ge-fég
Entry preview:
Add: of material objects Commisura, s. dicitur tabularum conjunctio gefég, cimbing, Wrt. Voc. ii. 132, 10. Gefége compage, An. Ox. 4440. Gefég compagines, i. conjunctions, juncturae, Wrt. Voc. ii. 132, 69. Of gefégum liniamentis (i. coniunctionibus)
mǽtan
Entry preview:
Add: with acc. of person and of dream Tó þǽm sóðum gesǽlðum ic tiohige ðæt ic þé lǽde, þǽr þín mód oft ymb rǽsweð and eác mǽt te ducere aggredimur ad veram felicitatem, quam tuus quoque somniat animus, Bt. 22, 2 ; S. 51, 13. Þá gemunde Iósep þá swefen
níþ
Entry preview:
Add Hé mid swá lytle níþe ábræc Rómebyrg, ꝥ hé bebeád ꝥ mon nǽnne mon ne sláge. Ors. 6, 38; S. 296, 30. Ne trúwige nán man be ælmesdǽdum bútan lufe; for ðan ðe swá lange swá hé hylt ðone sweartan níð on his heortan, ne mæg hé God gegladian. Hml. Th.
FREÓGAN
to free ⬩ make free ⬩ manumittĕre ⬩ lībĕrāre ⬩ to honour ⬩ like ⬩ love ⬩ honōrāre ⬩ dilĭgĕre ⬩ ămāre
Entry preview:
to free, make free; manumittĕre, lībĕrāre Man sceal freógan aelig-acute;lcne þeówan one shall free every slave; revertētur hŏmo ad possessiōnem suam. Lev. 25, 10. Ic hit freó I free it. Chr. 963; Erl. 122, 2. He freóde ðæt mynster [MS. mynstre] he freed
Linked entries: ge-freógan freón freónd fría
ge-metgian
Entry preview:
v. trans. To measure, moderate, temper, regulate, order, govern, restrain; mensurare, temperare, moderare, regere Heora wíte biþ gemetegod ǽlcum be his geearnungum their punishment shall be measured to every one by his deserts, Homl. Th. i. 294, 6. Efne
Linked entries: ge-metegian metgian
mǽte
Moderate ⬩ mean ⬩ small ⬩ poor ⬩ bad ⬩ inferior
Entry preview:
Moderate, mean (between two extremes), small, poor, bad; in the cpve. inferior, applied to persons, of a middle or lower class Reste hé ðǽr mǽte weorode(alone), Rood. Kmbl. 138; Kr. 69. So again Ic ána wæs mǽte werede, 245; Kr. 124. Unrím ealra cwycra
GÉN
Entry preview:
Again, moreover, besides, at length, yet, hitherto; iterum, denuo, adhuc, insuper, denique Ðǽr he gén ligeþ there he still lies, Exon. 18 b; Th. 46, 9; Cri. 734. Swá he nú gén déþ as he still does, Beo. Th. 5711; B. 2589: Exon. 29 a; Th. 89, 17; Cri.
