Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

leán

(n.)
Grammar
leán, es; n.

Rewardrecompenseremunerationrequitalretribution

Entry preview:

Ðonne forliést gód man his leánum ðonne hé his gód forlǽt tum suo praemio carebit, cum probus esse desierit, Bt. 37, 2; Fox 189, 26. Ðæt edleán is ofer ealle óðre leán tó lufienne, Fox 190, 1

Linked entries: leahan be-leán

ge-witnes

(n.)
Grammar
ge-witnes, -ness, e; f.

knowledgecognisancewitnesstestimonyused of persons

Entry preview:

Wundorlíc is ðín gewitnes mirabilia testimonia tua, Ps. Th. 118, 129, 24. He wearþ gemyndig his gewitnesse memor erit testamenti sui, 110, 4. Ne yfel gewitnes ne wrégde nor had evil witness accused them, Blickl. Homl. 163, 1.

Linked entry: witness

bóc

(n.)
Grammar
bóc, g. bóce? béc; d. béc; acc. bóc; pl. nom. acc. béc; g. bóca; d. bócum, bócan; f.

a BOOKlibera charterchartafor the books which a priest ought to possessfor his canonical hours

Entry preview:

Adilga me of ðínre béc dele me de libro tuo, Ex. 32, 32, 33. Swá he ða bóc unfeóld so he unfolded the book, Lk. Bos. 4, 17, 20: Deut. 31, 26. Ða béc befón to contain the books; capere libros, Jn. Bos. 21, 25.

scildan

(v.)
Grammar
scildan, scyldan, sceldan, sceoldan; p. de.
Entry preview:

Scild úsig tuere nos, Rtl. 79, 16 : 84, 15. Him wæs lýfnesse sceald, ðæt hé him móste scyldan and besecgan, Bd. 5, 19; S. 640, 11. Scildende protegente, Rtl. 103, 34. Ðætte wé síe scildad defendi, 75, 5. Scylded beón tueri, Wrt.

Linked entries: scyldan scehdun

swipu

(n.)
Grammar
swipu, e; swipu(-e), an; f.: swipa (?), an; m.
Entry preview:

Kmbl. 243; Sal. 121. figurative, affliction, chastisement Swipu ne geneálǽcþ ðínum getealde flagellum non appropinquabit tabernaculo tuo, Ps. Lamb. 90, 10. Ne mæg heard sweopu weorðan húse ðínum on neáweste, Ps. Th. 90, 10.

Linked entries: swipa swipe

un-gemet

(n.)
Grammar
un-gemet, es; n.

immensityan immense numberimmoderationexcessto excesswithout measureexcessivelyimmenselyvery

Entry preview:

Wese ðín esne on ðé ungemete blíðe servus tuus laetabitur, Ps. Th. 108, 27: 115, 2: 141, 7: 143, 17: Beo. Th. 5436; B. 2721. Ic bidde ðínre ansýne ungemete georne, mid ealre gehygde heortan mínre deprecatus sum faciem tuam in toto corde meo, Ps.

Linked entries: un-gemete on-gemet

ge-wyrd

(n.)
Grammar
ge-wyrd, fate.
Entry preview:

Gewyrd fatus, ta, tum (ut rerum tibi fata latentia solvant, Aid. 153, 9), An. Ox. 18 b, 32. what is made, an effect. Cf. ge-weorþan ; <b>I. 2</b> Gewyrde effectibus (operum) An. Ox.

gíme-leás

(adj.)
Grammar
gíme-leás, adj.
Entry preview:

Th. 70, 10. of cattle, stray, untended, un-watched Gif þé hecuje óðres giémeleás fioh on hand si occurreris bovi inimici tui aut asino erranti (Ex. 23, 4), Ll. Th. i. 54, 9.

hwearfian

(v.)
Entry preview:

Add: to turn on a hinge, pivot, axle, &amp;c. (lit. or fig.) Seó hior ðe ealle gód on hwearfaþ, Bt. 34, 7; F. 142, 35. Eall ðiós hwearfiende gesceaft hwearfaþ on ðám stillan Gode, 39, 6; F. 220, 24.

BREGDAN

(v.)
Grammar
BREGDAN, bredan, ic bregde, ðú bregdest, he bregdeþ, pl. bregdaþ ; p. brægd pl. brugdon pp. brogden, bregden.

