micel
Mickle ⬩ great ⬩ magnus ⬩ much ⬩ many ⬩ multus ⬩ great
Entry preview:
Ic tówurpe míne bernu and ic wyrce máran ( majora ), Lk. Skt. 12, 18. Hit is ealra wyrta mǽst majus est omnibus holeribus, Mt. Kmbl. 13, 32. Feldhúsa mǽst, Cd. 146; Th. 183, 3; Exod. 85.
nunne
A nun ⬩ a vestal
Entry preview:
Se ðe mid nunnan hǽme, gehálgodre legerstówe ne sý hé wyrðe, L. Edm. E. 3; Th. i. 246, 6. Ǽfre ne geweorðe, ðæt cristen man gewífige on gehálgodre ǽnigre nunnan, L. Eth. vi. 12; Th. 318, 17.
Linked entry: non
strǽt
Entry preview:
Hí synd stǽnene mid ðám ðe man strǽta wyrcþ, Homl. Skt. i. 7, 134. Ðá arn se ceorl geond ealle ða strǽt, Homl. Th. ii. 302, 8
Linked entry: strét
wiþer-winna
An adversary ⬩ opponent ⬩ enemy
Entry preview:
Ðæt hálige Godes word is ðín freónd, and ðú wyrcst ðé sylfne ðé tó wiðerwinnan, 6, 138. Ðonne ðú gǽst on wege mid ðínum wiðerwinnan (cum adversario tuo ) tó hwylcum ealdre, Lk. Skt. 12, 58. Wrec mé wið mínne wiðerwinnan, 18, 3.
fór
a journey ⬩ an expedition ⬩ march
Entry preview:
Swá hwylc preóst swá farende byð (iter facial), and hine man on his fóre (in itinere ejus) fulwihtes biddeð, and hé wyrne for ofste his fóre (itineris). Ll. Th. ii. 138, 19-21. Be ciépemonna fóre uppe on londe, i. 118, ll: 82, 15.
á-syndran
to separate objects already connected ⬩ to distinguish ⬩ to except ⬩ to place at a distance ⬩ to prevent intermixture ⬩ keep apart ⬩ to prevent association ⬩ participation ⬩ cut off
Entry preview:
Add: to separate objects already connected, where there is intermixture Þ melo ðurhcrýpþ ǽlc þyrel and þá siofoþa weorþaþ ásyndred, Bt. 34, II;F. 152, 3. where there is association, juxtaposition Þá þe þæs wyrðe beóð hé ásyndreðof cyriclican gemánan
ge-sceaft
Entry preview:
Heofontorht swegl gescyndeð in gesceaft Godes ( in accordance with God's order ] under foldan fæðm, Sch. 74. ordered course of events Wyrda gesceaft, Dan. 132: Wand. 107
hwilc
Entry preview:
Þonne secge ic eów on hwylcum (wilce, R.) anwealde ( in qua potestate ) ic þás þing wyrce, Mt. 21, 24. Gé nyton on hwylcre tíde eówer hláford cuman wyle, 24, 42. Ongitan hwylce men bióþ under-þiéd þǽre wyrde, hwylce ne bióþ, Bt. 39, 6 ; F. 220, 22.
ge-beorgan
Entry preview:
Ne wyrð nǽfre folces wíse wel gerǽde, ne wið God well geborgen (secure from incurring God's anger. Cf. ge-beorglic), on þám earde þe man wóh gestreón lufað, Ll.
