un-getreów
Untrue ⬩ unfaithful ⬩ faithless
Entry preview:
Hit is ungeleáful cynren and ungetreówe bearn generatio perversa est et infideles filii, Deut. 32, 20. Mé áblendan ðás ungetreówan woruldsǽlþa, Bt. 2; Fox 4, 9. Hé sett his dǽl mid ðám ungetreówum ( infidelibus ), Lk. Skt. 12, 46
belle
Entry preview:
Beácn þǽre bellan gehýran, Hml. A. 168, 107. Áhéng se munuc áne lytle bellan on ðám stánclúde . . . Se deófol wearp ǽnne stán tó ðǽre bellan, þæt heó tósprang, Hml. Th. ii. 156, 4-10. Hos-tiarius. . . sceal mid bellan bícnigan þá tída. Ll.
beorþor
child-bearing ⬩ partus ⬩ gestation ⬩ partus ⬩ foetus
Entry preview:
S. 23 b, 46 gestation Þá ácende heó ðæt bearn on ðone seofoðan mónað þæs beorðres, Shrn. 61, 2. what is born partus, foetus Þæs byrþres líc on hire innoþe, Lch. iii. 146, 14. Mid beorþre foetu, Wrt. Voc. ii. 36, 34.
fore-mǽre
Entry preview:
Ꝥ mycele and ꝥ foremǽre bearn, Lch. iii. 428, 21. Wítgan myccle and foremǽre, Bl. H. 161, 13. Þá federas scealon beón foremǽre on andgite, on þylde, on gesceáde (omnibus rebus excelsi), R.
ge-bod
Entry preview:
Th. i. 232, 12. a command, an order of the Deity Gif ꝥ sóþ is . . . hit wæs unnet gebod . . . ꝥ God beád. Bt. 41, 3 ; F. 246, 32. ' þis bebod se Hǽlend ús sealde . . . ' 'Gif þis gebod eów wǽre geseald fram eówrum Drihtne . . .' Bl. H. 233, 21.
gnornian
Entry preview:
</b> of things :--- Beám sceal on eorðan leáfum líðan, leomu gnornian ( the bare branches grieve ), Gn. Ex. 26.
Linked entries: gnornan be-grornian
on-lísan
to unloose (real or metaphorical bonds) ⬩ to release, deliver, liberate
Entry preview:
to unloose (real or metaphorical bonds) Ðæt bearn benda onlýseþ, Exon. Th. 5, 12; Cri. 68. Hé ða tungan onlýsde, Blickl. Homl. 167, 10. Hire bendas wǽron onlýsede, 89, 25.
leóma
Light ⬩ radiance ⬩ sheen ⬩ splendour ⬩ lightning ⬩ ray
Entry preview:
Seó sunne behýdde hire hátan leóman the sun hid its hot beams, Homl. Th. ii. 256, 34
Linked entries: sunnan-leóma ge-leómod
a-mæstan
To fatten ⬩ saginare ⬩ impinguare
Entry preview:
To fatten; saginare, impinguare Mára ic eom and fættra ðonne amæsted swín, bearg bellende on bóc-wuda I am larger and fatter than a fattened swine, a barrow-pig grunting in the beech-woods, Exon. 111b; Th. 428, 9; Rä. 41, 105.
Linked entry: ge-mæstan
geond-faran
To go through, pervade ⬩ perambŭlāre, pervăgāri
Entry preview:
Wæter wynsumu bearo ealne geondfaraþ pleasant waters pervade all the grove, Exon. 56 b; Th. 202, 10; Ph. 67
Linked entry: geond-tæren
þerscan
Entry preview:
Þá ongan heó þerscan (beátan, v.l. tundere ) heó sylfe mid hire fýste ge eác mid hire brádum handum, 68, 27. Add Gylmas on flóre tó þrexene manipulos in area triturandos, An. Ox. 3433
wilddeór-líc
Wild beast-like ⬩ brutish ⬩ brutal ⬩ bestial
Entry preview:
Wild beast-like, brutish, brutal, bestial Se wísdóm is eorðlíc and wildeórlíc (-diór-, Hatt. MS.) est isla sapientia ter-rena, animalis Past. 46; Swt. 346. 25.
