Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

FLÓWAN

(v.)
Grammar
FLÓWAN, part. flówende; ic flówe, ðu flówest, fléwst, he flóweþ, flewþ, pl. flowaþ; p. fleów, pl. fleówon; pp. flówen

To FLOWissuefluĕrefluctuāreinundāre

Entry preview:

On ðæt land ðe fléwþ meolece and hunie in terram quæ fluit lacte et melle, Ex. 3, 8: Num. 13, 28: 14, 8: 16, 14: Ps. Spl. 57, 8: Bd. de nat. rerum; Wrt. popl. science 15, 19; Lchdm. iii. 268, 16.

Linked entry: geond-flówan

fǽr

a calamitydisasterevilaccident

Entry preview:

Land, leóhtes leás and líges full, fýres fǽr micel a land without light and full of flame, a huge destroying fire, Gen. 334. Ǽr him fǽr Godes aldre gesceóde ere the calamity sent by God destroyed them, Dan. 592.

Linked entry: fǽr

ymb-ærnan

(v.)
Grammar
ymb-ærnan, p. de
Entry preview:

To go round Ða gelamp ðætte Peahte ðeód com of Scyþþia lande and ymbærndon éall Breotone gemǽro, ðæt hí cómon on Scotland upp contigit gentem Pictorum de Scythia, circumagente flatu ventorum, extra fines omnes Brittaniae Hiberniam pervenisse, Bd. 1,

Linked entries: ymb-irnan ærnan

hyrd

(n.)
Grammar
hyrd, parchment (?),
Entry preview:

Stalder führt die Herde, Härde als ein in berner Ober-lande gebräuchliches Wort für Schaaf- oder Ziegenfell, Grff. iv. 1030) Ic þæt gewrit þisse andweardan hyrde gesette textum praesentis cartulae digessi, Guth. Gr. 103, 53

west

Entry preview:

Eal bútan ánan hrycge dǽm westmæstan (weste-, 400, 6), and twégen æceras ongemang hína lande, and se westra eásthealh and án stycce ðæt westmǽstan, iii. 19, 4-7

un-gefynde

(adj.)
Grammar
un-gefynde, adj.

Not to be found or provided as food

Entry preview:

the phrase mete findan to provide food) Se æcer ðe stent on clǽnum lande, and bið unwæsðmbǽre oððe ungefynde corn bringð oððe deáf terra, quae exculta sterilem segetem gignit, Past. 52; Swt. 411, 19

Linked entry: ge-fynde

fleard

Entry preview:

Gif friþgeard sí on hwæs lande ábúton stán oððe treów oððe wille oððe swilces ǽnige fleard (any wicked follies of a like kind), Ll. Th. ii. 298, 17. Substitute:

for-liden

(adj.)
Grammar
for-liden, adj.

Much-travelled

Entry preview:

Much-travelled, that has travelled far and wide Se ilce Nathan wæs forliðen (cf. gelyðen, 26, 13), þæt hé wæs gefaren fram ǽlcen lande tó óðren, and fram sǽ to sǽ, swá þæt hé hæfde ealle eorðe gemǽren þurhfaren, St. A. ix. 11

Syria

Entry preview:

Án ealdormann of Syrian lande, 311. Nicanor genam óðre fyrde of Sirian, 25, 620. (?)

wóh

Grammar
wóh, <b>. I.</b>
Entry preview:

Sume habbað swídne langne and swíðe rihtne weg; sume habbað swíðe scortne and þeáh wóne, Solil. H. 44, 9. Wóhe hornas curua aera, An. Ox. 50, 44. I a. rugged, uneven, rough :-- Wóge sméþiende hylcas asperas conplanans anfractus, An. Ox. 1770. Add

súþe-weard

(adj.)
Grammar
súþe-weard, adj.
Entry preview:

