Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

fore-steall

Grammar
fore-steall, (for-).

preventionhindrance

Entry preview:

Add: prevention, hindrance to free progress Færð fýr ofer eall, ne byð þǽr nán foresteal, ne him man náne mæg miht forwyrnan ignis ubique suis ruptis regnabit habenis, Dóm. L. 146. fine for the crime of fore-steall.

ge-rúmlíce

(adv.)
Grammar
ge-rúmlíce, adv.
Entry preview:

With large limit of space pi wæs eáðfynde þe him elles hwǽr gerúmlícor ræste [sðhte] . . . heóld hyne syððan fyr þǽm feónde ætwand then was easily found who elsewhere for himself with larger limit of space looted for a bed, i. e. who would not sleep

ælan

Grammar
ælan, l. ǽlan,

to kindle light, fireto burn upto burn, expose to fire what is not consumed

Entry preview:

and add: to kindle light, fire Hí fýr ǽlað, Wal. 22. Ne scyle nán mon blǽcern ǽlan under mittan, Past. 43, 2. Ǽldon adolent, incendunt, Germ. 402. 68. to burn up. Similar entries v.

on-hrínan

(v.)
Grammar
on-hrínan, with gen. dat.

To touch

Entry preview:

Ðá ne onhrán ðæt fýr him, 53, 24. Onhrín ðissum muntum tange montes, Ps. Th. 143, 6

Mǽðisc

(adj.)
Grammar
Mǽðisc, Médisc; adj.

Of the Medes

Entry preview:

Of the Medes Mycel fyrd Médiscra monna, Nar. 17, 8

Linked entry: Mǽðas

friþiend

(n.)
Grammar
friþiend, friþigend, es; m.
Entry preview:

Uton lufian úre cyrican, for ðám heó bið úre friðiend and werigend wið þæt micele fýr on dómes dæg, Wlfst. 239, 7. v. ge-friþi(g)end

ge-miltan

Entry preview:

Sele him þá mettas þá þe ne sién tó raðe gemelte, 196, 16. to weaken, abate Se gesíð hét sendan on fýr Agapan and Chonie, and þá ꝥ fýr waes gemelted (had burnt itself out), þá wǽron ðá fǽmnan tó Críste geleóred, and þá líchoman wǽron swá gesunde ꝥ him

wítnigend-líc

(adj.)
Grammar
wítnigend-líc, adj.

that punishestormentsthat deserves to be punished

Entry preview:

that punishes or torments Seó ðwyre sáwul gǽð tó ðam wítnigendlícum fýre, Homl. Th. i. 408, 23. Wítniendlícum fýre, ii. 344, 12, 17: 590, 13. that deserves to be punished Ne gemétst ðú on mé áht wítniendlíces, Homl. Th. ii. 518, 4.

byrnan

(v.)
Entry preview:

To burn; urere, comburere Swá fýr wudu byrneþ sicut ignis comburit sylvas, Ps. Th. 82, 10

geond-felan

(v.)
Grammar
geond-felan, -feolan: p. -fæl, pl. -fǽlon; pp. -folen [cf. (?) Goth. filhan: Icel. fela to hide; hence to give into one's keeping; so geondfolen fýre = utterly given up to fire. Or may folen be taken from the literal meaning and so geondfolen compare with the preceding participle geinnod? The meaning of the verb in any case seems to be]

To fill throughoutmplere

Entry preview:

To fill throughout; mplere, Cd. 2; Th. 3, 29; Gen. 43

Linked entry: geond-folen

listig-

(adv.; prefix)
Grammar
listig-, liste-líce; adv.

Skilfully

Entry preview:

Skilfully: Seóð æt leóhtum fýre listelíce, L. M. 1, 2; Lchdm. ii. 30, 7

dómisc

(adj.)
Grammar
dómisc, adj.
Entry preview:

Of the final judgement, of doomsday Mid ðý dómiscan fýre onǽled, Sal. K. 148, 30

sweoloþ-hát

(adj.)
Grammar
sweoloþ-hát, adj.
Entry preview:

Burning hot Swoloð[át] squalida, fýrh[át] torrida, sunh[át] soliflua, An. Ox. 56, 202-205

þæcele

(n.)
Grammar
þæcele, an; f.
Entry preview:

Ða fýr feóllon on ða eorþan swelce byrnende þecelle vise nubes ardentes de celo tanquam faces decidere, Nar. 23, 26 : 14, 15. Stód se leóma him of swylce fýren ðecelle (þecele, Bd.

strúdan

(v.)
Grammar
strúdan, p. streád, pl. struden; pp. sfroden
Entry preview:

Strúd-ende fýr, Cd. Th. 154. 15 ; Gen. 2556

Linked entry: ge-strúdan

un-derigendlíc

(adj.)
Grammar
un-derigendlíc, adj.

Harmlessinnoxious

Entry preview:

Harmless, innoxious Se Hálga Gást hí ealle onǽlde mid undergendlícum fýre, Homl. Th. i. 298, 6

un-gehrinen

(adj.)
Grammar
un-gehrinen, adj.

Untouchedintact

Entry preview:

Untouched, intact Seó studu ungehrinen ( intacta ) fram ðam fýre áwunede, Bd. 3, 10; S. 534, 36

Linked entries: un-gedered ge-hrínan

fersian

(v.)
Grammar
fersian, p. ode; pp. od

To make verseversĭfĭcāre

Entry preview:

To make verse; versĭfĭcāre Ic fersige oððe ic wyrce fyrs versĭfĭcor, Ælfc. Gr. 37; Som. 39, 3

á-dwǽscan

to extinguish fire, lightto put an end to, put dawn, suppress a practice, doctrine, &;c.to put down, suppress, destroy a person

Entry preview:

Ðæt wæter and seó eorþe eallunga ne ádwǽsceþ ðæt fýr, Bt. 33, 4; F. 130, 14.

on-ǽlan

Entry preview:

Onǽlede of fýre incensa igni, Bl. Gl. Add Hét hé gefeccan ǽnne ǽrenne oxan and þone onǽlan, Hml. S. 30, 421. Is þes atola hám fýre onǽled, Sat. 97.