Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

licgan

Entry preview:

On þæt crundel þǽr se haga út ligeþ, Cht. E. 294, 23.

ge-logian

(v.)
Grammar
ge-logian, l. ge-lógian,
Entry preview:

Þæt þæt mód blissige hit beón gelógod leóhte ut mens gaudeat se collocari lumine, Hy. S. 24, 3. God eów ne forlǽt, oð ꝥ gé gelógode beón, Hml.

án-nes

Entry preview:

Eal se here him swór ánnesse, þæt hié eal þæt woldon þæt hé wolde, Chr. 921; P. 103, 16

leornere

Entry preview:

Hieronirnos tíd þæs mæssepreóstes and þæs æðelan leorneres, 136, 23

costnung

Entry preview:

Oþer is seó fandung þe Jacob embe spræc, þæt is seó costnung þe gewemð þone man tó syngienne, Scrd. 23, 8. Add

gedwǽs-mann

(n.)
Grammar
gedwǽs-mann, es; m.
Entry preview:

A silly, foolish person Secgað sume gedwæsmenn þæt sum orfcyn sý þe man bletsigan ne sceole, and cweðað þæt hí þurh bletsunge misfarað and ðurh wyrigunge geðeóð, Hml. Th. i. 100, 29.

hetol-ness

(n.)
Grammar
hetol-ness, e; f.

violenceseverityferocityrapacity

Entry preview:

as an attribute of a person, violence, severity Weámóde láreówas þurh hetolnysse (rabiem) heora réðscipes gehwyrfað þǽre láre gemet tó ungefóge þǽre wælhreównysse.

Linked entry: hetol

hwǽte-wæstm

(n.)
Grammar
hwǽte-wæstm, es; m. (?)
Entry preview:

Substitute: <b>hwǽte-wæstm</b> wheat-produce, wheat-crop, wheat Eorþan móder, geunne þé Drihten æcera wexendra ... þǽre brádan berewæstma and þǽre hwítan hwǽtewæstma and ealra eorþan wæstma, Lch. i. 402, 6.

morþ-dǽd

Entry preview:

Add: evil-doing Ofsceamod for þære morðdǽde þe hé gedón hæfde, and for þám manslihte þe hé slóh mid þǽre handa, Ælfc. T. Grn. 18, 34. an evil deed Irre and anda ús synd forbodene, manslyht and morðdǽda, Hml. A. 8, 190.

ge-cúþian

(v.)
Entry preview:

to become known Dryhten, hwæt is se mon þæt þú gecúþodes ( innotuisti ) him, Ps. Vos. 143, 3

Linked entry: cúþian

geár-wæstm

(n.)
Entry preview:

yearly fruit Þæt heó hæbbe ǽlce gére ealra geárwæstma þá þrié dǽlas, C. D. ii. 175, 25

Linked entry: wæstm

ge-edníwung

(n.)
Grammar
ge-edníwung, e; f.
Entry preview:

Renewal, restoration Ǽr þǽre gyfte and geedníwunge (restitutionem) þára líchamana on dómes dæge, Gr. D. 295. 11

Linked entry: ed-níwung

hleóþrung

Entry preview:

Sound, noise of a trumpet: Þæt is bémena dæg and hire leóþringa, Verc. Först. 130, 20. Add

hreddere

(n.)
Grammar
hreddere, es; m.
Entry preview:

A defender For þig is þǽre hálgan cyrcan neód ꝥ heó hæbbe hredderas ( defensores ), Chrd. 94, 4

mynster-geat

(n.)
Entry preview:

monastery-gate Æt þám mynstergeate (cf. beforan þæs mynstres geate, 25), Gr. D. 145, 2 : 163, 25

níd-behéfedness

(n.)
Grammar
níd-behéfedness, e; f.
Entry preview:

A need, necessity Lytles hwega for þæs líchaman nédbehǽfednyssum mid him hæbbende, Hml. S. 23 b, 150

Linked entry: be-héfedness

nítenlíce

(adv.)
Grammar
nítenlíce, adv.
Entry preview:

Like an animal Þæt man móte æfter luste nýten-líce (níten-, v. l. ) libban, Wlfst. 55, 18

reccend-dóm

Entry preview:

Hé heóld þæs mynstres reccendóm (ræcend-dóm, v. l.) monasterii regimen tenebat, Gr. D. 20, 21. Add

scín

(n.)
Grammar
scín, an evil spirit.
Entry preview:

Hé yfelsacode þæs ælmihtigan Godes mægnþrym in wyrginge and in scinna cíginge, Gr. D. 289, 9. Add

stán-cnoll

(n.)
Grammar
stán-cnoll, es; m.
Entry preview:

, rock-summit Andlang þǽre róde oð hit cymð beneoðan stáncnolle, Cht. E. 248, 17