Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

sciftan

(v.)
Grammar
sciftan, p. te.
Entry preview:

. , but cf. 1. 21: Ðá læg Godwine eorl and Beorn eorl on Pefensǽ) up ðæs cynges scipe ðe Harold eorl ǽr steórde, Chr. 1046; Erl. 174, 4. Moyses be Godes ágenum dihte rihte lage scyfte. Wulfst. 176, 8.

Linked entry: scyftan

wil-cuma

Entry preview:

Wilcuman , mîne hláfordas bene veniant, domini mei, Gr. D. 276, 23. Add

á-wéstedness

(n.)
Grammar
á-wéstedness, e; f.

Desolation

Entry preview:

Desolation hú sint hig gewordene tó áwéstednysse (in desolationem), Ps. L. 72, 19

on-secgan

Entry preview:

Bútan þú him lác onsecge, Jul. 199. to offer something as a sacrifice Þú scealt sunu þínne onsecgan tó tibre, Gen. 2852. to offer something in or by sacrifice. Cf. (1 b) Wes þú on ofeste þæt þú lác onsecge sigortifre, Jul. 255

ende-dæg

Entry preview:

Ic gefremman sceal eorlic ellen oððe endedæg mínne gebídan I will do or die, B. 637. the last day, Similar entries cf. ende, II, 1 a Ne lǽt láðe cwellan and bærnan sáwla úre . . . ne lǽt swá heánlíce þín handgeweorc on endedæge forwurðan, Hy. 7, 112

belene

(n.)
Grammar
belene, beolone, belone, an; f.

Henbellhenbanehyoscyamus niger

Entry preview:

Henbell, henbane; hyoscyamus niger Belenan meng wið rysele mix henbane with lard L. M. 1, 31; Lchdm. ii. 72, 1. Dó belenan seáw apply the juice of henbane 3, 3; Lchdm. ii. 310, 7. Genim beolonan sǽd take the seed of henbane 1, 2; Lchdm. ii. 38, 1

Linked entries: belune beolone

mǽg-líc

(adj.)
Grammar
mǽg-líc, adj.

Belonging to kinsmen

Entry preview:

Næfde hé ðæt andgit þurh mǽglíce láre he did not have that intelligence through the teaching of his parents, 368, 10

ge-neán

Entry preview:

Cf. ge-neálǽcan ; IV b Ðá sóðfæstnesse ðínes trumlícor gineá ðú dóst láre eos veritatis tuae firmius inherere facias documento, Rtl. 34, 28

a-lǽtan

(v.)
Grammar
a-lǽtan, a-létan; p. -lét, pl. -léton; pp. -lǽten; v. a. [a from, lǽtan to let]

To let golay downleavegive uploserenounceresignremitpardondeliversinereabjiceredeponererelinquereremitterecondonarerelaxareliberare

Entry preview:

Ic hæbbe ánweald míne sáwle to alǽtanne I have power to lay down my life [soul ], Jn. Bos. 10, 18. Ic ðæt alétan ne sceal I will not let that go, Solil. 8. Ðú hine alǽtst thou lettest it go, Bt. 25; Fox 88, 34.

ge-beorglic

Entry preview:

The Lat. version has remissio uenialis apud Deum) and for weorulde áberendlic, LI. Th. i. 266, 6. Gefadige man þá steóre swá hit for Gode sý gebeorhlic ( the lat. versions have erga Deum clementius, propter Deum parcibilis), 376, 17.

Linked entries: -beorglic ge-beorhlic

godspellíc

(adj.)
Grammar
godspellíc, adj.
Entry preview:

Evangelical He fylgde ðæt weorc ðæt him gewunelíc wæs ðæt he godspellíce láre lǽrde solitum sibi opus evangelizandi exsequens, Bd. 3, 19; S. 547, 9: Homl. Th. ii. 586, 3.

scúr-heard

(adj.)
Grammar
scúr-heard, adj.
Entry preview:

Ðæt him féla láf ( the sword ) ne meahte scúrheard sceþþan, Beo. Th. 2070; B. 1033

for-trúwodnes

Grammar
for-trúwodnes, (-ed-).
Entry preview:

Ðá ðe for hira fortrúwodnesse and for hira hrædwilnesse beóð tó (ðǽre láre) gescofene quos praecipitatio impellit, Past. 375, 20. Hé bið genéd mid sumre fortrúwodnesse temeritate impellitur praecipitationis, 453, 19.

hǽþenisc

Entry preview:

Þá wæs Hannibale æfter hiera hǽðeniscum gewunan ꝥ andwyrde swíþe láð abominatus dictum Annibal, Ors. 4, 10; S. 202, 6.

hwón-lic

Entry preview:

In last line l. Skt. for Swt. and add Wurdon æteó-wode fela ðúsend engla, þý lǽs ðe wǽre geþúht ánes engles ealdordóm tó hwónlic tó swá micelre bodunge, Hml. Th. i. 38, 6. Hit wǽre hwónlic gebúht ꝥ . . . bútan mennisce eágan mihte geseón ꝥ . . Hml.

liþ

(n.)
Grammar
liþ, a fleet.
Entry preview:

Þá lǽt Eádward cyng scypian xl. snacca, þá lágon æt Sandwíc . . . þá geáxedon ꝥ lið ꝥ on Sandwíc læg embe Godwines fare, setton þá æfter, and hé heom ætbærst, and ꝥ lið wende ongeán tó Sandwíc, and swá hámweard tó Lundenbyrig, Chr. 1052 ; P. 179, 13-22

fón

Grammar
fón, <b>;
Entry preview:

</b> add: to lay hold of :-- Þá féng se portgeréfa tó þǽre tége, Hml. S. 23, 764. Fóh tó þínum hóde, Tech. ii. 127, 17

ceaster-leód

(n.)
Grammar
ceaster-leód, e; f.
Entry preview:

The people of a city, the citizens God wæs yrre þǽre ceasterléóde, Nap. la

gise

(n.; int.)

yesimnioetiam

Entry preview:

yes; imnio, etiam Gise, gese yes, O yes, Bt. 16, 4; Fox 58, 15

Linked entries: gyse gese

gild

Entry preview:

On wráðra gield, 101. in a religious sense, what is offered, concrete, an offering, a sacrifice Hié Drihtne lác bróhton; brego engla beseah on Abeles gield eágum sínum, Gen. 977. Hé þæt gyld (cf. lác, 1497) on þanc ágifen hæfde, 1506.