ge-metgung
Entry preview:
Add: moderation, temperance, v. ge-metgian; I Temperantia, ꝥ is gemetegung . . . witodlíce gemetegung is eallra mægena módor, Hml. S. I. 161 : Wlfst. 247, 15. Sam hí þyrfon, sam hí ne þurfon, hí willaþ þeáh. Hwǽr is ðonne seó gemetgung?, Bt. 26, 2; F
ge-illerocaþ
Entry preview:
Substitute: <b>ge-illerocad</b> surfeited with wine Geillerocad (geillerocað, Ps. Spl. C. 77, 71) from wíne crapulatus a vino, Ps. Srt. 77, 65. Oferfylled, geilleroccad crapulatus, i. subito inebriatus, Wrt. Voc. ii. 136, 57
ge-néhwian
Entry preview:
Add: to approach, draw near Tó geneólécde ł gehnéhwade (adpropinquavit) ríc heofna, Mt. L. 10, 7. to consent. Cf. ge-neálǽcan; VII Ðes ne efne-genéhuade (-ginéhwadæ, R. ) tó dédum hiora hic non consenserat actibus eorum, Lk. 23, 51
ge-rótsian
Entry preview:
Substitute: To gladden, delight Se ilca lust ðe hine geunrðtsað on ðǽre dégelnesse his módes hine eft gerótsat, gif he him wiðstent, Past. 417, 9. Girðtsiað coniristani, Rtl. 56, 20. (Either ge- unrðtsiað or un-gerðtsiad should be read. )
Linked entry: rótsian
ge-weald
Entry preview:
Add: The plural is sometimes used with force of singular. power. control over that which is moved, v. wealdan; Hé nætþ his fóta geweald ꝥ hé mæge gán, Bt. 36, 4; F. 178, 13. control in respect to movement, action, &c., over that which moves itself
ge-neálǽcan
Entry preview:
Add: to move nearer to an object, get near. absolute Ðá þá se cyng mid his fyrde geneáléhte, Chr. 1091; P. 226, 37. Stód se Hǽlend and hét hine, lǽdan tó him. Þá hé geneálǽhte (geneólécde, L., geneálocade, R., appropinquasset) hé áhsude hine, Lk. 18,
ge-hátan
to call ⬩ name ⬩ vocare ⬩ nominare ⬩ to call ⬩ command ⬩ promise ⬩ vow ⬩ threaten ⬩ vocare ⬩ arcessere ⬩ jubere ⬩ spondere ⬩ promittere ⬩ vovere
Entry preview:
to call, name; vocare, nominare Swá ðú geháten eart as thou art called, Exon. 8 b; Th. 4, 26; Cri. 58. Crist wæs on ðý eahteoþan dæg Hǽlend geháten Christ was on the eighth day named Jesus, Menol. Fox 7; Men. 4. Is geháten Saturnus is called Saturn,
ge-hnǽgan
To bend down ⬩ humble ⬩ cast down ⬩ subdue ⬩ declīnāre ⬩ hŭmĭliāre ⬩ dejĭcĕre ⬩ subĭgĕre
Entry preview:
To bend down, humble, cast down, subdue; declīnāre, hŭmĭliāre, dejĭcĕre, subĭgĕre Ðú miht oferhydige eáðe mid wuude heáne gehnǽgean tu hŭmĭliasti sīcut vulnĕrātum sŭperbum, Ps. Th. 88, 9. Ðú hí mid fýre fácnes gehnégest in ignem dejĭcies eos, 139, 10
ge-þrǽstan
Entry preview:
Add: — Geþrǽste attrivit, Wrt. Voc. ii. 6, 11: contrivit, 134, 80. to crush material, break to pieces, smash. v. ge-þrǽstedness: Mid þy fylle ðæs wáges forþryccende hé geþrǽste (tócwýsde, v. l.) ǽnne þára muneca parietem evertit, atque unum monachum
ge-dryht
Entry preview:
Add: a band, company; of large numbers, a host Sóðfæste ( the righteous at the day of judgement), eádigra gedryht, El. 1290: Ph. 635. Gǽsta gedryht Hǽlend hergað, 615. Seó æðele gedryht the host of heaven, Sal. 456. Mid þá leóhtan gedryht, wuldres áras
ge-bedda
Entry preview:
