ge-ceápian
To buy ⬩ purchase ⬩ trade ⬩ ĕmĕre ⬩ negotiari
Entry preview:
Rush. 19, 15
styreness
Entry preview:
Rush. 5, 4. figuratively Styrenise tumultus, Mk. Skt. Lind. 14, 2. Swá monigum and swá myclum styrenesse (-um?) wiþerweardra ðinga tot ac tantis rerum adversantium motibus, Bd. 5, 23; S. 646, 4.
tam
Tame, the opposite of wild
Entry preview:
Hé rít uppan tamre assene and byre folan (sittende on eosule and on folan sunu ðære teoma, Rush.) sedens super asinam et pullum filium subjugalem, Mt. Kmbl. 21, 5. Wildu diór woldon stondan swilce hí tamu wǽron, Bt. 35, 6; Fox 168, 2.
under-lútan
To stoop beneath something in order to raise or support it ⬩ to support ⬩ bear ⬩ submit to
Entry preview:
Rush. 2, 12. Eálá ofermódan! hwí gé wilnigen ðæt gé underlútan mid eówrum swiran ðæt deáþlícne geoc quid o superbi colla mortali jugo frustra levare gestiunt? Bt. 19; Fox 68, 26.
sǽ-mann
a seaman,
Entry preview:
Kmbl. 342, 15; Rún. 16, when English affairs are referred to the word is used of the Scandinavians Wálá ðære woruldscame ðe nú habbaþ Engle. Oft twegen sǽmen oððe þrý drífaþ ða dráfe cristenra manna fram sǽtð tó sǽ, Wulfst. 163, 5.
un-wreón
To uncover (lit. or fig.) what is covered ⬩ to reveal
Entry preview:
Rush. 2, 4. Ða lícmen his neb unwrugon, Homl. Th. ii. 334, 31. Unwreóh (revela) Drihtne weg ðínne, Ps. Spl. 36, 5. Nǽnig gedégled ðæt ne sé eft unwrigen (nihil opertum quod non revelabitur), Mt. Kmbl. Lind. 10, 26.
hátian
To become or get hot, to be hot ⬩ fervere
Entry preview:
Nim ǽnne sticcan and gníd tó sumum þinge hit hátaþ ðǽrrihte of ðam fýre ðe him on lútaþ take a stick and rub it against something, it gets hot directly from the fire which lurks in it, Lchdm. iii. 274, 4: Herb. 90, 13; Lchdm. ii. 198, 4.
ge-timbru
An edifice ⬩ a building ⬩ structure ⬩ ædĭfĭcium ⬩ structūra
Entry preview:
Rush. 24, 1. Ðæt sind ða getimbru ðe nó [MS. nú] tydriaþ these are the structures which shall not decay, Exon. 32 b; Th. 103, 5; Cri. 1683: 39 b; Th. 131, 16; Gú. 456: Bd. 3, 8; S. 532, 30.
ge-défelíc
Fit ⬩ becoming ⬩ decent ⬩ honest ⬩ honestus
Entry preview:
Fit, becoming, decent, honest; honestus Ðǽr syndon gedéfelíce menn runt ibi homines honesti, Nar. 37, 32
hyðe-líc
Convenient ⬩ advantageous
Entry preview:
Convenient, advantageous Ðæt wæs hyðelíc that was convenient, Exon. 124 b; Th. 478, 17; Ruin. 42
Linked entry: be-hyðlíc
wésten-staþol
Entry preview:
Th. 477, 22 ; Ruin. 28
weorold-rǽdenn
Entry preview:
The rule or way of the world Hé ne forwyrnde woroldrǽdenne, Beo. Th. 2289; B. 1142
wróht-stafas
Entry preview:
O.H.Ger. ruog-stab accusatio] : <b>wudiht.</b> l. wudiht[e]
seolfor
Entry preview:
.: sylfur, Rush.), Mt. Kmbl. 10, 9. Wénst ðú ðæt wé ðínes hláfordes seolfor stǽlon, Gen. 44, 8. Sealde him tó bóte gangende feoh and glæd seolfor, Cd. Th. 164, 24; Gen. 2719
blód-gýte
a flowing or running of blood ⬩ sanguinis profluvium ⬩ a blood-shedding, bloodshed ⬩ sanguinis effusio
Entry preview:
a flowing or running of blood; sanguinis profluvium Gif men blód út of nósum yrne tó swíðe, syle him drincan fífleáfan on wíne, and smyre ðæt heáfod mid ðam; ðonne óþstandeþ se blódgýte sóna if blood run from a man out of his nostrils too much, give
Linked entry: blód-geóte
stellan
Entry preview:
To leap, rush Ðus hér on grundum Godes éce bearn ofer heáh hleoþu hlýpum stylde; swá wé men sculon heortan gehygdum hlýpum styllan of mægne in mægen, Exon. Th. 46, 28-36; Cri. 744-748.
under-delfan
to dig under ⬩ undermine ⬩ dig out ⬩ suffocare
Entry preview:
Rush. 4, 7, 19
grindan
Entry preview:
Voc. ii. 143, 5. to scrape or rub against something Wǽgas grundon, An. 373
hege-weg
Entry preview:
A road that runs between hedges: Andlang heges on ðane brádan hegewai, C. D. iii. 380, 13
un-gerǽdlic
Entry preview:
Ignorant, rough, rude Þá ungerǽdlican (-ge-lǽredlican, v.l.) gebróðru indociles, Gr. D. no, 21. Cf. ge-rǽde
Linked entry: ge-rǽdlic