þider
Entry preview:
Hí tó ðon ðider ( illo) sende wǽron, ðæt hí sceoldon ðæt gyldene mynet mid him geniman ðætte ðider (eo ) of Kent com, Bd. 3, 8; S. 530, 40. Ðá férde hé ðyder, Blickl. Homl. 225, 7. Nú þyder ingongaþ and mé ætstondaþ, 207, 2.
Linked entry: þyder
ge-sibsum
Entry preview:
Hié wǽron swá geþwǽre and swá gesibsume þæt hié ealle forgeáfon þǽm cásere þá fǽhðe, Ors. 6, 4; S. 258, 27. Gesibsume pacatos. Wrt.
furþor
Entry preview:
Ben. 55, 10. denoting increase Ic heóld wið ealle hýnða þínes fæder gestreón, and furðor hí geeácnode, Hml. S. 9, 43: Angl. viii. 299, 10. denoting continued action Hí hira firene furþur éhtan apposuerunt adhuc peccare ei, Ps.
wiþ-hindan
Behind
Entry preview:
Behind Hé feaht him wiðforan and his geféran wiðhindan, Jos. 8, 22
smiþ
A smith, a worker in metals or in wood ⬩ faber ⬩ faber, cudo
Entry preview:
Ðes ys smiþes sunu hic est fabri filius Mt. Kmbl. 13, 55. Byrne, searonet seowed smiþes orþancum Beo. Th. 817; B. 406. Gif gesíþcund man fare, ðonne mót hé habban his smiþ mid him L. In. 63; Th. i. 144, 3. Weorc, handweorc smiþa Exon.
Linked entry: helle-smiþ
á-meldian
Entry preview:
Se apostol his gesihðe mannum ámeldian ne móste, 333, 26. Heó ne móste ná hire cynn ámeldian, Hml. A. 95, 93. Hí ( the seven sleepers) wurdon ðá (after their waking ) ámeldode þám burhwarum, Hml.
unnan
Entry preview:
Add Hit becwæð sé þe hit áhte . . . swá swá hit his yldran . . . létan and lǽfdan þám tó gewealde þe hý wel úðon, Ll. Th. i. 184, 3
þyddan
Entry preview:
Þæt feallende treów wende þá ongeán swilce hit sum fǽrlic þoden þydde underbæc, Hml. S. 31, 416. Þá scóc án oxa his heáfod and mid þám horne hine þydde (þudde, v.l. later date), 31, 786. Add
un-forboden
Unforbidden ⬩ not prohibited ⬩ free from any moral or legal hindrance
Entry preview:
Unforbidden, not prohibited, free from any moral or legal hindrance Ðæt hí móston him beran unforboden flǽsc, Homl. Skt. ii. 25, 91.
Linked entries: un-besacen for-beódan
ge-smyrian
To smear ⬩ anoint ⬩ ungĕre
Entry preview:
To smear, anoint; ungĕre Hí word hira wel gesmyredon, ele anlícast molliērunt sermōnes suos sŭper ŏleum, Ps. Th. 54, 21. Forðon gesmiride mec propter quod unxit me, Lk. Skt. Lind. 4, 18. Ðætte gesmiredon hire ut ungerent eum, Mk. Skt. Lind. 16, 1.
Linked entry: ge-smirian
husc-lic
Entry preview:
Take here hux-lic in Dict. and add: of material things, unseemly Gif hwá wyle wyrcan weófodsceátas Gode . . . of his ealdum cláðum, gesylle þá ealdan and geceápige níwe, ꝥ hí tó huxlice tó his lácum ne beón, Hml.
Linked entry: hux-lic
lǽn-land
Entry preview:
Fíf hída ðe Óswald bócaþ Eádríce swá swá hé hit ǽr hæfde tó lǽnlande, 217, 20. Wé wrítaþ ðæt hé hæbbe hit swá rúm tó bóclande swá hé ǽr hæfde tó lǽnlonde, 258, 29. Eall ðæt yrfe ðæ ic hæbbe on lǽnelendum, v. 333, 21
ge-þwǽrnes
Entry preview:
Hié him eáþmédo budon and geþuǽrnesse, Chr. 827; P. 60, 34. gentleness Underfó hé þá geboda his tǽcendes mid ealre geþwǽrnesse and mid micelre eáðmódnesse ( cum omni mansuetudine et obedientia ), R. Ben. 128, 12.
swég
Entry preview:
Add Áweóx mára swég and hefegra ( gravior sonitus ),swá ꝥ hit áhleóðrode swylce eall seó cyrice wǽre tóworpen fram þám grundweallum, Gr. D. 236, 12. Se sácerd scolde bión mid bellum behangen ... scolde beón gehiéred his swég (sonítus), Past. 93, 7.
rotian
To rot, get corrupt, ulcerate, putrify
Entry preview:
To rot, get corrupt, ulcerate, putrify Ðonne se lǽce on untíman lácnaþ wunde, hió wyrmseþ and rotaþ secta immature vulnera deterius infervescunt, Past. 21, 2; Swt. 153, 3. Hit ne rotode non computruit, Ex. 16, 24.
ge-nídan
Entry preview:
Hé wæs genýded ( coactus ) fram wérignysse his geféran ꝥ hé wunode þá niht on his mynstre, Gr. D. 38, 24. Hié weorðað geniédde mid hiera úpáhæfenesse ðæt hié ðá tǽlað, Past. 302, 11. with infin.
Linked entries: ge-neádian ge-nédan genende ge-nýdan
nunne
A nun ⬩ a vestal
Entry preview:
Gif heó leng libbe ðonne se ðe hié út álǽdde, náge hió his ierfes ówiht. Gif hió bearn gestriéne, næbbe ðæt ðæs ierfes, L. Alf. pol. 8; Th. i. 66, 14-20. Be nunnena onfenge.
Linked entry: non
ge-andwyrdan
To answer ⬩ respondēre
Entry preview:
To answer; respondēre Ne mihton hig agén ðis him geandwyrdan non pŏtĕrant ad hæc respondēre illi, Lk. Bos. 14, 6 : Bt. 41, 2; Fox. 244, 23. Geandwyrde [geandwerde MS.
Linked entry: and-wyrdan
dæg-wist
Entry preview:
Him syððan sig dægwistes (wegnestes, v. l. ) getíðod, gif hig þæs gewilnion, and swá hám gecyrran, R. Ben. 102, 22. Cf. dæg-mete
hwerfan
to turn ⬩ revolve ⬩ move about ⬩ go ⬩ return ⬩ depart ⬩ to turn ⬩ change ⬩ to exchange ⬩ barter
Entry preview:
Adame his hyge hwyrfde and his heorte ongann wendan tó hire willan Adam's mind changed, and his heart began to turn to her desire, Cd. 33; Th. 44, 28; Gen. 716.