add: (1 a) of a husband Ǽlc wíf ðe cild gebǽre ... sceolde forhabban ... fram hire gebeddan, Hml. Th. i. 134, 20. add Hafað him þrý gebeddan, ꝥ is greót and molde and wyrmas, Verc. Först. 92, 9. Cf. ge-resta
ge-metan
To paint ⬩ pingere, depingere
Entry preview:
To paint; pingere, depingere Swylce hí gemette wǽron as if they were painted, Chr. 1104; Th. 367, 1: Lchdm. iii. 206, 18: Prov. 7. Gé sind gelíce gemettum ofer-geweorcum ye are like painted sepulchres, Homl. Th. ii. 404, 17
ge-mǽnung
Entry preview:
Union in marriage, nuptials Fǽmnan beóð hyre on fultume oð þæne dæg eówra gemǽnunga, Hml. A. 132, 538. Tó hwan forhǽle ðú ús þíne gemǽnunge swá clǽnre fǽmnan, 135, 650. Cf. ge-mǽnsumian; <b>III a.</b>
Linked entry: -mǽnung
ge-bild
Entry preview:
Take here ge-byld in Dict. and add Uton mid gebylde búgan tó fulluhte, Hml. S. 3, 52. Cwæð Cecilia mid gebylde, 34, 137: Hml. Th. ii. 508, 29. Ic ðás bóc áwende; ná þurh gebylde mycelre láre, i. 2, 19
ge-cígednes
Entry preview:
Dele second passage, and add: a call, summons Seó stefn sume hwíle geswigode tó his gecígednysse and hine eft genemde, Gr. D. 53, 8. v. ge-cigan; II. 2. a name or appellation Gecíednysse uocabulo, i. nomine, An. Ox. 1503
ge-drif
Entry preview:
Substitute: <b>ge-árif</b> fever Hál from ridesohte ł gedrif, Mk. R. l, 31. Wið gedrif, nim snægl, and áfeorma hine, and nim ꝥ clǽne fám ; mengc wiþ wífes meolc, syle þicgan. Lch. iii. 70, 3
ge-met
a measure, space, distance ⬩ mensura, spatium, intervallum ⬩ that by which anything is measured, a measure ⬩ mensura, modius, satum ⬩ measure, capacity, ability, power, etc ⬩ mensura, facultas, potestas, vis ⬩ measure, proportion, moderation, bounds, limit, boundary, means, way, manner ⬩ mensura, modus, finis, terminus, limes, ratio ⬩ a rule, order, law ⬩ norma, regula, lex ⬩ a poetical measure, metre ⬩ metrum
Entry preview:
a measure, space, distance; mensura, spatium, intervallum Gefylle gé ðæt gemet eówra fædera vos implete mensuram patrum vestrorum, Mt. Bos. 23, 32. On ðam ylcan gemete ðe gé metaþ qua mensura mensi fueritis, Mt. Bos. 7, 2: Mk. Bos. 4, 24: Lk. Bos. 6,
ge-fón
Entry preview:
Add: trans. To take, catch. To catch animals, fish, & c. Hwylce wildeór swýþost geféhst þú? Ic gefeó heortas. Coll. M. 21, 29 Mænige gefóþ ( capiunt) hwælas, 25, l. Hú geféncge hú hig? Heortas ic gefénge (-fengc? cepi ) on nettum and bár ic ofslóh
ge-wita
Entry preview:
Add: a witness; testis. one that is present when anything is done, an eye-witness Ðá diéglan yfel habbað écne gewutan on ðǽm godcundan Déman occulta mala sua divinis judiciis anteponunt, Past. 449, 1. Hwylcre geearnuqge hé hæfed wǽre mid þone inlican
ge-treówian
to trust ⬩ confide ⬩ hope ⬩ to make a treaty ⬩ be confederate ⬩ to clear one's self
Entry preview:
to trust, confide, hope Nelle gé on ealdurmenn getreówian nolite confide in principibus, Ps. Th. 145, 2. Ic on ðín sóþfæst word getreówige I will trust to thy true word, Ps. Th. 118, 80, 43, 48: 130, 5. Ic me on mínne Drihten getreówige ego in te sperabo
Linked entries: treówian ge-treówan ge-trúwian ge-trýwian