Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

íþelíce

(adv.)
Entry preview:

Swá micle swá hió éstelícor ofdúne ástígeð, swá hió iéðelícor úp ástígeð, 103, 19. Micle iéðelícor, 107, 2. Ðý iéðelícor, 304, 5. Micle ðý iéðelícor, 80, 8. Add

Linked entry: eáþelíce

eall-swá

(adv.)
Entry preview:

dydon eallswá bewuna wǽron, Chr. 1001; P. 133, 20. Tó dónne be him eallswá Judas dyde be úre Drihtene, 1087; P. 222, 34. Stande eallswá (eal-, v. l. ) wé ǽr cwǽdon, R. Ben. 69, 4.

hǽs

Entry preview:

hét him tó clypian ealne þone here ꝥ his hǽse gefyldon, Hml. S. 28, 27: Angl vii. 52, 406. gehýrde þá word þæs hátendan, ac yldode ꝥ þá hǽsa gefyllan nolde audivit jubentis verba, sed implere distulit, Gr. D. 159, 16.

ícan

(v.)
Grammar
ícan, iécan, ícean, ýcan ; p. íhte, ícte

To EKEincreaseadd toaugment

Entry preview:

Ac ða hwíle ðe giernþ ðæt his welan iéce ágiémeleásaþ ðæt forbúge his synna profecto enim, qui augere opes ambit, vitare peccatum negligit, Past. 44, 9; Swt. 331, 16.

Linked entries: écan íht

ó-leccan

(v.)
Grammar
ó-leccan, -liccan, -læcan; p. -lecte, -lehte , -læhte.

to treat gently, to soothe, caressto be obsequious, pay court to, fawn upon, flatter, to try to gain a person's good will by unworthy meansto gain good will by worthy means, to propitiate, be submissiveof things to gratify, charm, give pleasure

Entry preview:

him ólecte ðá cuæþ cut blandiens dicit. Past. 26, I; Swt. 181, 10. God hwílon geólæhþ, and hwílon beswingþ. Nǽre nán tihting, gif ús ne ólæhte, Homl. Th. ii. 330, 3. Ólecce demulceat, blanditur, Wrt. Voc. ii. 138, 68.

Linked entry: óliccan

ge-dón

(v.)
Entry preview:

Ðæt tó góde gedyde (anteacta bona), forliésð, . . . ðæt tó yfle gedyde, gebétt, Past. 35, 8: Chr. 81; P. 8, 8. Þá hond þe hit mid gedyde, Ll. Th. i. 66, 4. Þára árfæstra dǽda þe gedyde, Bl. H. 213, 27: Hml. S. 27, 134.

ge-bǽran

Entry preview:

ongan biterlíce wépan . . . þá ꝥ his geféra geseah, hine ácsade, hwæt him wǽre, and for hwon swá gebǽrde (quod intuens comes, quarefaceret, inquisivit), Bd. 4, 25; Sch. 498, 8. hreówlíce beforan Gode gebǽrde, Hml. S. 23, 396.

leahtrian

(v.)
Grammar
leahtrian, p. ode.

impeachaccuseblamerevilereproachto corruptvitiate

Entry preview:

wǽran ealle ánsprǽce ðonne mé leahtrodon and lǽþdon loquebantur simul, Ps. Th. 40, 7. Ðæt hié ðás tída leahtrien, Ors. 3, 9; Swt. 136, 31.

líhtan

(v.)
Grammar
líhtan, p. te.

to alleviaterelieveassuageto lightalight

Entry preview:

relieve (release, v. líhting) him for her soul's sake, Chart.

bósum

wombuter

Entry preview:

Add: bosom ; sinus, gremium. of persons bær on his bósme (sinu) Honorates scóh, Gr. D. 17, 9. wurdon gegripene fram móderlicum breóstum, ac wurdon betǽhte engellicum bósmum. Hml.

inne

Entry preview:

</b> as preposition (following case) :-- Ánn On ꝥ hús þe heó hié inne reste, Bl. H. 147, 2

for-drugian

(v.)
Grammar
for-drugian, -druwian; p. ode; pp. od

To dry upparchwitherarescĕresiccāri

Entry preview:

To dry up, parch, wither; arescĕre, siccāri He forheardaþ and fordrugaþ indūret et arescat, Ps. Lamb. 89, 6. Hió wǽre fordrugod to duste it would be dried to dust, Bt. Met. Fox 20, 207; Met. 20, 104

Linked entry: for-druwian

þæslícness

(n.)
Grammar
þæslícness, e; f.
Entry preview:

Fitness, meetness, agreement with what is right Ða hláfordas manode ðæt milde wǽron heora ðeówum mannum mid þæslícnysse (v. Col. 4, 1 : Domini, quod justum est et aequum, servis praestate), Homl. Th. ii. 326, 27

bísting

(n.)
Grammar
bísting, e; f.

Beestings

Entry preview:

Cúhyrde gebyreð, ꝥ hæbbe ealdre cú meolc .vii. niht syððan heó níge cealfod hæfð, and frymetlinge býstinge .xiiii. niht, Ll. Th. i. 438, 19

Linked entry: býsting

deófol-seóc

Entry preview:

deóflum bebeád ꝥ hié of deófolseócum mannum út férdon, Bl. H. 173, 28. Heó deófulseóce gehǽlde, Shrn. 31, 13. Gewitleáse, deófel*-*seóce inergumenos, i. amentes, An. Ox. 3057: larbatos, 4936. Add

dreccan

Entry preview:

Gif þú þis dón ne miht, drece ús lóca þú wylle, Hml. S. 7, 115. Gewǽce vel drecce fatigat, Wrt. Voc. ii. 147, 27. geféngon tó dreccenne þone fíftan bróðor, Hml. S. 25, 148. Add

ge-frécnod

(v.)
Grammar
ge-frécnod, <b>ge-frécnian</b>; p. ode.
Entry preview:

Substitute: to endanger, imperil: — Gif on sǽ oððe on lande gefrécnode beón, Hml. S. 30, 436. to make or become fierce Hyra aldor máne gemenged, móde gefrécnod (cf. wæs réðe and rǽdleás, 177), Dan. 184

lapian

(v.)
Entry preview:

Swá swá hundas lapodon Naboðes blód, swá sceolon lapian and liccian þín blód in loco hoc, in quo linxerunt canes sanguinem Naboth, lambent sanguinem tuum Hml. S. 18, 209. Lapa bibe, lambe Germ. 398, 152. Add

tó-feallan

Entry preview:

wurdon gelǽdde tó þǽre láðan anlícnysse, ac heó tófeól sóna tó heora fótum formolsnod, Hml. S. 2, 374. Þysre burge getimbrunga syndon mid gelómlicum hryrum tófeallene aedificia urbis ruinis crebrescentibus prosternuntur, Gr. D. 134, 12. Add

þerscold

(n.)
Entry preview:

Þá ætstód fǽrlíce ætforan þám þrexwolde, Hml. S. 31, 529. ne mihton þone fót onstyrian ofer þá þyrxwolde þǽre stówe ( extra loci limen ), Gr. D. 167, 27