Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

niþere

Entry preview:

Ꝥ leóhte fýr úp gewít and sió hefige eorþe sit þǽr níþere, Bt. 41, 13; F. 234, 13. Add

ófer

Entry preview:

Þá fuglas ymbsǽton eallne þone ófer þæs meres aues totam stagni compleuere ripam, Nar. 16, 17. On stæþena ófrum riparum marginibus, An. Ox. 4798. Cf. (?) ýfer. Add

ofer-standan

(v.)
Grammar
ofer-standan, to stand, or
Entry preview:

be, above Þæt ofer his reliquias heofenlic leóht ealle niht wæs oferstandende ut super reliquias eius lux caelestis tota nocte steterit, Bd. 3, 11 ; Sch. 235, 9

reád-leáf

Entry preview:

On þæt reádleáfe treów; of ðám reádleáfan treówe, C. D. B. ii. 246, 28. (?)

seóc-mód

(adj.)
Grammar
seóc-mód, adj.
Entry preview:

Not strong-minded Hræce hé and snýte bæftan him, and þæt fortrede, þe lǽs hit seócmódum (infirmis mentibus) bróþrum and císum wyrðe tó wlættan, Cnid. 23, 9

un-gelífed

Grammar
un-gelífed, unbelieving.
Entry preview:

Ðú ús trymest on úrum geleáfum þæt ús ne magon þá ungelýfædan ámirran Deus per quern nos non movent qui minine credunt, Solil. H. 8, 17. Add

wearg-lic

Entry preview:

Hú ne is hit þǽr swíðe swiotol hú werelica þás woruldsǽlða sint liquet igitur quam sit mortalium rerum misera beatitudo, Bt. II, I; S. 25, 10. Add

feþer

Entry preview:

Pyles tácen is þæt þú mid þínum scytefingre sume feþer tácnum gestríce on þýne wynstran hand innewearde and lecge tó þínum eáron, Tech. ii. 126, 6. Add

ongeagn

Entry preview:

Wæter hé déð þæt yrnð ongeán streám, Wlfst. 196, 5 : C. D.

here-geatu

Grammar
here-geatu, [The word occurs very rarely in the singular; indeed be hergeate,
    Ll. Th. i. 412, 26,
seems the only instance that number. Plural forms are n. ac. -geatwei,(-a), -geata(-u, -e); dat -geat-wum, -geatum.]
Entry preview:

Add: Eahta hund eóredmanna ealle mid heregeatwum gegerede, Nar. 4, 13. Twégen englas gesceldode and gesperode and mid heregeatwum (heora geatwum, v. l.; but see Bl. N. 24), Bl. H. 221, 28. Beón þá heregea a (-e.v.l.) swá hit mǽðlic sý, Ll. Th. i. 414

earm-lic

Entry preview:

Æfter þǽre earmlycan eówre geendunge, 295, 20. On þǽre earmlican tíde ea tempestate, An. Ox. 3938. Ðý earmlican calamitosa (atrocitate ), Wrt. Voc. ii. 83, 61.

ge-lǽte

Entry preview:

Andlang strǽte oþ þǽra strǽta gelǽto, C. D. iii. 436, 22

fót-ádl

(n.)
Entry preview:

Add: es; n. gout; podagra Ðá geuntrumade hé mid þǽre mettrymnesse podagre, ðæt is on úre geþeóde fótádl, Shrn. 100, 19. His handa and his fét wǽron swellende and áþundene for þý wǽtan þǽre fótádle ( podagrae ), Gr. D. 302, 8.

nán

Grammar
nán, <b>. I b.</b>
Entry preview:

Flýhð se frófur áweg, ne byð þǽr fultum nán, Wlfst. 139, 14 : Dóm. L. 222. Nis on þám londe . . . ne wóp ne wracu, weátácen nán, Ph. 51. Ná on náre strencðe horses, Ps. L. 146, 10. Wé náne wiuht ne þurfon forlǽtan þæs wísdómes, Solil. H. 66, 4.

hwilc

Entry preview:

, Bt. 34, 10; F. 150, II.. in an interjectional clause, what (excessive), cf. hwá ; Gif gé gesáwen hwelce mús þæt wǽre hláford ofer óþre mýs, and sette him dómas . . . hú wunderlic wolde eów þæt þincan, hwelce cehhettunge gé woldon þæs habban, and mid

ge-brengan

(adj.)
Entry preview:

Hé óðer wíf þǽm óðrum æt hám gebrenge, Ll. Th. i. 10, 8: 22, 3. Hié þá men gebrengen beforan kyninges geréfan on folcgemóte, 82, 11. Wolde ic biddan þæt þu ús gebróhte ofer hwæles éðel on þǽre mǽgðe. An. 273.

á-scíran

(v.)
Grammar
á-scíran, p. de
Entry preview:

Þæt hálige godspel ne áscýrde hú hí gefreatwode wǽron, Hml. Th. i. 298, 33

Linked entry: scíran

bíg-nes

Entry preview:

Þæt fenn mid menigfealdan bígnyssum þurhwunað on norðsǽ, Guth. 20, 7. On liþa bígnyssum, 90, 21. Add

cealfian

(v.)
Entry preview:

Án cú wolde cealfian on gesihðe þæs folces, Hml. Th. ii. 300, 34. Ealdre cú meolc .vii. niht syððan heó níge cealfod hæfð, Ll. Th. i. 438, 19. Add

derung

Entry preview:

Swylce hit fleónde wǽre þæs Godes weres deringe ( laesionem ), 214, 1. Add