þrymlíce
Magnificently ⬩ splendidly ⬩ gloriously
Entry preview:
Wæter wynsumu bearo geondfaraþ þrymlíce, 202, 11; Ph. 68: Menol. Fox 153; Men. 78. Án and þryttig geára hé ríxode þrymlíce on Hierusalem, Homl. Skt. i. 18, 470
be-drífan
to drive ⬩ thrust on or upon ⬩ to compel ⬩ constrain or enforce one to do a thing ⬩ to pursue ⬩ follow ⬩ cogere ⬩ compellere ⬩ agere ⬩ adigere ⬩ to drive or beat against ⬩ to surround ⬩ obruere ⬩ obducere ⬩ circumflare
Entry preview:
Ðú bedrifen [MS. bidrifen] wurde on ðas þeóstran worulde thou wast driven into this dark world, Exon. 28 b; Th. 86, 17; Cri. 1409. to drive or beat against, to surround; obruere, obducere, circumflare He geseah stapulas standan storme bedrifene he saw
meówle
A maid ⬩ damsel ⬩ virgin ⬩ woman
Entry preview:
Meówle, seó hyre bearn gesihþ brondas þeccan, Exon. 87 b; Th. 330, 5; Vy. 46. Secg oððe meówle man or maid, 102 b; Th. 387, 15; Rä. 5, 5. Ceorles dóhtor, módwlonc meówle, 107 a; Th. 407, 18; Rä. 26, 7.
ge-reord
A meal, refection, food
Entry preview:
Him beád reste and gereorda offered them rest and refreshment, Cd. 112; Th. 147, 17; Gen. 2441: Exon. 96 a; Th. 357, 29; Pa. 36: Mt. Kmbl. Lind. 26, 7. Heofonlícu gereordu heavenly food, Shrn. 30, 28: 64, 2.
un-gewunelíc
unusual ⬩ unwonted ⬩ unfrequented ⬩ uninhabitable
Entry preview:
Hwílum gebyrede swíþe ungewunelíc and ungecyndelíc yfel, ðæt ða bearn sieredon ymbe ðone fæder, Bt. 31, 1; Fox 112, 12. Hwæthwegu ungewunelíces novum aliquid inusitatumque, 7, 2; Fox 16, 27. Ðá geseah hé ealle ða cytan mid heofonlíce leóhte gefylde.
Linked entry: un-gewynelíc
ge-drincan
Entry preview:
Þá hé hæfde gedruncn ( quo hausto), Gen. 27, 25. to drink intoxicating liquor convivially or for pleasure Is tó wyrnanne bearn-eácnum wífe ꝥ hió áht sealtes ete . . . oþþe beór drince, ne swínes flǽsc ete . . ., ne druncen gedrince (get drunk), Lch.
hild
grace ⬩ safe keeping ⬩ preservation ⬩ safety
Entry preview:
Folc wæs on lande; hæfde wuldres beám werud gelǽded on hild Godes, Exod. 568. things Onbyhtscealcas þe on Godes húse gearwe standað, and on cafertúnum Crístes húses, úres þæs hálgan Godes, held begangað (-eð, MS.) who ore caretakers in the house of God
ofen
An oven, a furnace
Entry preview:
Gif hwylc wíf seteþ hire bearn on ofen in fornacem L. Ecg. C. 33; Th. ii. 156, 35. On ofon gisended, clibanum Lk. Skt. Rush. 12, 28. Hí gáþ on ðíne ofnas furnos, Ex. 8, 3. Ðæt man ða ofnas ontende, Homl. Skt. i. 5, 294
Linked entry: ofn