Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wíg-rǽden

(n.)
Grammar
wíg-rǽden, [n], e; f.

Warfare

Entry preview:

Warfare, Wald. 39; Vald. 1, 22

híw-rǽden

(n.)
Grammar
híw-rǽden, e; f.

A family, household, house, a religious house

Entry preview:

A family, household, house, a religious house Hýwrǽden domus, Ælfc. Gl. 106; Som. 78, 66; Wrt. Voc. 57, 45. Godes wingeard is Israhéla híwrǽden God's vineyard is the house of Israel, Homl. Th. ii. 72, 31: Mt. Kmbl. 10, 6. Gang in tó ðam arce and eall

bebod-rǽden

(n.)
Grammar
bebod-rǽden, bebod-rǽdenn, e; f.

Commandauthority

Entry preview:

Command, authority Of bebodrǽddenne ł of ðínum bebodum de mandatis tuis, Ps. L. 118, 110

ge-béd-rǽden

(n.)
Grammar
ge-béd-rǽden, -rǽddenn,-réddenn, e; f.

The office of prayerprayerprecātiōnis offĭciumprĕces

Entry preview:

The office of prayer, prayer; precātiōnis offĭcium, prĕces Heó hí ealle eádmódlíce heora gebédrǽddenne bæd se omnium prĕcĭbus humĭlĭter commendāvit, Bd. 3, 8; S. 531, 34 : R. Ben. 52. Hí beóþ on ealdra eorþlícra gebédrǽdenne ðe Cristene wǽron they shall

Linked entry: béd-rǽden

ge-cwyd-rǽden

(n.)

agreement

Entry preview:

agreement, Ors. 5, 12; Bos. 111, 21, 26 : Mt. Bos. 20, 2

ge-cwed-rǽden

(n.)
Grammar
ge-cwed-rǽden, ne; f.

An agreement

Entry preview:

An agreement, Ors. 5, 12; Bos. 111, 23

ge-fér-rǽden

(n.)
Grammar
ge-fér-rǽden, -réden, -rédin, -rǽdenn, e; f.

companionshipfellowshipcongregationchurchsocietascomitatuseeclesiasynagogafamiliarityfriendshipfamiliaritasamicitia

Entry preview:

companionship, fellowship, congregation, church; societas, comitatus, eeclesia, synagoga Hwá wolde on ðære geférrǽddene [MS. B. geférǽdene] beón ðe he wǽre who would be in that fellowship that he was, L. Ed. 4; Th. i. 162, 5 : Ors. 5, 12; Bos. 111, 23

Linked entry: ge-fǽrréden

hræding

(n.)
Grammar
hræding, e; f.

Hurryhaste

Entry preview:

Hí burigdon swá swá heó líhtlucost mihten on swylce [h]rædinge they buried him as best they could in such a hurry, Th. An. 123, 22

ræps

(n.)
Grammar
ræps, reps, es; m.
Entry preview:

A response (in the service of the church) Ǽfengebed vespertinum officium, reps responsorium, rǽding lectio, Wrt. Voc. i. 28, 32. Sý án rǽding gerǽd, and án swýðe scort ræps æfterfylige, R. Ben. 34, 53. Án rǽding, æfter ðam reps (ræps, MSS. O.

Linked entry: reps

ge-myndelíce

(adv.)
Entry preview:

Sý án ǽnlýpig rǽdincg gerǽd gemyndelíce bútan béc (memoriter), R. Ben. 34, 12. Gemyndelíce bútan béc gecweden, 38, 10. Gemyndelíce bútan béc gesǽd ex corde recitatus, 34, i. Sý gecweden án rǽding gemyndelíce bútan béc, 36, 20

ǽfen-collatio

(n.)
Entry preview:

-ǽfen-rǽding) ne cymð, Chrd. 60, 35

Linked entry: collatio

ǽmetgian

(v.)
Grammar
ǽmetgian, ǽmettigian, ǽmtig(i)an.

to emptyto be at leisure.to devote one's self to, take time for

Entry preview:

(in Latin glosses) to devote one's self to, take time for :-- Ǽmta rǽdincge vaca lectioni, Scint. 222, 5. Sé ðe émtige vacet ídelnesse, R. Ben. I. 83, 8. Rǽdinge hí ǽmtian, 82, 9, 14.

bóc-weorc

(n.)
Grammar
bóc-weorc, es; n.

study

Entry preview:

Literary work, study Bisceopes dægweorc, ꝥ bið mid rihte his gebedu ǽrest, and ðonne his bócweorc, rǽding oððon rihting, lár oððon leornung, Ll. Th. ii. 314, 19

pricel

(n.)
Grammar
pricel, es; n. (?)
Entry preview:

A prickle, sharp point Seó rǽding pingþ ðæne scoliere mid scearpum pricele, Anglia viii. 308, 1. Wið priclom contra stimulos, Lk. Skt. p. 3, 6

Linked entry: pricels

earfoþ-recce

Entry preview:

Lye' substitute Hit is on rǽdinge earfoþrecce hwæt hé gesewenlicra wundra geworhte, Wlfst. 22, 14

Englisc

Grammar
Englisc, <b>; II 2.</b> add: (2 b)
Entry preview:

a passage written in English Ðis Englisc ætýwð hwæt seó forsette rǽding mǽnð, Angl. viii. 298, 9. Mé ys neód ꝥ ic menge ꝥ Lýden ámang þyssum Englisce, 317, 17

pyngan

(v.)
Grammar
pyngan, p. de
Entry preview:

Seó rǽding pingþ ðæne scoliere mid scearpum pricele, 308, 1. Hé wærlíce hine pynde mid sumum wordum animum pungant, Past. 40, 5 ; Swt. 297, 8

Linked entry: pungetung

bóc-fel

Entry preview:

Seó rǽding þe ys áwriten on þám bócfelle, viii. 308, 2. Wrít þis on swá langum bócfelle ꝥ hit mæge befón útan ꝥ heáfod, Lch. iii. 66, 7. Bócfellum pitaciolis, i. membranulis, An. Ox. 4570. Add

scolere

(n.)
Grammar
scolere, (scólere?), es; m.
Entry preview:

Seó rǽding pingþ ðæne scoliere, 308, . Ða scolieras witon ðe synt getýdde on bóclícum cræfte, 314, 9 : 335, 42. Ðám scolierum ðás þing gecýðan, 303, 48. Ðæt ǽnig preóst ne underfó óðres scolere, L. Edg. C. 10; Th. ii. 246, 24

mete-rǽdere

(n.)
Grammar
mete-rǽdere, es; m.
Entry preview:

Gebróðra gereorde æt hyra mýsum ne sceal beón bútan háligre rǽdinge, R. Ben. 62, 2-4, Gyf þú meterǽdere fyldstól habban wille, Tech. ii. 122, 20