clæman
Entry preview:
and add Mænge wið ele ꝥ hit sý swylce clám; clǽm ðonne on ðá sídan, Lch. iii. 48, 19. Seó ðe clǽman sceal litura, Ælfc. Gr. Z. 256, 3. Claemende affirmans, Wrt. Voc. ii. 115, 42. Clǽmende, 63, 37
secg
Entry preview:
Elen. Kmbl. 519 ; El. 260. Róm*-*ware, secgas sigerófe, 93 ; El. 47. Ðá ic sǽbát gesæt mid mínra secga gedriht, Beo. Th. 1271 ; B. 633
nearu
confinement ⬩ durance ⬩ prison ⬩ a strait ⬩ difficulty
Entry preview:
Hió bebeád ðæt hine man of nearwe and of nýdcleofan, fram ðam engan hofe forléte, Elen. Kmbl. 1418; El. 711. Næglas of nearwe scínende the nails shining from the hole where they had been hidden, 2227; El. 1115.
lyft-lácende
Entry preview:
Forlǽt réc ástígan lyftlácende, Elen. Kmbl. 1588; El. 796. Síð tugon lyftlácende took their way in flight through the air [of evil spirits], Exon. 34 b; Th. 110, 31; Gú. 117. Hefonfugelas lyftlácende, Cd. 192; Th. 240, 17; Dan. 388
gríma
Entry preview:
a mask, visor, helmet Gylden gríma a golden helm, Elen. Kmbl. 249; El. 125, Gríma a mask, Gl. Mett. 504. He míne sáwle swylce gehealde wið ehtendra egsan gríman ut salvam faceret a persequentibus animam meam, Ps. Th. 108, 30.
Linked entry: gríming
un-tweógende
Undoubting ⬩ unhesitating ⬩ unwavering ⬩ certain
Entry preview:
Hyht untweóndne, Elen. Kmbl. 1592; El. 798. Ðæt wé ðý untweógendran be ús gelýfden ðæt wé be ðǽm leorniaþ, Shrn. 67, 24
ge-tengan
To hasten ⬩ join ⬩ devote one's self to ⬩ injungĕre ⬩ dēdĕre
Entry preview:
To hasten, join, devote one's self to; injungĕre, dēdĕre Hine sylfne getengde in Godes þeówdóm he devoted himself to God's service, Elen. Kmbl. 400; El. 200.
nard
Spikenard ⬩ nardus
Entry preview:
Ele ðe sý of nardo, 246, 20. Nardes stenc, Exon. Th. 423, 28; Rä. 41, 29
GǼLAN
to hinder ⬩ delay ⬩ impede ⬩ keep in suspense ⬩ retardāre ⬩ mŏrāri ⬩ impĕdīre ⬩ to hesitate ⬩ delay ⬩ cunctāri
Entry preview:
Homl. 179, 11 : 191, 20. v. intrans. to hesitate, delay; cunctāri Scealcas ne gǽldon the servants delayed not, Elen. Kmbl. 1381; El. 692 : 1999; El. 1001
Linked entry: hyge-gǽlsa
ge-feaxode
Having hair ⬩ haired ⬩ cŏmātus
Entry preview:
Els. 12, 1
ge-snid
Entry preview:
Cf. sníþan ; Beóð oft ðá wunda mid ele gehǽlda, ðá ðe mon mid gesnide ( incisione ) gebétan ne meahte, Past. 271, 2. killing. Cf. sníþan; Swá swá sceáptð gesnide, R. Ben. 27, 10
HERE
An army ⬩ a host ⬩ multitude ⬩ a large predatory band
Entry preview:
Heriga, Elen. Kmbl. 295; El. 148. Herga, 230; El. 115. Betwuh ðǽm twám hergum between the two armies, Chr. 894; Erl. 90, 9: Elen. Kmbl. 219; El. 110. Herigum, 811; El. 406
Linked entries: flot-herge hors-here
loca
a bar ⬩ bolt ⬩ lock ⬩ locker
Entry preview:
Álýsde leóda bearn of locan deófla [hell], Elen. Kmbl. 362; El. 181. Under helle cinn under líges locan, Exon. 31 b; Th. 99, 7; Cri. 1621 : 72 b; Th. 270, 32; Jul. 19. Se ðe healdeþ locan who guards the lock, 8 a; Th. 2, 14; Cri. 19 : Salm.
Linked entry: loc
ge-fýsan
To make ready ⬩ cause to hasten
Entry preview:
Secgas wǽron síðes gefýsde the men were ready for the journey [cf. síðes fús, B. 1475], Elen. Kmbl. 520; El. 260
þurh-geótan
to pour over ⬩ cover by pouring ⬩ to fill ⬩ saturate ⬩ to fill ⬩ imbue ⬩ inspire
Entry preview:
Kmbl. 1920; El. 962
wan-hygdig
Entry preview:
Wonhýdige ( the apostate angels), Elen. Kmbl. 1522 ; El. 763
wiþ-hycgan
To be adverse in thought ⬩ purpose ⬩ to set one's self against
Entry preview:
Ðæt hé stán nime, hláfes ne gýme, ða wiste wiðsæce, beteran wiðhyccge (the food refuse, set himself against the better), Elen. Kmbl. 1232; El. 618. v
wlite-scíne
Of brilliant beauty ⬩ splendid ⬩ beauteous
Entry preview:
Th. 237, 15 ; Dan. 338: Elen. Kmbl. 143; El. 72. Weorud wlitescýne. Exon. Th. 31, 9; Cri. 493: 35, 6; Cri. 554. Seó wlitescýne wuldres condel (Juliana), 269, 22; Jul. 454. Wlitesciéne wíf (Eve), Cd. Th. 33, 28 ; Gen. 527.
FÆC
Space, interval, distance, portion of time ⬩ spătium, intervallum, tempŏris intervallum
Entry preview:
Ymb lytel fæc after a little time, Elen. Kmbl. 543; El. 272: 765; El. 383. Þurh lytel fæc for a little space, Exon. 35 b; Th. 115, 6; Gú. 185.
Linked entries: æfter-fæce fec
FEÓGAN
To hate ⬩ persecute ⬩ ōdisse ⬩ ŏdio hăbēre ⬩ infestāre
Entry preview:
Ða wéregan neát nales feógaþ frýnd hiera the brute animals hate not their friends, Elen. Kmbl. 719; El. 360. Ðe me earwunga ealle feógeaþ qui ōdērunt me grātis, Ps. Th. 68, 4: 73, 22. Ic feóde fácnes wyrcend făcientes prævarĭcātiōnes ōdīvt, Ps.