To move to and fro, vibrate, cast, draw, drag, change, bend, weave;vibrare, vibrare gladium, jactare, stringere, trahere, nectere, plectere to turn into se vertere in aliquid

Entry preview:

Th. 138, 9. v. n. to turn into ; se vertere in aliquid Hí brugdon on wyrmes bleó they turned into the hue of a worm, Exon. 46a; Th. 156, 30; Gú. 882

ful-fremman

(v.)
Grammar
ful-fremman, full-fremman, to -fremmanne; he -fremeþ; p. -fremede; pp. -fremed

To fulfilperfectpractiseperfĭcĕre

Entry preview:

He his mód went to ðám yflum and hí fulfremeþ he turns his mind to the vices and practises them, Bt. 35, 6; Fox 170, 20. Of múþe cildra and súcendra ðú fulfremedest lof ex ōre infantium et lactentium perfēcisti laudem, Ps. Lamb. 8, 3: Ps.

ísen

(adj.)
Grammar
ísen, adj.

Iron

Entry preview:

Drihten sett ísen geoc on eówerne swuran dominus ponet jugum ferreum super cervicem tuam, Deut. 28, 48. Ísene bendas vincula ferrea, Ps. Th. 149, 8. Ádrífan ísene næglas þurh ða handa, Homl. Th. i. 146, 11.

menen

(n.)
Grammar
menen, mennen, minnen, es; n.

A female servantbondwomanhandmaid

Entry preview:

Sunu menenes ðínes filius ancillæ tuæ, Ps. Surt. 115, 16: 122, 2. Minenes, p. 200, 6. Be ceorles mennenes niédhǽmede. Gif mon ceorles mennen tó nédhǽmde geþreáteþ, L.

ge-myndig

(adj.)
Grammar
ge-myndig, -mindig; adj.

Mindful, rememberingmémor

Entry preview:

Hý nǽron gemyndige manigfealdnesse mildheortnesse ðínre non fuērunt mĕmŏres multĭtūdĭnis mĭsĕrĭcordiæ tuæ, Ps. Lamb. 105, 7. Beóþ hyra geóca gemyndge they are mindful of their safety, Exon. 33 b; Th. 107, 18; Gú. 60: 39 a; Th. 129, 7; Gú. 417.

Linked entries: myndig ge-mindig

be-sencan

Grammar
be-sencan, pp. -senct

To plungesubmergedrown

Entry preview:

biterum lígum earme on ende tunc caecis merget flammis sine fine misellos, Dóm. L. 241. Weleras unwíses besenceað (praecipitabunt) hyne, Scint. 96, 3. Hé xiii scipa on sǽbesencte, Ors. 4, 6 ; S. 172, 10. God besencte Pharao, Hml. Th. i. 312, 5.

mǽte

Entry preview:

Hé mót ǽgðer witan ge lǽsse ge mǽre, ge betere ge mǽtre ðæs ðe tó túne belimpð, Angl. ix. 259, 23. Hý getrymedon him word mǽte firmauerunt sibi uerbum malum, Ps. Rdr. 63, 6. Micle ge méttan, C. D. B. iii. 491, 12.

mægen-þrymm

Entry preview:

Add: : glory, majesty Ðonne hé sit ofer setle his mægenþrymmes tunc sedebit super sedem maiestatis suae, Ælfc. Gr. Z. 237, 9 : Mt. 25, 31. On hys mægenþrymme in sede maiestatis suae, 19, 28.

á-drencan

Entry preview:

Sǽflód ádrencte feala túna, Chr. 1014; P. 145, 29. Ðǽre sǽ wæteru hig ádrencton, Deut. 11, 4. Hé lét flód ádrencan eal, Wlfst. 10, 8. subject uncertain Ðǽr wæs ðæs folces mycel ádrenct, Chr. 1066; P. 196, 35. Ádrenced, Exod. 458.

gyrdan

(v.)
Grammar
gyrdan, girdan; p. gyrde; pp. gyrded

To GIRDbind roundcingere

Entry preview:

Gyrd nú ðín sweord ofer ðín þeóh accingere gladium tuum circa femur, Ps. Th. 44, 4: Lk. Skt. 17, 8. Gyrded cempa a belted warrior, Beo. Th. 4162; B. 2078

gleáwlíce

(adv.)
Grammar
gleáwlíce, adv.

Prudentlywiselyclearlywell

Entry preview:

Ic gewitnesse wíse ðíne ongeat gleáwlíce initio cognovi de testimoniis tuis, 118, 152: 106, 42: Andr. Kmbl. 1721: An. 863

Linked entry: gleów-líce