, v. l.) hé sylf uneáðe mihte gewyldan (-wealdan, v. l.) superbum puerum habuit cui vix poterat vel ipse dominari, 36, 7. God mihte hine ( Pharaoh ) mid wildum berum and leónum gewyldan, Hml.

ge-bǽru

(n.)
Grammar
ge-bǽru, gen. e; acc. e, u; f : ge-bǽro; f. indecl. Or ge-bǽre; n; pl. u. See the cognate words at the end. [baero, bǽru a bearing]

BEARINGstatehabit or disposition of body or mindmannerconductbehaviourdemeanourmanners in societysocietygestushăbĭtusmōresconsortiumconsuētūdo

Entry preview:

Laym. wide me mihte iheren Brutten iberen, iii. 125

Linked entries: ge-bǽre ge-bǽrness

hergung

(n.)
Grammar
hergung, heregung, e; f.

Harryingharrowingplunderingdevastationwaging waran irruptionincursioninvasiona raidplunder

Entry preview:

Ðæt mǽste yfel ðe ǽfre ǽnig here dón mihte on bærnette and hergunge and on manslihtum the greatest evil that any army could do in the way of burning and plundering and manslayings, 994; Erl. 133, 18.

Linked entry: heregung

múþ

(n.)
Grammar
múþ, es; m.

The mouththe mouth as an instrument of speechthe faceA mouthopeningorifice

Entry preview:

Hé for ðý sáre ne mihte his hand tó múþe gedón could not put his hand to his mouth, Bd. 3, 2; S. 525, 4. Eall ðæt on ðone múþ gǽþ, gǽþ on ða wambe, Mt. Kmbl. 15, 17. Múþum buccis, Wrt.

ge-béd

(n.)
Grammar
ge-béd, -bédd; gen. es; pl. nom. acc. -béd, -bédu, -bédo; n. [The other dialects seem to point to 'gebed :' O. Sax. gibed : O. H. Ger. gabet : Ger. gebet.]

a prayerpetitionsupplicationōrātioprĕcessupplĭcātioa religious servicean ordinanceverbum legĭtĭmumcærĭmōnia

Entry preview:

His gebédo mihte gesécan ad deprecandum Dŏmĭnum advĕnīre dēbēret, 3, 23; S. 554, 11. Mid ðý he ðá ðæt gebédd gefylde cum orātiōnem complēret, Bd. 5, 1; S. 614, 7.

Linked entries: beád ge-beod

ge-endian

(v.)
Grammar
ge-endian, -endigan, to -endianne; p. ode, ade; pp. od, ad.

To endfinishcompleteaccomplishfīnīreconsummāreperfĭcĕreto come to an end

Entry preview:

To end, finish, complete, accomplish; fīnīre, consummāre, perfĭcĕre Ðes man agan timbrian, and ne mihte hit geendian hic hŏmo cæpit ædĭfĭcāre, et non pŏtuit consummāre, Lk. Bos. 14, 30.

Linked entry: endian

scín-cræft

Grammar
scín-cræft, scinn-cræft, es: m.
Entry preview:

O. ) him ðæt mǽden mihte gemacian tó wífe, Homl. Skt. i. 3, 365. Beó ic scyldig, gif ic his scýncræft ne mæg ádwæscan mid mínum drýcræfte, 14, 57.

studu

(n.)
Grammar
studu, stuðu; gen. stude, studu; dat. stude(-u), styde, styðe; acc. studu, stuðu(-o); pl. styde, styðe(-a); gen. studa; f.
Entry preview:

Se lég ðære studu (ða ilcan studu, col. 2) gehrínan ne mihte. . . . Ðæt fýr eode andlang ðara nægla ðe seó studu ( destina ) mid gefæstned wæs and ðære stude nó ne onhrán (ða stuþo sceþþan ne meahte, col. 2). . . .

Linked entries: stuðan-sceaft styðe

trumness

(n.)
Grammar
trumness, e; f.
Entry preview:

Wé witon ðæt manega clericas nyton hwæt byþ quadrans, ac wé willaþ his mihta and his trumnysse hér geswutelian, Anglia viii. 306, 28. health Ða truman sint tó manianne ðæt hié gewilnigen mid ðæs lícuman trumnesse ðæt him ne losige sió hǽlo ð æs módes

á-heardian

(v.)
Entry preview:

Seó hýd ne mihte áheardian, 35, 162: Lch. ii. 250, 4. Hire wæs áweaxen swá áheardod hýd ( obdurata cutis ) swylce olfendan, Gr. D. 287, 4. Tácn áheardodre lifre, Lch. ii. 204, 4.

Linked entry: heardian

ende-byrdlíce

(adv.)
Entry preview:

Ne gelýfe ic nó ꝥ hit geweorþan mihte swá endebyrdlíce nullo existimaverim modo, ut fortuita temeritate tam certa moveantur, Bt. 5, 3; F. 12, 4.

fóster

(n.)
Grammar
fóster, m. (not n.).
Entry preview:

Ox. 3863. feeding, giving food His discipuli woldon þæt folc fédan, ac hí næfdon mid hwám; se Hǽlend hæfde þone gódan willan tó ðám fóstre, and þá mihte tó ðǽre fremminge, Hml. Th. i. 184, 22. bringing up, fostering.

hú-hwega

Entry preview:

Þeós circe mid þýs portice mihte húhwego fíf hund manna befón, Bl. H. 207, 14. marking degree Gloriosas saltim húhugu, Wrt. Voc. ii. 41, 52