Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wráþ

(adj.)
Grammar
wráþ, adj.

wrothangryincensed

Entry preview:

Ðe cynig wuráð wæs rex iratus est, Mt. Kmbl. Lind. 22, 7. Wráð, Lk. Skt. Lind. Rush. 14, 21.

ge-ceápian

(v.)
Entry preview:

Th. 350, 12-21. (1 a) figurative :-- Þás hálgan cýpan, Petrus and Andreas, mid heora nettum and scipe him þæt éce líf geceápodon. Hml.

beard

Entry preview:

Lǽdes mannes tácen is þæt þú þé mid ealre hande be þínum cynne nime, swilce þú þé be bearde niman wille, Tech. ii. 129, 17. Wé lǽrað ꝥ ǽnig gehádod man . . . his beard ǽnige hwíle ne hæbbe, Ll. Th. ii. 254, 13.

fægnian

(v.)

to rejoiceexultwelcome

Entry preview:

S. 23 b, 777. to receive with pleasure, welcome Se cyng cwæð ꝥ hé ꝥ lustlíce fægnian wolde the king said that he would welcome such a proposal with pleasure, Lch. iii. 426, 30

ge-hálgian

(v.)
Entry preview:

Forlét se cyng þá hlǽfdian, seó wæs gehálgod him tó cwéne, 1048; P. 176, 7. Agustinus wæs gehálgod ærcebisceop Augustinus archiepiscopus ordinatus est, Bd. 1, 27; Sch. 60, 10. Mid þǽm mannum þe beóþ Críste tó brýdum gehálgode, Bl. H. 61, 15.

hlǽfdige

a queenOur Ladylady

Entry preview:

Se cyng (Edward) geaf þǽre hlǽfdian (cf. seó cwén, 182, 7) Ǽrest his kynehláforde ǽnne beáh on hundeahtotigan mancysan goldes ...

missen-

(adj.; prefix)
Grammar
missen-, misen-, missend-líc; adj.

Dissimilardifferentdiversevariousdivers

Entry preview:

Missendlíce cynno diversitatem gentium, Rtl. 32, 1. Hé gedǽleþ missenlíce ( or adv.? ) leoþocræftas londbúendum, Exon. 78 b; Th. 295, 4; Crä. 28. Hé ús syleþ missenlícu mód. 89 a; Th. 334, 8; Gn. Ex. 13.

un-sǽlþ

(n.)
Grammar
un-sǽlþ, e; f.

Unhappinessmisfortunemisery

Entry preview:

Hié wilniaþ óþera manna unsǽlþa and him cymð sylfum ðæt ylce infelicitas in viis eorum, Ps. Th. 13, 7.

Linked entries: ge-sǽlþ un-gesǽlþ

bisceop-hád

Entry preview:

Ꝥ wé þás þing cýðon be þám tíman his bisceophádes, Gr. D. 67, 25. Se abbod þes biscophádes gernde, Chr. 1048; P. 172, 10. Ðá geár gefilled wǽron his bysceophádes (-háda, v. l.), Bd. 3, 17; Sch. 267, 7: 4, 5; Sch. 380, 13.

flán

Entry preview:

Swá him máre gescot and má flána tó cymð eo crebrioribus sagittis impetuntur, Past. 407, 23. Flánum spiculis, Txts. 96, 937. Ðæt mód ðætte ne mæg gesión ðá fláne ǽr hit sié gewundad cor, quad praevidere vulnera non potest. Past. 431, 3.

plegan

Grammar
plegan, [In p. 775, col. 2, l. 2 for 361, l. 391.]
Entry preview:

</b> add :-- Ágan se cyngc plegan wið his geféran mid þóðere, Ap. Th. 13, 1. Add Mann dysig plegað mid handum homo stultus plaudet manibus, Scint. 95, 8

á-dídan

Grammar
á-dídan, Add: to a-dýdan:

to destroy, &c.to deaden, make torpid; to mortifymorti tradere, mortificare

Entry preview:

Treówa cuciað on lenctenes tíman ðe þurh wyntres cyle wurdon ádýdde, Hml. S. 12, 32

Linked entry: a-dýdan

be-sittan

(v.)
Grammar
be-sittan, to be-sittanne; p. -sæt, -sætt, pl. -sǽton; pp. -seten, [be by, near, sittan to sit].

to sit round, surround, beset, besiegecircumdare, cingere, obsidereto be in session, to hold sessionsto posessconsidere,possidere

Entry preview:

Se cyng lét [hí] besittan ðone castel the king permitted [them] to beset the castle, Chr. 1087; Erl. 226, 9. He besæt ða sinherge sweorda láfe circumdedit magno exercitu ensium reliquias [superstites], Beo. Th. 5864; B. 2936.

Linked entry: be-seten

þafian

(v.)
Grammar
þafian, p. ode.
Entry preview:

Ðé sint tú gearu swá líf swá deáð, swá ðé leófre biþ tó geceósanne; cýð hwæt ðú ðæs tó þinge þafian wille say which alternative you mean to accept, Elen. Kmbl. 1213; El. 608.

ge-unnan

Entry preview:

Hí bǽdon ꝥ hí móston habbon Morkere heom tó eorle, and se cyng þæs geúðe, Chr. 1064; P. 192, 2. with acc. Ic geann him vi mæran ... and þá hors, C. D. B. iii. 653, 7.

preóst

Entry preview:

Hér drǽfde Eádgar cyng þá preóstas (canonicas, v. l. ) on Ceastre of Ealdan mynstre, and of Níwan mynstre, and sette hý mid munecan, Chr. 964; P. 116, 1. where preóst is in contrast with sácerd Gehǽldum þám preóste Benedictus cwæð, '. . .

oxa

Entry preview:

Mon selle him tó ðém londe .iiii. oxan, .ii. , and .L. scépa, and ǽnne horn, i. 310, 13: 27. Ic ( the ploughman) gá út on dægræd þýwende oxan tó felda . . . geiukodan oxan . . . ǽlce dæg ic sceal erian fulne æcer . . .

rǽdan

(v.)
Entry preview:

Ðú ðe Israéla ǽðelum cynne reccest and rǽdest qui regis Israel, Ps. Th. 79,1. Hé rǽt ús and recþ ipse reget nos, 47, 12. Drihten mé rǽt ( regit ), 22, 1. God ðe rǽt and gewissaþ eallum gesceaftum, Chart. Th. 239, 34.

bearn

(n.)
Grammar
bearn, es; n.

A BEARNchildsonissueoffspringprogenynatusinfanspuerfiliussobolesproles

Entry preview:

Nú is ðæt bearn cymen now is that child come, Exon. 8 b; Th. 5, 8 ; Cri. 66. Híg næfdon nán bearn non erat illis filius, Lk. Bos. 1, 7. Þurh bearnes gebyrd through the birth of a child, Exon. 8 b ; Th. 3, 18 ; Cri. 38.

Linked entries: barn beærn byre beorn

frum-cenned

(n.; v.; adj.; part.)
Grammar
frum-cenned, -cend; def. se -cenneda; part.

first-begottenfirstbornprimogĕnĭtusprimitiveprimĭtīvus

Entry preview:

He ofslóh ǽlc frumcenned cyld percussit omne primogĕnĭtum, Ps. Spl. 77, 56. Óþ-ðæt heó cende hyre frumcennedan sunu dŏnec pĕpĕrit fīlium suum primogĕnĭtum, Mt. Bos. 1. 25: Lk. Bos. 2, 7.