seld
Entry preview:
a seat, that on which one sits, a throne ; sedes In heofene seld his his throne is in heaven (A. V.), Ps. Surt. 10, 5 : 44, 7. Dóm gegearwung seldes ðínes, 88, 15 : 96, 2. Of dúne sette maehtge of selde, ii. p. 200, 20 : Cd. Th. 275, 17 ; Sat. 173 :
Linked entry: sæld
heofone
Entry preview:
Add: the overarching vault of sky Ic gedó þæt eów bið ǽgðer heard ge heofene ge eorðe dabo vobis coelum desuper sicut ferrum et terram aeneam, Lev. 26, 19. Sí þé heofene swilce ór and eorðe swilce ísen, Deut. 28, 23. Under þǽre heofenan fæstnisse, Gen
ge-
with
Entry preview:
a preposition, originally meaning with, but found only as a prefix. v. Schleicher, Die Deutsche Sprache, p. 224. In accordance with this meaning it often gives a collective sense to nouns to which it is prefixed, as, Ge- sometimes gives to a neuter verb
ge-teón
Entry preview:
Add: to do, effect, cause Heora feorh generede Metodes weard . . . hálige him þǽr help geteóde, Dan. 236. Hé wolde guman findan þone þe him on sweofote sáre geteóde, B. 2295. to determine a course of action Hé ꝥ on his móde gehogod and geteód hæfde,
gremian
Entry preview:
Add Gremið, graemid, gremid lacessit, Txts. 73, 1170. Grema lacesse, An. Ox. 46, 52. Gremman lacessere, Wrt. Voc. ii. 112, 50. Gremmende lacessiens, 50, 56. to irritate, provoke. the object a person Hý ðé gremiað exacerbaverunt te, Ps. Th. 5, 11: Hml
hold
Entry preview:
Add: of a superior to an inferior Ic ( Edgar) beó eów swýðe hold hláford þá hwíle þe mé líf gelǽst, Ll. Th. i. 278, ii. Ic (Cnut ) cýðe eów ꝥ ic wylle beón hold hláford and unswícende tó Godes gerihtum and tó rihtre woroldlage, Cht. E. 229, 21 : Chr.
dráf
Entry preview:
III. and see lád. a drove [v. N.E.D. drove; I 3.] a road Of ðám hlince andlang dráfæ, C.D. v. 217, 6
egesa
Fear, horror, dread ⬩ tĭmor, horror, terror, formīdo
Entry preview:
Fear, horror, dread; tĭmor, horror, terror, formīdo Him gásta weardes egesa on breóstum wunode fear of the guardian of spirits dwelt in his breast, Cd. 138; Th. 173, 24; Gen. 2866: Beo. Th. 1572; B. 784: Andr. Kmbl. 789; An. 445: Rood Kmbl. 170; Kr.
Linked entry: egsa
ge-biddan
To pray ⬩ pray to ⬩ worship ⬩ adore ⬩ ōrāre ⬩ adōrāre ⬩ cŏlĕre
Entry preview:
To pray, pray to, worship, adore; ōrāre, adōrāre, cŏlĕre Uton gebiddan us let us pray, Homl. Blick. 139, 30. Ðonne we us gebiddaþ when we pray. Bt. 41, 2; Fox 246, 21. Ðonne gé eów gebiddon cum ōrātis, Mt. Bos. 6, 5. Ðonne ðú ðé gebidde cum orāvĕris,
hláford-scipe
Entry preview:
Lordship, rule; dominatio Hláfordscipe ðín dominatio tua, Ps. Spl. 144, 13. Hwí wæs Adame án treów forboden ðá ðá hé wæs ealles óðres hláford ? To ðan ðæt hé hine ne onhófe on swá micclum hláfordscipe why was one tree forbidden to Adam, when he was lord
mild-heort
kind-hearted ⬩ of gentle disposition ⬩ meek ⬩ merciful ⬩ compassionate ⬩ gracious ⬩ clement
Entry preview:
kind-hearted, of gentle disposition, meek Leorniaþ æt mé forðon ðe ic eom mildheort and eáþmód ( mitis et humilis corde, Mt. 11, 29), Blickl. Homl. 13, 19. Uton beón eáþmóde and mildheorte and ælmesgeorne, 95, 26. Ðá weóp hé eác sylf ... swá hé wæs manna
mis-dǽd
A mis-deed ⬩ evil action ⬩ transgression ⬩ offence ⬩ injury
Entry preview:
A mis-deed; evil action, transgression, offence, injury Míne misdǽda bióþ simle beforan mé delictum meum coram me est semper, Past. 53, 2; Swt. 413, 18. God him geunne ðæt his góde dǽda swýðran wearþan ðonne misdǽda, Chr. 959; Erl. 121, 6. Gif hund mon
orsorglíce
Entry preview:
without anxiety Geoffra Gode ðone ðe ðú getuge, ðæt ðú ðý orsorglícor becume tó ðam æðelan wulderbeáge offer to God him whom thou hast brought up, that with the less anxiety thou mayest come to the noble crown of glory, Homl. Th. i. 418, 5, carelessly