be-geondan
Beyond ⬩ ultra
Entry preview:
Beyond; ultra Feor begeondan far beyond Ælfc. Gr. 38; Som. 41, 3
be-geondan
BEYOND ⬩ per ⬩ trans
Entry preview:
Alífe me to farenne and to geseónne ðæt séloste land begeondan Iordane transibo et videbo terram hanc optimam trans Jordanem Deut. 3, 25. Begeondan sǽ in transmarinis partibus Bd. 5, 19; S. 639, 10.
Linked entries: be-giondan be-iundan
be-geondan
Entry preview:
Add: prep. local, with dat. or uncertain Begeondan Wendelsǽ citra Pontum, Wrt. Voc. ii. 24, 52. Begeondan sǽ hé is ultra mare est, begeondan ðé ultra te, Ælfc. Gr. Z. 270, 8. Begiondan Humbre, Past. 3, 16. Begeondan (begienda ðǽm streáme, L.)
be-geonan
Entry preview:
beyond Bigeonan (-ginan, -genan) trans, Txts. 103, 2053
be-geótan
to pour out ⬩ to cast upon ⬩ to sprinkle ⬩ cover ⬩ aspergere ⬩ to pour into ⬩ infundere
Entry preview:
to pour out, to cast upon, to sprinkle, cover; aspergere Ic wæs mid blóde bestémed, begoten of ðæs guman sídan I was wet with blood, poured from the man's side Rood Kmbl. 97; Kr. 49. Mid blóde begoten sprinkled with blood Chr. 734; Th. 76, 18 : Herb.
be-geótan
Entry preview:
Dele first passage, and add: to cover with a fluid, anoint, besprinkle, drench Se wítega begeát his heáfod mid ele, Hml. S. 18, 319. Hí beguton hine ealne mid ealdum miggan, 35, 153. Begeót ðæne andwlatan ðǽr mid, Lch. i. 200, 9: 272, 5. Hé hét hine
forþ-stefn
Entry preview:
Far ofer sǽ, and site on þes scipes forðstefna, ðonne ... þú freónd findest begeondan þǽm sǽ, Lch. iii. 180, 4. Add
feld-wésten
A field waste or desert ⬩ campestris solĭtūdo
Entry preview:
A field waste or desert; campestris solĭtūdo Begeondan Iordane on ðam feldwéstene wið ða reádan sǽ trans Iordanem in solitūdĭne campestri contra măre rubrum, Deut. 1, 1
Linked entry: wésten
be-heonan
Entry preview:
Ge beheonan sǽge begeondan, Shrn. 114, 5
ge-bygle
Entry preview:
Se cyng him ongeán þá Maníge behét, þe fram þám eorle gebogen wæs, gebygle tó dónne, and eall ꝥ his fæder þǽr begeondan hæfde, 1091; P. 226, 9
Linked entry: ge-beógol
hittan
To hit upon, ⬩ meet with
Entry preview:
To hit upon, meet with Ðá com Harold úre cyng on unwær on ða Normenn and hytte hí begeondan Eoforwíc æt Stemford brygge then our king Harold came upon the Northmen unexpectedly and met with them beyond York at Stamford bridge, Chr. 1066; Erl. 201, 26
wealh-land
a foreign land ⬩ Normandy
Entry preview:
Icel. í Vallandi er síðan var kallat Norðmandi) Com Eádweard hider tó lande of Weallande (fram begeondan sǽ, v. l. ), Chr. 1040; Erl. 167, 27
Linked entry: wealand
west-ríce
Entry preview:
Ðý ilcan geáre féng Carl tó ðam westríce, and tó allum ðam westríce behienan Wendelsǽ and begeondan ðisse sǽ, swá hit his þridda fæder hæfde, Chr. 885 ; Erl. 84, 10
eást-ende
Entry preview:
Hé nom Ilirice, and begeondan þǽm þone eástende and þone mǽstan dǽl þisses middangeardes Illyricum, Asiam et Orientem, 6, 30; S. 280, 26.
Wendel-sǽ
the Mediterranean. ⬩ In Alfred's Orosius the word is used to translate several Latin terms denoting the Mediterranean or parts of it
Entry preview:
Begeondan Wendelsǽ citra Pontum Wrt. Voc. ii. 24, 52. Féng Carl tó allum ðam westríce behienan Wendelsǽ and begeondan ðisse sǽ Chr. 885; Erl. 84, 11. On án íglond út on ðære Wendelsǽ Bt. 38, 1; Fox 194, 11.
mere
the sea ⬩ a mere ⬩ lake ⬩ an artificial pool ⬩ cistern
Entry preview:
Seó menigeo ðe stód begeondan ðam mere, Jn. Skt. 6, 22. On culfran mere; of ðæm mere ... On weorces mere; of ðære mere, Cod. Dip. Kmbl. iii. 76, 37-77, 3. Wið ðone mere secus stagnum, Lk. Skt. 5, 1, 2: 8, 22.
hlísa
Sound, ⬩ rumour, ⬩ report, ⬩ reputation, ⬩ renown, ⬩ fame, ⬩ glory
Entry preview:
Ðes hlísa wearþ cúþ ðæra leóda cynegum ðe begeondan Iordane eardiende wǽron this report became known to the kings of the nations that were dwelling beyond Jordan, Jos. 9, 1.
scúfan
Entry preview:
Hý (Adam and Eve) scofene wurdon on gewinworuld, 153, 20 ; Gú. 828. to shove, push, cause to move (without notion of violence) Hí scufon út heora scipu and gewendon heom begeondan sǽ, Chr. 1048 ; Erl. 180, 15 : Beo.
Linked entries: æt-sceófan of-scýfende for-scúfan be-scúfan sceófan
fram
Entry preview:
Fram begeondan sǽ, 1066; P. 194, 34: Mt. 4, 25. as adverb Budon hié þæt hiera mǽgum þæt hié gesunde from eódon, Chr. 755; P. 48, 22. Hé nó þý ǽr fram meahte, B. 754. Fram ic ne wille, By. 317.