Southward, south Tóemnes ðæm lande súðeweardum, Ors. 1, 1; Swt. 19, 1. From súþeweardum óð norþeweardne, Bt. 16, 4; Fox 58, 12: 18, 1; Fox 62, 1. On splott súðeweardne, Cod. Dip. B. iii. 336, 23. Ða gesǽtan súðewearde Bryttene, Chr. Erl. 3, 5

weg

(n.)
Grammar
weg, (wig,
  • Kent. Gl. 207
  • :
  • 475
  • :
  • 772
; pl. , weogas,
  • 21
), es; m.

a road (lit. or fig.) made for passengers, a path commonly usedspace to be traversed, a journeymanner, mode, method, plan way, way,

Entry preview:

Íringes weg. space to be traversed, a journey Eáðfére weg iter vel itus, lang and stearc weg itiner, Wrt. Voc. i. 37, 35, 36. Gif se weg swá lang beó, ðæt ðú ðíne þing bringan ne mage, Deut. 14, 24.

ge-weallod

(v.)
Grammar
ge-weallod, -wealled; part. [weall a wall]

Walledsurrounded with a wallforgedmūrātusmūnītus

Entry preview:

Walled, surrounded with a wall, forged; mūrātus, mūnītus Ða strengestan weras wuniaþ on ðam lande and micele burga ðǽr sind and mǽrlíce geweallode cultōres fortissĭmos habet et urbes grandes atque mūrātas, Num. 13, 29.

Linked entry: weallian

ge-edfreólsian

(v.)
Grammar
ge-edfreólsian, p. ode
Entry preview:

To re-enfranchise, to restore to freedom Þis is ealra þára landa freóls þe Eadgár cyning geedfreólsade Wulfríce his þegene on éce yrfe (cf. ego, Eádgár, . . . cuidam ministro . . .

Linked entry: ed-freólsian

wraþu

Entry preview:

Add Hé gesomnode mycel feoh him tó bryce and tó wræþe þæs langan lífes cum multas pecunias pro longioris vitae stipendiis collegisset, Gr. D. 339, 27.

þrág

(n.)
Grammar
þrág, þráh, e; f.

a timeseasontime

Entry preview:

Ðú sægdest ðæt ic sceolde lifigan lange ðráge, Ps. Th. 118, 116. Bád sunu Lameches sóðra geháta lange þráge, Cd. Th. 86, 5; Gen. 1426: 153, 25; Gen. 2544: 252, 4; Dan. 573: Beo. Th. 108; B. 54: Andr. Kmbl. 1580; An. 791.

Linked entry: wód-þrág

híwisc

Grammar
híwisc, l. híwisce, híwisc. For suffix cf. ídisc(e).

a familyhouse

Entry preview:

Th. i. 422, 23. a hide of land with a household settled on it, a family-holding of land [cf. the two forms given to the same regulation Gif wilisc man geþeó ꝥ hé hæbbe híwisc landes, and Gif hé beó tó þám gewelegod ꝥ hé hýred and éht áge, Ll.

swancor

(adj.)
Grammar
swancor, adj.
Entry preview:

[Jamieson gives swank slender; limber, agile: swanking supple, active: swanky tall and lank: swanky a strapping young countryman.] pliant, supple Hine Níðhád on néde legde swoncre seonobende supple sinew-bands (? see seonu-bend). Exon.

un-wæstmbǽre

(adj.)
Grammar
un-wæstmbǽre, adj.

Unproductivebarrensterile

Entry preview:

Ic wyrce ðín land unwæstmbǽre, Homl. Th. ii. 102, 34. Sume treówu hé cearf, ðý læs hié tó ðæm forweóxen ðæt hié forseareden, and ðý unwæsðmǽrran wǽren, Past. 40; Swt. 293, 7

Linked entry: wæstm-bǽre

wer-genga

(n.)
Grammar
wer-genga, an; m.
Entry preview:

A stranger who seeks protection in the land to which he has come Deóra gesíð, wildra wærgenga, Nabochodonossor the beasts' comrade, the stranger that sought shelter among wild beasts, Nebuchadnezzar, Cd. Th. 257, 25; Dan. 663.

Linked entry: wær-genga