Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wemman

(v.)
Grammar
wemman, p. de.

to spotmarspoildisfigureto defilepolluteprofane

Entry preview:

to spot, mar, spoil, disfigure, lit. Unwlitig swile and atelíc his eágan bregh wyrde and wemde tumor deformis palpebram oculi foedaverat Bd. 4, 32; S. 611, 18. fig. Ic háliges láre wordum wemde (I have not given a good account of the saint) Andr. Kmbl

wénan

(v.)
Grammar
wénan, p. de.

to weensupposethinkimagineopinebelieveto hopeexpectlook for

Entry preview:

to ween, suppose, think, imagine, opine, believe absolute Ic wéne autumo Wrt. Voc. ii. 4, 68. Wénð opinatur 62, 53. Hé wénð estimat Kent. Gl. 870. Hwílum ic gewíte, swá ne wénaþ men (cf. Aldhelm's riddle: Cernere me nulli possunt) Exon. Th. 381, 24;

Linked entries: for-wénan wǽnan

wendan

(v.)
Grammar
wendan, p. -de

To turnTo cause to moveto change alterconvertto translateinterpretto move one's self take one's waygoproceedwendTo wendgoproceed

Entry preview:

To turn. trans. To cause to move, alter the direction or position of something (lit. or fig.) God on gesyhðe wæs . . . mín on ða swíðran, ðanon ic ne wénde onsión míne Elen. Kmbl. 696; El. 348. Swá hwá swá his mód went tó yflum Bt. 35, 6; Fox 170, 20

wendan

(v.)
Grammar
wendan, (? or wennan ? Cf. winnan); p. de

To labour

Entry preview:

To labour Ðá wende (other MSS. have wann, wonn) hé swýþe, ðæt hé ða ðe mid hine cóman geheólde laboravit multum, ut eos, qui secum venerant, contineret Bd. 2, 9; S. 511, 5

æfter-fylgan

(v.)
Grammar
æfter-fylgan, æfter-fyligan; p. de

To follow

Entry preview:

To follow Ðæt folc nú gyt ðæt tácn æfter-fylgeað, Ors. 1, 5; S. 34, 22. Ðá ðe æfterfylydon quae sequebantur, Mt. L. 21, 9. Mildheortnys ðín æfterfylge subsequetur mé, Ps. L. 22, 6. Án scort ræps æfterfylige subsequatur R. Ben. 34, 13: 60, 4. Æfter ðǽm

fýran

(v.)
Grammar
fýran, fýrian; p. de, ede

To furrow, cut with a ploughshare

Entry preview:

To furrow, cut with a ploughshare (lit. and fig.) Fýreð obliquat (ferri stimulus. . . sulcos obliquat ad instar aratri, Ald. 263, 12. The passage occurs in a riddle, 'De pugillaribus'), Wrt. Voc. ii. 64, 67. Ꝥ scer tungan úre fýrian (printed scyrian,

gyrnan

(v.)
Grammar
gyrnan, girnan; p. de

To desirebegyearn

Entry preview:

To desire, beg, yearn Ic ne me micles gyrne I do not desire much for myself, Exon. 37 a; Th. 121, 20; Gú. 291 Glædmód gyrneþ ðæt he gódra mǽst dǽda gefremme joyous is eager to perform very many good deeds, 62 b; Th. 229, 28; Ph. 492. Ðæt mǽden hire deáþes

Linked entries: girnan geornan gernan

gyrman

(v.)
Grammar
gyrman, p. de

To cry outroar

Entry preview:

To cry out, roar Ic gyrmde rugiebam, Ps. Lamb. 37, 8

hǽnan

(v.)
Grammar
hǽnan, p. de; pp. ed

To stone

Entry preview:

To stone For hwylcum ðæra weorca wylle gé mé hǽnan . . . ne hǽne wé ðé for gódum weorce propter quod eorum opus me lapidatis . .. de bono opere non lapidamus te, Jn. Skt. 10, 32, 33 : 11, 8. Ðú ðe ða wítegan hǽnst quæ prophetas lapidas, Lk. Skt. 13,

Linked entry: ge-hǽnan

HÉDAN

(v.)
Grammar
HÉDAN, p. de

To HEED, take care, observe, attend, guard, take charge, take possession, receiveto take care of, guardcustodire, observare

Entry preview:

To HEED, take care, observe, attend, guard, take charge, take possession, receive Lazarus ne móste ǽr on lífe hédan ðæra crumena his mýsan before when alive Lazarus might not take the crumbs of his table, Homl. Th. i. 330, 31. Wé hédaþ ðæra crumena ðæs

