bodian
to tell, announce, proclaim, preach ⬩ nuntiare, annuntiare, enuntiare, narrare, prædicare, evangelizare ⬩ to foretell, predict, prophesy, promise ⬩ prædicere, promittere ⬩ to announce
Entry preview:
Lamb. 9, 12: Andr. Kmbl. 669; An. 335.
Linked entries: bodiend-lic bodigean
ge-myþe
Entry preview:
A mouth of a river, valley, opening of one road into another, of an enclosure. where one stream joins another Of Temede gemýðan; andlang Temede in wynnabæces gemýðan . . . in Temede múðan (cf. of Temede streáme in wynnabæce . . . in Temede streám, 386
be-fæstan
to fix, ⬩ to place in security ⬩ to fix in the mind ⬩ implant ⬩ to fix by promise or agreement ⬩ to pledge ⬩ to commit ⬩ to commit to a person's charge ⬩ to commit to a place ⬩ to set ⬩ betake to an occupation ⬩ to commend ⬩ recommend, ⬩ to make acceptable ⬩ to trust
Entry preview:
Manega befæstan heora cild tó láre þám sóðfæstan bydele, Hml. S. 22, 64. Gif hwylc wile his lytlingas hiom tó láre befæstan, Ll. Th. ii. 414, 9. to commit to a place Befæste tradidit (orci faucibus ), An. Ox. 839.
eall-rihte
Entry preview:
Quite directly, exactly Ealswá yfel anda lǽt tó helle, ealrihte swá gód anda lǽt tó Gode, R. Ben. 131, 13
Angle
Anglen
Entry preview:
Anglen Ðæt land, ðe man Angle hǽt the land, which they call Anglen, Ors. 1, 1; Bos. 18, 37
un-áwæscen
Unwashed
Entry preview:
Unwashed Unáwæscen wull lana succida vel sucilenta, Wrt. Voc. i. 61, 8. Unáwaxen wul lana sucida, ii. 54, 6
mirran
to be a stumbling-block to ⬩ to hinder ⬩ obstruct ⬩ to waste ⬩ squander ⬩ To err
Entry preview:
Gif hwá Godes lage wyrde oððe folclage myrre, L. I. P. 2; Th. ii. 306, 12. to waste, squander Ðý læs mon unnytlíce mierde ðæt ðæt hé hæbbe ne, quae possident, inutiliter spargant, Past. 44, 4; Swt. 325, 3.
ge-nyhtsumian
Entry preview:
Him mæg heora ágen lár genihtsumian, Hml. Th. ii. 594, 18. <b>III a.</b> used impersonally :-- Þí lǽs ðe hit ne genihtsumige ús and eów ne forte non sufficiat nobis et vobis, Hml.
here-paþ
A road for an army ⬩ military road ⬩ road large enough to march soldiers upon
Entry preview:
Hí swyrdum herpaþ worhton þurh láðra gemong they with their swords wrought a road through the press of their foes, Judth. 12; Thw. 36, 1; Jud. 303
middaneard-líc
Earthly ⬩ worldly ⬩ mundane ⬩ earthly
Entry preview:
sense Ðæt heó mid hyre hǽtan middaneardes (other MSS. middaneardlíce) wæstmas, ne forbærne, Lchdm. iii. 250, 17. as distinguished from spiritual or heavenly, worldly, mundane, earthly Godes sunu becom tó ðissum middanearde tó ðí ðæt hé mid his hálgan láre
Linked entry: middangeard-líc
ge-hádod
In holy orders ⬩ ordĭnātus
Entry preview:
He ǽlces mannes gehádodes and lǽwedes yrfenuma beón wolde he wanted to be the heir of every man, cleric and lay, Chr. 1100; Erl. 236, 7
Linked entry: hádod
twigilde
Entry preview:
With a double payment Gif ðeós lád teorie, gylde twygylde (cf. gylde ángyldes, 1. 15), L.O.D. 6; Th. i. 354, 31. Gif þeów steleþ, ii-gelde gebéte, L. Ethb. 90; Th. i. 24, 17. Béte hé ðam teónde twygylde, and ðam hláforde his were, L.
byt
Entry preview:
Lat. butta (buttam plenam, Cht. E. 119, 1)] Geworden ic eam swá swá bytte (uter), Ps. L. 118, 83. Ǽren byt lenticula, Wrt. Voc. i. 25, 17. Trýwen byt flasco, ii. 149, 34. Bytte hlid cordias, 135, 80. Líchoma tóbláwen on ánre bytte gelícnysse, Hml.
den-bera
Entry preview:
Lat. Substitute: <b>den-bǽre,</b> es; n. A swine-pasture (used only in pl.) Ðis synt ðá denbǽra ðe tó ðissum londe belimpað, C. D. ii. 195, 15. Þis synt þá denbǽra on wealda, 216, 4. Þá denbǽro, 265, 33.
ge-strícan
Entry preview:
tácen is þæt þú mid þínum scytefingre sume feþer tácnum gestríce on þýne winstran hand innewearde and lege tó þínum eáron the sign for a cushion is that with your forefinger you make as if you were smoothing a feather into the flat of your left hand and lay
greáda
Entry preview:
Add: a lap Behýdað þá ælmessan on þæs þearfan greádan ( sinu ), Hml. A. 141, 91.
ge-þwǽnan
To moisten ⬩ wet ⬩ soften ⬩ irrigare ⬩ emollire
Entry preview:
Cot.] his láre corda arentia doctrinæ fluentis irrigare, Past. 10, 1; Swt. 61, 19; Hat. MS. 14 a, 15: 18, 5; Swt. 137, 8; Hat. MS. 27 a, 12.
a-streccan
To stretch out ⬩ to extend ⬩ prostrate ⬩ lay low ⬩ to prostrate oneself ⬩ bow down ⬩ extendere ⬩ expandere ⬩ prosternere ⬩ se prosternere ⬩ adorare
Entry preview:
To stretch out, to extend, prostrate, or lay low, to prostrate oneself, bow down; extendere, expandere, prosternere, se prosternere, adorare Ðe leas he astrecce his hand ne forte mittat manum suam, Gen. 3, 22 : 22, 12.
Linked entries: a-streahte astreht
mann-þeáw
A manner ⬩ custom ⬩ practice
Entry preview:
Hé forlǽteþ láre ðine, and manþeáwum mínum folgaþ. Elen. Kmbl. 1856; El. 930. In monþeáwas, Exon. 55 b; Th. 197, 15; Az. 190. [Cf. þe hwile hit (a child) is lutel ler him monþewes, Morris Spec. i. 152, 432.]
sweger
Entry preview:
A mother-in-law Sueger socrus, Wrt. Voc. ii. 120, 68. Sweger, i. 52, 8. Sweger, swegr, Ælfc. Gr. 11; Zup. 79, 18. Swegr (suegir, Lind.) on hyre snore, and snoru on hyre swegere (swegre, MS. A., Rush.: suoegir. Lind.), Lk. Skt. 12, 53.
Linked entry: sweór