Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-brǽdan

(v.)
Grammar
ge-brǽdan, to -brǽdenne; p. de; pp. ed [ge-, brǽdan to make broad]

To make broadbroadenextendspreaddilātāreampliāreextendĕreexpandĕresternere

Entry preview:

Fox 11, 132; Met. 11, 66. Ðæt mód wilnaþ to gebrǽ-denne his ǽgen lof the mind desires to extend its own praise, Past. 65, 4; Swt. 463, 36; Hat. MS: Bt. 18, 2; Fox 64, 15.

Linked entry: ge-brádian

ge-biddan

(v.)
Grammar
ge-biddan, p. -bæd, pl. -bǽdon; pp. -beden; often followed by a reflexive dative [ge-, biddan to ask, pray]

To praypray toworshipadoreōrāreadōrārecŏlĕre

Entry preview:

Ic me to him gebidde eum cŏlo. Bd. 1. 7; S. 477, 34. Gebiddande orans, Mt. Kmbl. 26, 39

Linked entries: ge-beden ge-bitt

nyt-weorð

(adj.)
Grammar
nyt-weorð, -wirðe; adj.

Usefuladvantageousprofitable

Entry preview:

Useful, advantageous, profitable Eálá ðú mín wyln beó nytwyrðe O mea ancilla, esto utilis, Ælfc. Gr. 15; Zup. 101, 4. Hú se láreów sceal beón nytwierðe (MS. Hatt. -wyrðe) on his wordum ut sit rector utilis in verbo, Past. 15; Swt. 88, 3.

miltestre

(n.)
Grammar
miltestre, an; f.

A harlot

Entry preview:

Mánfulle and myltystran publicani et meretrices, Mt. Kmbl. 21, 31, 32

swíþlíce

(adv.)
Grammar
swíþlíce, adv.
Entry preview:

very greatly, exceedingly Se déma wundrode swíðlíce ( vehementer ), Mt. Kmbl. 27, 14. Swá sárige on hiora móde and swá swíðlíce gedréfed permotae, Ors. 1, 10; Swt. 44, 30.

un-hold

(adj.)
Grammar
un-hold, adj.

unfriendlyhostileunfaithfuldisloyal

Entry preview:

álýsde of huntum unholdum, 90, 3. unfaithful, disloyal Se unholda ðeówa, Homl. Th. ii. 556, 18

Linked entry: hold

hrútan

Entry preview:

Add: to make a noise, rumble, rattle Went hié sió wamb and hrýt and gefélð sár þonne se mon mete þiged, Lch. ii. 216, 20. Ne hrútende (v.

trahtian

(v.)
Entry preview:

</b> to compose a treatise Be þon ic gemune ꝥ ic sǽde in þám folclárum þæs godspelles þe ic trahtode be Tassilan mínre faðan hoc quod de Tharsilla amita mea in homiliis Euangelii dixisse me recolo, Gr.

ge-stýran

(v.)
Grammar
ge-stýran, -stíran, -steóran, -stióran, -stiéran; p. de; pp. ed [stýran to steer, rule]

To steerdirectrulecorrectrestrainwithholdrĕgĕrecorrĭgĕrecŏhĭbērerĕtĭnēre

Entry preview:

Forstond ðú mec and gestýr him protect thou me and correct them, Exon. 118 b; Th. 455, 31; Hy. 4, 58

fǽle

(adj.)
Grammar
fǽle, adj.

Faithful, true, dear, good fĭdēlis, constans, cārus, bŏnus

Entry preview:

Ne afyr ðú me fǽle spræce take not away from me true speech, 118, 43. Ðín fǽle hús thy dear house, 78, 1. Onfóh me fǽle Drihten accept me dear Lord, 118, 116. Sprǽcon fǽle freoðoscealcas to Lothe the faithful ministers of peace spoke to Lot.

Linked entry: fælsian

hirwan

to despisescornderisionscorn to blasphemeblame

Entry preview:

Alle ðá geségun herwdun (aspernabantur) , spreocende wérun mid weolerum, Ps. Srt. 21, 8. in contrast with herian: Man eal hyrweð þæt man sceolde herian, Wlfst. 165, 3.

