Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

swín

Entry preview:

Ne án cú ne án swín næs belyfon ꝥ næs gesæt on his ( William I ) gewrite, Chr. 1085; P. 216, 29. Genim swínes scearu þæs þe on dúnlande and wyrtum libbe, Lch. ii. 62. 27.

ǽg-hwanan

from all sides on all sides on all sides, in every respect, utterly

Entry preview:

is ǽghwonon hreám and wóp, is heáf ǽghwonon, is ǽghwonon yfel and slege, and ǽghwonon ðes middangeard flýhþ from ús, Bl.

Linked entry: ǽg-hwonene

scír-biscop

Entry preview:

Add: [Ic beode æc ꝥ se scyrbiscop ne seo swa dyrstlece ꝥ he ne hading ne haleging ne do on þis abbotrice buton seo abbot hit him bidde, Chr. 675; P. 36, 12.]

rǽde-mann

(n.)
Grammar
rǽde-mann, es; m.
Entry preview:

A horseman Náwðer ne ðam horse ne ðæm rǽdemen ne wyrð geborgen of his ágnum cræfte, Ps. Th. 32, 15

æt-beran

Entry preview:

To carry off :-- Swerie hé ꝥ hé ǽfre ne stele ne feoh ne ætbere, Ll. Th. i. 332, 21. Add

ge-nóg

(adv.)
Grammar
ge-nóg, adv.
Entry preview:

Þú wást genóg geare ðæt þú mé oferswíðan ne miht tnou knowest very well that thou canst not overcome me, Bl. H. 175, 30

rím

(n.)
Grammar
rím, es ; n.

Number

Entry preview:

Is worn wintra sceacen twá hund oððe má geteled ríme ic ne mæg áreccan ic ðæt rím ne can, Elen. Kmbl. 1267 ; El. 635. Meotod wolde manna rím, fela þúsenda, forþ gelǽdan, Cd. Th. 289, 22; Sat. 401

ge-unstillan

(v.)
Grammar
ge-unstillan, p. de
Entry preview:

Se abbod ne geunstille ne ne gedréfe þá heorde abbas non conturbet gregem, 113, 23.

Linked entry: un-stillan

furþum

Take herein Dict., and add:even,just

Entry preview:

H. 10, 7. in negative sentences Ne wearð furðon án tó láfe non remansit ne una quidem, Ex. 10, 19. Þæt furðon nán tácen . . . næs gesewen, Hml. Th. i. 62, 16.

sib

(n.)
Grammar
sib, sibb, e; f.
Entry preview:

Homl. 103, 29. v. bróðor-, cneów-, dryht-, friðu-, mǽg-, mǽgþ-, neáh-, níd-, un-sib[b], and next word

ymb-set

(n.)
Grammar
ymb-set, es; n.
Entry preview:

ne mihte ne mid gefeohte ne mid ymbsete ( obsidione ) ða burh ábrecan ne gegán, 3, 16; S. 542, 19

be-healdan

(v.)
Entry preview:

Th. 75, 2. to take care, beware Beheald þæt ðú ðás dǽde ne dó, Hml. Th. i. 38, 25: Lch. i. 332, 6: ii. 318, 19. Behealdað ðæt Adam ne ete of ðám treówe, Hex. 26, 15. Behaldas attendite, Mt. L. 6, 1. Tó behaldenne cavendum, 16, 12.

ge-lífan

Entry preview:

Ðá scamleásan nyton ðæt hié untela dóð, . . . and ðeáh hit mon him secgge, hié his ne geliéfað, Past. 206, 2. Gif hié þæs ne geliéfen if they will not admit that, Ors. 5, 1; S. 214, 11.

for-þiófan

(v.)

to thievestealfūrāri

Entry preview:

to thieve, steal; fūrāri Ðæt ðú ne forstele oððe ne forþiófe ne fūrēris, Mk. Skt. Lind. 10, 19. v. þeófan, þiófan

ymb-spenning

(n.)
Grammar
ymb-spenning, e. f.
Entry preview:

Allurement, enticement Ne beón hí ýdelgeorne . . . ne eác ðíra leahtra ymbspznninga ne begán non otio uncent non ceteris uitiorum inlecebris incumbant, Chrd. 66, 33

lyt

(n.; adj.)
Grammar
lyt, indecl. used as subst. adj. and adv.

Fewlittle

Entry preview:

Few, little Ðæra is tó lyt ðe wile wel tǽcan there are now too few of those that will teach well, Homl. Th. i. 6, 22. Ðæra biþ ealles tó lyt, ðe hé ne beswíce, Wulfst. 97, 7.

Linked entry: lyt-hwón

á-licgan

Entry preview:

hira þrym álæg, An. 3. Ful oft þǽr wíg ne álæg rarely did war cease, Vid. 119. Symbel ne álégon feasts never failed, Reim. 5. Álicgan heonan forð þá unlaga henceforth let there be an end of all bad laws, Ll. Th. i. 312, 13.

Linked entry: á-lecgan

feolan

Grammar
feolan, l. feólan, take here passages under felgan,
Entry preview:

Þæt fýr fiólan ne mæg eft æt his éðle (cf. ne mæg cuman tó his earde, Bt. 33, 4; F. 130, 32), Met. 20, 154

ge-líc

(n.; adj.)
Grammar
ge-líc, es; n.
Entry preview:

Næfð hé náht men gelíces de homine nihil habet, Gr. D. 46, 28. Næfdon hé máre monnum gelíces ðonne ingeþonc, Met. 26, 93. Nánne mon ne lyst nánes ðinges búton goodes, oððe hwæshwegu ðæs þe goode gelíc biþ.

wæstm-berende

(adj.)
Grammar
wæstm-berende, adj.

Fruit-bearing, fertile, fruitful, productive,

Entry preview:

Seó wæstm*-*berendeste ( fertilissima ) eorþe, Nar. 5, 20. referring to living creatures Mid ðý ne is ǽnig syn wæstmbærendes (-beorendes, M. 74, 24) líchoman cum non sit culpa aliqua foecunditas Dafnis, Bd. 1, 27; S. 493, 2. figurative Hé wæs gefultumiende