betera
BETTER ⬩ melior
Entry preview:
BETTER; melior Ðæt hý wǽron beteran þegnas that they were better thanes, Ors. 4, 9; Bos. 92, 23. Ða betran tída the better times, 4, 9; Bos. 92, 18. To beteran tíde to a better time, Bd. 3. 14; S. 539, 39. Wítodlíce micle má mann ys sceápe betera? hou
Linked entry: betre
be-swícan
To deceive, entice, seduce, delude, betray, offend, supplant, weaken, evade ⬩ decipere, illicere, seducere, illudere, prodere, scandalizare, supplantare, deficere, evadere
Entry preview:
To deceive, entice, seduce, delude, betray, offend, supplant, weaken, evade; decipere, illicere, seducere, illudere, prodere, scandalizare, supplantare, deficere, evadere He ongan sirwan hú he hine beswícan mihte he began to plot how he might deceive
be-sencan
To plunge ⬩ submerge ⬩ drown
Entry preview:
To plunge, submerge, drown; Donne blindum beseah (-sencþ?) biterum lígum earme on ende tunc caecis merget flammis sine fine misellos, Dóm. L. 241. Weleras unwíses besenceað (praecipitabunt) hyne, Scint. 96, 3. Hé xiii scipa on sǽbesencte, Ors. 4, 6 ;
Deóra bý
DERBY ⬩ Derbia
Entry preview:
DERBY; Derbia Hér Æðelflǽd, Myrcna hlǽfdige, begeat ða burh ðe is geháten Deóra bý in this year [A. D. 917] Æthelfled, lady of the Mercians, obtained the burgh which is called Derby, Chr. 917; Erl. 105, 24: 942; Erl. 116, 14; Edm. 8. Hér wæs eorþstyrung
Linked entry: Deór-bý
be-sárgian
Entry preview:
Add: with idea of pity, to be sorry for Tó besárgienne doletura, An. Ox. 5266. Besárgiendes conpatientis, 903. a person, with dat. Besárgode hé ðǽre sorhfullan méder, Hml. Th. ii. 150, 17. with acc. Hé spræc tó ðám ceastergewarum, þá hé mid fæderlicere
Linked entry: sárgian
felasprecol-ness
Loquacity
Entry preview:
Hwanne besmát hine seó scyld þǽre fealasprecolnesse? oþþe hú sceþede hine seó synn þǽre swígunge?, Bl. H. 169, 5. Sé þe hatað felaspeculnysse, hé ácwencð yfelnysse, Scint. 79, 9
þyrnen
Of thorns
Entry preview:
Of thorns Hé hæfde fiþru swylce þyrnen besma, Shrn. 120, 28. Hí mid þyrnenum helme his heáfod beféngon, Homl. Th. ii. 252, 26. Þyrnenne helm (ðyrnenne bég, Lind., Rush.) spineam coronam, Mk. Skt. 5, 17: Jn. Skt. 19, 5.
ge-bósmed
Entry preview:
Dele, and see ge-bésmed
fǽmn-hád
Entry preview:
Ic mínne fǽmnhád besmát. . . ne forleás ic mínne fǽmnhád for ǽniges mannes gyfum, Hml. S. 23 b, 328, 335. Add
fiþere
a wing ⬩ a wing
Entry preview:
Hé hæfde fiþru swylce þyrnen besma, Shrn. 120, 26. a wing to be eaten Þú scealt sellan wel meltende mettas, . . . hǽnne flǽsc and góse fiþru, Lch. ii. 196, 22
be-gleddian
Entry preview:
Add: to besmear, bedaub Spere mid blóde be-gleddod, Hml. Th. i. 452, 8. Franca fúle begleddod mid blóde, Hml. S. 3, 266. Þá stánas wǽron mid his flǽsce begleddode, 15, 55. Mid dégum begleddode fucis illita, Hy. Srt, 22, 5.
hunig-teár
Entry preview:
Besmyra mid hunigteáre, 11
a-feormian
To cleanse ⬩ clean thoroughly ⬩ purge ⬩ wash away ⬩ mundare ⬩ emundare ⬩ permundare ⬩ diluere
Entry preview:
To cleanse, clean thoroughly, purge, wash away; mundare, emundare, permundare, diluere Mid besmum afeormod scopis mundatus, Lk. Bos. 11, 25. He afeormaþ his þyrscelflóre permundabit aream suam. Mt. Bos 3, 12.
swígung
Entry preview:
Homl. 167, 11.Hwanne besmát hine seó scyld ðære fealasprecolnesse? . . . oþþe hú sceþede him seó synn ðære swígunga? 169, 7. Mið suígunga cum silentio, Rtl. 20, 15.
un-sýfre
Impure ⬩ unclean ⬩ foul
Entry preview:
Be ðam sacerde ðe hine sylfne besmít þurh unsýfre sprǽce ( impuro sermone ), L. Ecg. C. 5, tit.; Th. ii. 128, 14. Þurh unsýfre sprǽce per turpiloquium, 5; Th. ii. 138, 4
Linked entry: sýfre
ge-nyhtsumian
Entry preview:
Ben. 89, 10. to have enough of, be satisfied with Næs ic ná genihtsumigende on þám geongum, ac ic eác swylce manega ælðeódige besmát, Hml. S. 23 b, 395. [O. H. Ger. ge-nuhtsamón abundare, sufficere, locupletare.?
ge-regnian
Entry preview:
Hús mið bésmum geclǽnsad and gehrínæd domum scopis mundatam ef ornatam, 12, 44. to prepare, dress material, v. ge-regnung Gecnúwa þá wyrta, gemeng wið buteran and on þá ilcan wísan geréna þe ic ǽr cwæþ, Lch. ii. 94, 27.
feor
avoidance ⬩ widely ⬩ widely ⬩ far ⬩ far
Entry preview:
Hwanne besmát hine seó scyld þǽre fealasprecolnesse, þone þe swá feor from eallum monnum ádǽled wǽs?, Bl. H. 169, 5: Gen. 2322.