Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

trum

(adj.)
Grammar
trum, adj.
Entry preview:

Biþ Drihten úre se trumesta staþol, Blickl. Homl. 13, 10.

betǽcan

(v.)

to entrustguidanceto hand overpaygiveto assigndestineyield toto direct

Entry preview:

Ben. 91, 2, 7, to hand over, pay, give, of concrete objects Ús gebyreð þ æt wé ǽlces þinges úre teóðunge Gode betǽcan, Wlfst. 102, 20: 208, 1.

gíme-líst

Entry preview:

Hé Gode nolde ðiówigan. . . hé ðone demm his giémeliéste ( damna neglegentiae ) gebétan ne mæg, Past. 251, 17.Ðæt wé geðencen ðá gód ðe wé forgiémeleásodon, næs ðá wé dydon . . . wé gemunað úre giémeléste, 467, 10. Mid dǽdbóte his gýmeleáste, R.

micel

Entry preview:

Úre Áliésend mára is and mǽrra eallum gesceaftum Redemtor noster magnus manens super omnia, Past. 301, 12.

sceacan

(v.)
Grammar
sceacan, scacan; sceóc, scóc; sceacen, scacen, scæcen.

to shake (intrans.), quiverto flee, hurry off, go forthto move quickly, to be flung, be displaced by shakingto pass, proceed, departto shake (trans.)to weave

Entry preview:

Swǽ giémeleáslíce oft sceacaþ úre geþohtas from ús ðæt wé his furðum ne gefrédaþ curae vitae ex sensu negligenti quasi nobis non sentientibus procedunt, Past. 18, 7; Swt. 138, 20. Seó tíd gewát sceacan time passed on. Cd. Th. 9,2 ; Gen. 135.

tó-weard

(adj.)
Grammar
tó-weard, adj.

futurethat is to comeabout to comecomingat handapproachingtoward(that is) to happen or be some time or other,(that is) to comeabout to happen(that is) to come soonimminentimpendingto take placecome to passcoming towards a placeapproachingabout to comewith the face towards a person,facing

Entry preview:

Ealle ða tácno & ða forebeácno ía ðe úre Drihten ǽr tóweard sægde, 117, 31.

Linked entry: tó-ward

weorþ

(n.)
Grammar
weorþ, weorþe, worþ, wurþ, wyrþ, es; n.
Entry preview:

Álésan wé úre sáule ða hwíle ðe wé ðæt weorþ on úrum gewealde habban, Blickl. Homl. 101, 10. Tó berenne ealles middaneardes wurþ (cf. Blickl. Homl. 89, 19 supra ], Homl. Skt. ii. 27, 120. Forgelde hé ðæt lond, and ðæt wiorth gedaele, Cod. Dip.

smeágan

(v.)
Grammar
smeágan, smeán; p. smeáde; ppr. smeágende, smeánde; pp. smeád

to consider, meditate, inquire, deliberateto consider, ponder, examine, inquire into, discuss, searchto seek an opportunityto accept as the result of inquiry, to suppose

Entry preview:

Ðeáh wé ofer úre mǽþ þencen and smeágean Past. 16; Swt. 101, 11. Ic mid eallum mínum ealdormonnum wæs smeágende be ðære hǽlo úrra sáwla L. In. prm.; Th. i. 102, 7. Smeágende ymbe heora sáwla árǽd L. Edm. S. prm.; Th. i. 244, 5.

Linked entry: smeán

earfoðe

(n.)
Grammar
earfoðe, es; pl. nom. acc. a, u, o, e; n. [A feminine earfoþu; gen. e, a, or indecl. seems to occur in the following
Entry preview:

On hwylcum earfoþum þǽr wé úres feóres ne wénaþ, Bl. H. 51, 28. Efen*-*þrowgende óþres earfoþum, 75, 19. Of earfoðum eallum ex omni tribulatione, Ps. Th. 53, 7: 59, 10. Of ðám earfoðum eallum de necessitatibus, 106, 12. Earfeðum, Men. 224.

gærs-stapa

(n.)
Grammar
gærs-stapa, gærstapa, an; m.

A GRASS-STEPPERlocustlŏcusta

Entry preview:

Se byrnenda wind brohte gærstapan ventus ūrens levāvit lŏcustas, Ex. 10, 13, 19 : 10, 4

netele

(n.)
Grammar
netele, netle, netel, an; f.

A nettle

Entry preview:

Smale netelan ( urtica urens ), 68, 4. Netlan verticeta, Wrt. Voc. ii. 124, 20

rýman

Entry preview:

S. 35, 277. place to (tó) which given Hí léton ꝥ hí úrum feóndum rýmdon tó lande, Chr. 1052; P. 175, 26. Áríse se gingra and þám yldran tó setle rýme, R. Ben. 117, 5. Add Þe lǽs þe se húsbónda háte þé árísan and rýman þám óðrum, Mt. 20, 28

tó-twǽman

Entry preview:

add: local, not to allow to remain together Gelície þé on úrum líchaman ꝥ hí ne beón tótwǽmede, ac lǽt hí beón hér ætgædere geléde, Hml.

drigan

(v.)
Grammar
drigan, drygan, drigean; p.de ; pp. ed; v. a. [drige dry]

To DRY, make dry, rub dry, wipe siccāre, tergĕre, extergĕre

Entry preview:

Fox 29, 120; Met. 29, 60, Ðæt dust, ðæt of eówre ceastre on úrum fótum clifode, we drigeaþ on eów pulvĕrem, qui adhæsit nobis de civitāte vestra, extergĭmus in vos, Lk. Bos. 10, 11.

Linked entry: drygan

ge-riht-lǽcan

(v.)
Grammar
ge-riht-lǽcan, p. -lǽhte; pp. -lǽht
Entry preview:

Gif we beóþ fram úrum ðwyrnyssum gerihtlǽhte if we be corrected from our perversities, 124, 35

burg-scír

Grammar
burg-scír, (burh-).
Entry preview:

Ne ára ðú nánum ríce ne ǽnigre burhscíre non parcet oculus tuus ulli regno, omnemque urbem munitam subjugabis mihi, Hml. A. 103, 48

ge-þingan

(v.)
Grammar
ge-þingan, to determine.
Entry preview:

ge-þong = ge-þeáh. v. ge-þéon; 4 a) injungebatur urso euro pastoralis, Gr. D. 206, 15. to fix a time Se kalendus cymeð geþincged on þám ylcan dæge ús tó túne, Men. 7. Þæs ymbe þreó niht ... þætte hálig mónð hæleðum geþinged féreð tó folce, 164

LIBBAN

(v.)
Grammar
LIBBAN, p. lifde

To LIVE

Entry preview:

Wé ealne ðysne geár lifdon mid úres líchoman willan we have lived all this year as it was pleasing to our body, Blickl. Homl. 35, 27.

Linked entries: lifian be-libban

ge-writ

(n.)
Grammar
ge-writ, es; n.

Something writtenwritingscriptureinscriptiona writinglettertreatisewritcharterbook

Entry preview:

Úre bisceopas to me gewreoto sende our bishops sent me letters, Blickl. Homl. 187, 4.

Linked entries: ge-wreot writ

heall

a residencepalacea templea court of law

Entry preview:

Úre Scyppend . . . his gecorenan on þisum middanearde geágnað swá swá hláford his híred on his healle, 72, 29. Þá eóde heó (queen Alexandria) on hire palatium, ꝥ is on hire healle, Shrn. 75, 25: An. Ox. 4368.