Linked entries: be-hédan ge-hýdan

bríwan

(v.)
Grammar
bríwan, p. de; pp. ed

To cook, dress foodcoquere

Entry preview:

To cook, dress food; coquere Bríw his mete wið ele dress his meat with oil, L. M. 2, 51; Lchdm. ii. 264, 22; 266, 29

wildan

(v.)
Grammar
wildan, p. de.

to tamesubdueto make submissivehave dominion overrulecontrolto take into one's powerto seize

Entry preview:

to tame, subdue Wylde domuit, i. vicit, mitigavit Wrt. Voc. ii. 141, 74. to make submissive, have dominion over, rule, control Hit is swytol, ðæt man to hwón wylde (wilde, gewilde, v. ll. ) and woruldlíce stýrde ðám ðe oftost for Gode syn-godon and

willan

(v.)
Grammar
willan, p. de.

to boilto torment, agitate, with violent feelings

Entry preview:

to boil (trans. ) Wyl (wel, v. l.) on wætere . . . wyl on ealdan wíne, Lchdm. i. 72, 7, 23. Wel on buteran, ii. 22, 25. Wæl, i. 374, 8. Wæll, 378, 3. fig. to torment, agitate, with violent feelings (cf. figurative uses of weallan and seóþan) Hé wylleþ

Linked entry: a-wyllan

ofer-fæðman

(v.)
Grammar
ofer-fæðman, p. de

To cover in an embrace, to overspread, to envelope

Entry preview:

To cover in an embrace, to overspread, to envelope Swilce hé oferfæðmed ealne middangeard as if it (the tree of Nebuchadnezzar s vision) would cover with embracing boughs all the world, Cd. Th. 247, 24; Dan. 502. Þýstre oferfæðmed enveloped in darkness

on-birgan

(v.)
Grammar
on-birgan, p. de (with gen. and acc.)

To taste of, taste, take (food)

Entry preview:

To taste of, taste, take (food) Gif hé bitres onbyrgeþ, Met. 12, 11: 13, 23. Onbirigþ, Bt. 23; Fox 78, 26: 25; Fox 88, 11. Sume ðe deáþ ne onbyrigeaþ (-byrgeaþ, MS. A.: -byrigaþ, MS. B.) Mt. Kmbl. 16, 28. Onbyrigeaþ (-byrgaþ MS. A.), Mk. Skt. 9, 1. Nán

Linked entry: á-birgan

clýsan

(v.)
Grammar
clýsan, p. de; pp. ed

To closeshutclaudere

Entry preview:

To close, shut; claudere

CNYLLAN

(v.)
Grammar
CNYLLAN, cnyllsan; p. de; pp. ed

To KNELLsound a bell pulsarecampaná signum dare

Entry preview:

To KNELL, sound a bell pulsare, campaná signum dare Ðæm cnyllende ontýned biþ pulsanti aperietur Lk. Skt. Rush. 11, 10. Cnyllaþ cnyllsaþ, Lind. and ontýned biþ iów pulsate et aperietur vobis 11, 9: 12, 36: R. Ben. 48. Cnylled pulsatus R. Cone. 1

Linked entry: cnyllsan

on-égan

(v.)
Grammar
on-égan, p. de

To fear

Entry preview:

To fear Sǽton him at wíne, wealle belocene, ne onégdon ná orlegra níð, Cd. Th. 259, 25; Dan. 697. Ic mé onégan (onagen, MS.) mæg, ðæt mé wráðra sum wǽpnes ecge feore beneóte, 109, 28; Gen. 1829. Ni anoegun (anoegu ná?) ic mé aerigfaerae egsan brógum,

on-lǽnan

(v.)
Grammar
on-lǽnan, p. de; with gen. or acc.

of the loanto lend, grantto lease, let

Entry preview:

of the loan. to lend, grant Ic eów onlǽne ðás gewítendan, and ic eów geselle ða þurhwuniendan, Past. 46, 5; Swt. 351, 13. Se cræft ðe him Crist onlǽnþ, Met. 10, 37. Hé úre ðé onlǽnde æfter his bebodum tó brúcanne, Bt. 7, 5; Fox 24, 9. Gif hwá his wǽpnes

slífan

(v.)
Grammar
slífan, sléfan; p. de

To slip or put a garment on a person to dress carelesslyA garment rumpled up about any part of the persona snore slop worn by bankers or navigators

Entry preview:

To slip or put a garment on a person Hé hine sylfne ungyrede, and ðæt reáf ðe hé on hine hæfde hé sléfde on ðone foresprecenan man . . . Sóna swá hé mid ðan hrægle swá miccles weres gegyred wæs Guthl. 16; Gdwin. 68, 18.

Linked entry: slífe-scóh