ofer-ufa
Entry preview:
Hine oferufa (desuper) sitta dydon, Mt. L. 21, 7
steng
Entry preview:
Heora án hine (James) slóh mid ormǽtum stencge (printed strencge; but cf. Þone Iacóbum Iúdǽa leorneras ofslógan mid webwyrhtan róde, Shrn. 93, 13) inn oð þæt bragen, Hml. Th. ii. 300, 24. Þá Walas ádrifon sumre eá ford ealne mid scearpum stængum.
wín-tredd
Entry preview:
Hé þone cniht ásette on þá ylcan wíntreddan ( in eodem calcatorio), and hét hine wringan þá feáwa geclystru þǽra byrgena, Gr. D. 58, 9-18, 34: 59, 4
wundian
Entry preview:
Add: where injury is caused Bið ðæt mód on sume healfe open tó wundianne, Past. 431, 9. where a curative effect is intended Se lǽce hýt his lǽceseax under his cláðum oð ðæt hé hine wundað: wile ðæt hé hit gefréde ǽr hé hit geseó, Past. 187, 10
ofer-swíðrian
to prevail, conquer
Entry preview:
to prevail, conquer Ic oforswíðrode ongén hine praevalui adversum eum, Ps. Lamb. 12, 5. Wé oferswíðredon (-swíðdon MS.
Linked entry: swíðrian
on-drǽding
Dread, terror
Entry preview:
Hé sume hwíle wénde ðæt hine mon gefón sceolde, and hé for ðære ondrǽdinge ðæs ðe swíðor on ðæt weorod þrong, 5, 12; Swt. 244, 12
snotor-wyrde
Prudent or wise of speech
Entry preview:
Prudent or wise of speech Herodes wearð gewréged tó ðam cásere . . . hé wæs snotorwyrde tó ðan swíðe, ðæt se cásere hine mid máran wurðmynte ongeán ásende Homl. Th. i. 80, 9.
be-bindan
Entry preview:
Gif hé mid deófles weorcum hine sylfne bebint, Hml. Th. i. 212, 13: 332, 32. Dó on cláþ, bebind fæste, Lch. ii. 34, 25. Bebinde genóh wearme, 270, 9. Þæt Iudéisce cyn is yfele bebunden mid þám ðe hí cwǽdon be Crístes blóde, Hml. Th. ii. 252, 31. Add
géman
To care for, regard, heed, cure ⬩ cūrāre
Entry preview:
Nǽnig mon ne sceal lufian ne ne géman his gesibbes gif he hine ǽrost agælde Godes ðeówðómes no man shall love or care about his relatives if he first have devoted himself to God's service, Blickl. Homl. 23, 17 : 67, 30.
Linked entry: GÝMAN
ge-neósian
To visit, come to ⬩ visĭtāre, adīre
Entry preview:
Hí ne mihton hine for ðære manegu geneósian non potĕrant adīre eum præ turba, Lk. Bos. 8, 19. Ðú geneósast hine visĭtas eum, Ps. Spl. 8, 5.
Linked entry: neósian
feógan
Entry preview:
Feódon hine þá hǽþnan, Shrn. 125, 9. Fiáð yfel odite malum, Ps. Srt. 96, 10. Dóeþ wæl þǽm þe eówic hateþ ł fiégæ, Mt. R. 5, 44. Fígende hine odientes eum, Ps. Srt. 88, 24. Þá fígendan mé, 17, 41. Fígendra odientium, 105, 10.
ge-hirwan
Entry preview:
Aldormen sácerda geherdun (gehéndon, L.) hine principes sacerdotum accusantes eum Lk. R. 23, 10. Nalles hige gehyrdon (= ? gehyrwdon) háliges láre, Exod. 307.
Linked entry: ge-hyrwan
ge-leahtrian
Entry preview:
Add: to reproach, blame, upbraid Hé gehyspte Arrianum . . . and hine geleahtrode, swá swá hit gebyrede Arriano exprobravit ut debuit, Gr. D. 238, 15. Hé wæs geleahtrod from Gode increpatur a Domino, Past. 355, 1.
mǽtan
Entry preview:
Þá gemunde Iósep þá swefen þe hine æt sumon cyrre ǽr mǽtte recordatus somniorum, quae aliquando viderat, Gen. 42, 9. Hé nán þincg þǽre byrig ne cúþe gecnáwan . . . and hé wundrigende þóhte swilce hine on niht mǽtte . . .
á-settan
Entry preview:
</b> to put into a position or condition, place, with complement Ic hine ásette ealra heáhstne, Ps. Th. 88, 24. with adv. or prep, phrase Þú ús ásettest on sárcwide úrum neáhmannum, Ps. Th. 79, 6. Hine nyðor ásette Metod, Dan. 493.
be-gang
exercise ⬩ labour ⬩ business ⬩ cultivation ⬩ religious practice
Entry preview:
Hé hine onwende from ealre þisse worlde begangum, Bl. H. 113, 30, cultivation Fram ǽlce bi-gonge (cultura) þis land ligeð tólýsed, Gr.
be-díglian
To hide ⬩ cover ⬩ conceal ⬩ keep close or secret ⬩ occultare ⬩ abscondere
Entry preview:
To hide, cover, conceal, keep close or secret; occultare, abscondere Né hire ðú him ðæt ðú hine bedíglige non audias eum ut occultes eum, Deut. 13, 8. On gríne ða ðe hí bedíglodon in laqueo quem absconderunt, Ps. Spl. 9, 16.
Linked entries: be-deáglian be-déglad be-díhlian
ge-wuldorbeágian
To crown
Entry preview:
Ðú gewuldorbeágodest hine tu coronasti eum, 8, 6. Stephanus is on Leden coronatus ðæt we eweðaþ on Englisc gewuldorbeágod Stephen is in Latin 'coronatus,' which we express in English by crowned, Homl. Th. i. 50, 12; 52, 20
Linked entry: wuldorbeágian
ge-hénan
To humble ⬩ accuse ⬩ condemn ⬩ despise ⬩ humiliare ⬩ accusare ⬩ condemnare ⬩ spernere
Entry preview:
Hine gehénan [MS. gehena] illum accusare, Lk. Skt. Lind. 23, 2. He gehéned wæs he was condemned. Cd. 217; Th. 276, 18; Sat. 190. Gehéneþ mec spernit me, Lk. Skt. Lind. 10, 16
Linked entry: ge-hǽnan
tæppian
To tap, put a tap into a cask
Entry preview:
To tap, put a tap into a cask Gyf ðé gedrýrptes wínes lyste, ðonne dó ðú mid ðínum swýþran scytefingre on ðíne wynstran hand, swylce ðú tæppian wille, and wænd ðínne scytefinger ádúne and twængc hine mid ðínum twám fingrum, swylce ðú of sumne dropan
Linked entry: tæppa