tó-flówan
To flow different ways, ⬩ disperse in flowing, ⬩ flow away ⬩ to flow in different directions, ⬩ be dispersed ⬩ to melt away, ⬩ be destroyed ⬩ to wander, ⬩ be drawn hither and thither, ⬩ be distracted ⬩ to be separated, ⬩ take different directions ⬩ to spread ⬩ to pass away, ⬩ be dissipated, ⬩ scattered, ⬩ rendered useless, ⬩ brought to nothing ⬩ to separate in confusion, ⬩ become disconnected
Entry preview:
Him (the stream) on innan felþ muntes mægenstán. . . hé on tú siððan tósceáden wyrð . . . bróc biþ onwended of his rihtryne rýðum tóflówen, Met. 5, 20. to melt away, be destroyed Swá hwæt swá ðeós gesyhþ oþþe hrepeþ hyt tóflewþ swá ðæt ðǽr nánwiht belifeþ
Linked entry: te-flówan
wénan
to ween ⬩ suppose ⬩ think ⬩ imagine ⬩ opine ⬩ believe ⬩ to hope ⬩ expect ⬩ look for
Entry preview:
Frófre ne wénaþ, ðæt gé wræcsíða wyrpe gebíden Exon. Th. 132, 28; Gú. 479.
METE
MEAT ⬩ food
Entry preview:
Rush.) is ðæt ic wyrce ðæs willan ðe mé sende, Jn. Skt. 4, 34. Gesoden mæt on wætere elixus cibus, Wrt. Voc. i. 27, 17. Swéte mete dapis, ii. 28, 29.
for-þencan
Entry preview:
Þý lǽs hé hine for ðǽre wynsuman wyrde fortrúwige, oððe for ðǽre réðan forðence ne vos aut tristis fortuna opprimat, aut jucunda corrumpat, Bt. 40, 3; S. 138, 27.
ge-tríwe
Entry preview:
Ne beó ǽnig man ǽniges teámes wyrðe búton hé getrýwe gewitnysse hæbbe, Ll. Th. i. 388, 21. true to a person or thing, loyal, faithful Ic eom getrýwe ( fidelis ) hláforde mínon, Coll. M. 20, 19. Ic wille beón N. hold and getríwe, Ll. Th. i. 178, 4.
wesan
Entry preview:
</b> add :-- Hé wæs swelce Rómáne þá wyrþe wǽron, Ors. 6, 3; S. 256, 23. v. swilce; <b>III. IV</b> 2 b. add :-- Se consul wæs on Sicilium mid firde gefaren, Ors. 4, 8; S. 186, 29
æfterra
latter ⬩ hinder, lower ⬩ latter ⬩ last ⬩ next, following ⬩ second
Entry preview:
Wæs heora æftra sýð wyrse ðonne se ǽrra, Chr. 1001; P. 133, 25. in place, hinder, lower Ðæt ǽrre folc and ðæt æfterre those before and those behind, Bl. H. 81, 25. Se æftera stemn puppis, Wrt. Voc. i. 63, 37.
hwæðer
either ⬩ both
Entry preview:
Hwæðer wǽre twegra strengra wyrd ðe warnung? Salm. Kmbl. 853; Sal. 426. Gebíde gé hwæðer sél mǽge wunde gedýgan uncer twega, Beo. Th. 5054; B. 2530.
Linked entry: hwæðer
míðan
to conceal ⬩ dissemble ⬩ To be concealed ⬩ lie hid ⬩ to avoid ⬩ refrain from ⬩ forbear
Entry preview:
Hé ða wyrd ne máð, fǽges ( Guthlac ) forðsíð, 52 b; Th. 182, 33; Gú. 1319. Ðá hié ús gesáwon hié selfe sóna in heora húsum deágollíce hié miðan visis nobis continuo inter tectorum suorum culmina delituerunt, Nar. 10, 18.
á-mirran
Entry preview:
Swá hwá swá nylle ꝥ hine ǽnig mon oððe ǽnig ðing mage ámerran quisquis cupit nullis devis falli, Bt. 35, 1; F. 154, 21. to hinder, prevent right course or action, of persons Wyrð ðæt mód ámierred from ðǽre incundan hreówe mens ab intentione poenitentiae
ge-búgan
Entry preview:
Se wyrm gebeáh tósomne. ... Gewát gebogen scríðan, B. 2569. Ábogenre ł ge[bogenre] curva, Hpt.