Linked entries: hyrwan herian herwan

FREMMAN

(v.)
Grammar
FREMMAN, to fremmanne; ic fremme, ðú fremest, he fremeþ, pl. fremmaþ; p. fremede, fremde, pl. fremedon; impert. freme, pl. fremmaþ; subj. pres. fremme, pl. fremmen; pp. fremed.

to advancepromŏvēreto FRAMEmakedoeffectperformcommitiăcĕrepatrāreeffĭcĕreperfĭcĕreperpetrāre

Entry preview:

to advance; promŏvēre Ðaet ic eáðe mæg ánra gehwylcne fremman and fyrðran freónda mínra that I may easily advance and further every one of my friends, Andr. Kmbl. 1867; An. 936: Beo. Th. 3669; B. 1832.

Linked entry: ge-fremman

hálsian

(v.)
Grammar
hálsian, héalsian. Substitute: <b>hálsian, halsian (?), heal*-*sian</b>.
Entry preview:

R. adiuro ) þé ðurh God ꝥ ðú ne þreáge, Mk. 5, 7: Gú. 1176. Ic þé hálsige fore þínum cildháde, Hö. 118. Wé biddað and hálsiað on Godes noman, Txts. 175, 15. Heó hyne hálsode þurh God ꝥ hé ðám onfénge . . .

bealdor

(n.)
Grammar
bealdor, baldor, es; m.

A heroprinceprinceps

Entry preview:

Is hláford mín beorna bealdor my lord is the prince of men, Exon. 52 b; Th. 183, 24; Gú. 1332

Linked entry: baldor

secgend

(n.)
Grammar
secgend, es ; m.
Entry preview:

A speaker, relater, narrator Nǽnig tweógende secgend ðis sǽde non quilibet dubius relator hoc mihi narravit, Bd. 3, 15 ; S. 542, 7. Sió leásung simle deret ðǽm secggendum. Past. 35, 1 ; Swt. 237, 10

ge-sendan

(v.)
Grammar
ge-sendan, p. -sende; pp. -sended, -send

To send

Entry preview:

To send Miððý gesende stefne emissa voce, Mk. Skt. Lind. 15, 37. Ðá wæs gesended then was sent, Blickl. Homl. 9, 28: Mt. Kmbl. Lind. 5, 13: 15, 17. Gesend missus, Ps. Lamb. 33, 8

steóre

(n.)
Grammar
steóre, an: f.
Entry preview:

-Gif eóver hwilc forgýmeleásaþ and hýran nelle and emban ða steóran (steóra ?) swá beón nelle swá ic beboden hæbbe and on úrum gewritum stent, L. Ath. v. 11; Th. i. 240, 17

on-íwan

(v.)

to shew

Entry preview:

Ic ðé bidde ðæt ðú ðé onýwe, St. And. 10, 14. Seó hlǽdder ðe Jacobe on swefne wearþ anýwed, R. Ben. 23, 5

Linked entries: an-íwan íwan

hyhtan

(v.)
Grammar
hyhtan, p. te

To hopetrustrejoice

Entry preview:

Heorte mín and flǽsc hyhtaþ georne on ðone lifgendan Drihten cor meum et caro mea exultaverunt in Dominum vivum, 83, 2. Hé hyhte tó in me speravit, 91, 14.

Linked entry: hihtan

gifan

(v.)
Grammar
gifan, gyfan, giefan, geofan, giofan; ic gife; ðú gifest, gifst; he gifeþ, gifþ, pl. gifaþ; p. geaf, gæf, gaf, gef, ðú geáfe, géfe, pl. geáfon, géfon; pp. gifen, giefen, gyfen

To givedareimpertire

Entry preview:

To give; dare, impertire Hwá meahte me swelc gewit gifan who could give to me such perception? Cd. 32; Th. 42, 10; Gen. 672. Ic gife impertior, Ælfc. Gr. 37; Som. 39, 13. Gife ic hit ðé I will give it thee, Cd. 32; Th. 42, 26; Gen. 679.