assa
A male ass ⬩ asinus
Entry preview:
Gif ðú geméte ðínes feóndes assan, lǽd hine to him si occurreris inimici tui asino erranti, reduc ad eum, Ex. 23, 4: 23, 5. Wilde assan wild asses; onagri, Ps. Spl. C. 103, 12. Ðá feóll se asse adúne tum concidit asinus, Num. 22, 27.
Linked entry: ESOL
bed-reda
One BEDRIDDEN ⬩ clinicus
Entry preview:
One BEDRIDDEN; clinicus Ðǽr læg be ðam wege án bedreda there lay by the way one bedridden, Homl. Th. ii. 422, 4. Arás se bedreda, and arn blissigende the bedridden arose, and ran rejoicing, ii. 422, 9.
Linked entries: bædd-ryda bedd-redda bed-rida bed-ryda
leger-bedd
A sick-bed ⬩ grave
Entry preview:
A sick-bed, bed of death, grave Sum mǽden hé gehǽlde ðæt ðe langlíce læg on legerbedde seóc a maiden he healed that had long been confined to her bed by sickness, Homl. Th. ii. 510, 25. Árís nú and ber hám ðín legerbed, i. 472, 25.
Scyttisc
Entry preview:
Scottas) Ðǽr læg secg mænig . . . guma norþerna . . . swilce Scittisc eác, Chr. 937; Erl. 112, 19. Scyttisc gecost gealdor wið ǽlcum áttre, Lchdm. ii. 10, 23. Scyttysces cynnes natione Scottus, Bd. 3, 21; S. 551, 16.
Linked entry: Scittisc
þegenlíce
Entry preview:
Hé læg ðegenlíce ðeódne gehende he lay like a warrior close to his lord, Byrht. Th. 140, 26; By. 294
ranc
Entry preview:
Add Oft týne oððe twelfe ǽlc æfter óðrum scendað þæs þegenes cwenan . . . þǽr hé on lócað, þe lǽt hine sylfne rancne and rícne and genóh gódne, ǽr þæt gewurde, Wlfst. 162, 22
on-hǽle
Secret, hidden
Entry preview:
Secret, hidden Ne lǽt ðú ðínne ferþ onhíélne, dégol ðæt ðú deópost cunne, nelle ic ðé mín dyrne gesecgan, gif ðú mé dínne hygecræft hylest, Exon. Th. 333, 9; Gn. Ex. 1.
blíðe-mód
Blithe, of mind, glad, cheerful ⬩ lætus animo, lætus, hilaris
Entry preview:
Blithe, of mind, glad, cheerful; lætus animo, lætus, hilaris Wæs á blíðemód bealuleás cyning [MS. kyng], ðeáh he lang ǽr, lande bereáfod, wunode wræclástum the innocent king was ever blithe of mind [cheerful], though he long before, bereft of land, dwelt
sárig-lic
Entry preview:
Sad, mournful, melancholy Nú sume hwíle wé sprácon ymb unróte and sáriglice bysne; gehwyrfen wé nú eft tó þám blíþum spræcum interim hoc triste seponentes ad ea laeta redeamus, Gr.D. 290, 6
áne
Once ⬩ once for all ⬩ only ⬩ alone ⬩ semel ⬩ solum ⬩ tantum
Entry preview:
Ic bydde ðé, ðæt ðú lǽ te me sprecan áne feáwa worda I pray thee, that thou let me speak only [once for all] few words, Nicod. 11; Thw. 5, 40. Ic ðé ǽne abealh, éce Drihten I alone angered thee, eternal Lord, Cd. 222; Th. 290, 4; Sat. 410
Linked entry: ǽne
un-gewit
madness ⬩ insanity ⬩ folly ⬩ stupidity
Entry preview:
Sende ðé Drihten on ungewitt and blindnysse percutiat te Dominus amentia et coecitate, Deut. 28, 28. folly, stupidity Ðý læs ðe ǽnig ungecyrred woroldman mid nytnesse and ungewitte regules geboda ábrǽce, and ðære tale brúce, ðæt hé misfénge ðý hé hit
wan
Entry preview:
Th. 17, 15; Cri. 270. with numerals (v. læs), less. Cf. wana; adj. IIIa Ðæt ríce hé hæfde ánes won ðe twéntig wintra, Bd. 4, I ; M. 252, 9. Ánes won be syxtig wintra, 3, 24; M. 238, 2. Ánes won þe twéntig wintra, 5, 1 ; M. 386, 23.
freólíce
Entry preview:
Suá micle freólícor hé tǽlð óðre menn suá hé lǽs ongitt his ágene uncysta, 273, 1. without restriction upon action, without let or hindrance Hé cwæð þæt hé móste freólíce ðá heofonlican láre his leóde bodian ( licentiam praedicandi non abstulit, Bd.
glíw
Entry preview:
Ðe lǽs ðe ðú wegférendum wurðe eft tó glíge (cf. ne omnes qui vident incipiant inludere ei, Lk. 14, 29), Hex. 38, 11. any activity intended to amuse, a game, diversion, pastime, sport, play Hé ( Herod) ðæs wítegan deáð þǽre lyðran hoppystran hire glíges
Linked entry: gleó
nyten-ness
Entry preview:
Þý lǽs þe ǽnig ungecyrred woroldman mid his nytnesse and ungewitte regules geboda ábrǽce, Lch. iii. 442, 2. Hé þurh his cildhádes nytenesse his ríce tóstencte, 434, 26.
manigfealdlíce
Entry preview:
Þý lǽs þæt eów seó sægen monifealdlícor biþ onþúhte ne sim scribendi multiplex, Nar. 3, 29. Wé mihton ðás rǽdinge menigfealdlícor trahtnian the passage admits of more complex treatment, Hml.
be-díglian
to conceal, ⬩ to conceal from ⬩ to be concealed ⬩ lie hid
Entry preview:
Þý lǽs mé ówiht in þǽm londe beholen oððe bedégled wǽre ne quid mihi in ignotis subtraheretur locis, Nar. 20, 21. to be concealed, lie hid Ic nelle ꝥ þé þis bedíglige (-deóglige, v. l.) and sý bemiðen hoc nolo te lateat, Gr. D. 174, 30
dol-willen
Entry preview:
The Latin on which this part of the riddle (dryhtfolca helm, nales dolwíte) seems based is 'sanis victum et laesis praestabo medelam.'
oft-rǽde
Entry preview:
Add Tó lytel hit byð, beó hit á lǽsse, for ðan his weorc sceal beón oftrǽde, Ll. Th. i. 432, 25. Uton oflinnan . . . þára oftrǽdra symla, Verc. Först. 148, 5
ende-dæg
Entry preview:
Ic gefremman sceal eorlic ellen oððe endedæg mínne gebídan I will do or die, B. 637. the last day, Similar entries cf. ende, II, 1 a Ne lǽt láðe cwellan and bærnan sáwla úre . . . ne lǽt swá heánlíce þín handgeweorc on endedæge forwurðan, Hy. 7, 112