weddian
To engage, covenant, undertake ⬩ to engage ⬩ to wed, betroth, espouse
Entry preview:
Ðæt se slaga móte sylf wæres weddianw, L. Edm. S. 7 ; Th. i. 250, 17. Grammar weddian, with gerundial infin. Hig him weddedon feoh tó syllenne pacti sunt pecuniam illi dare, Lk. Skt. 22, 5.
Linked entry: be-weddian
weddian
Entry preview:
add: of the part played by the priest at the marriage Brýdguman and brýde mæssepreóst sceal weddian be lagum sponsus et sponsa a sacerdote legibus sponsentur, Chrd. 81, 9
be-weddian
To espouse, wed ⬩ spondere, despondere
Entry preview:
To espouse, wed; spondere, despondere Ic beháte oððe ic beweddige [MS. bewedige] spondeo, Ælfc. Gr. 26, 6; Som. 29, 10. Gif he híg his suna beweddap si filio suo desponderit eam, Ex. 21, 9
Linked entries: be-wyddod bi-weddian
ge-weddian
to weed ⬩ herbis noxiis purgare
Entry preview:
to weed; herbis noxiis purgare, Cot. 178, 188, Lye
ge-weddian
to betroth
Entry preview:
to betroth Gewoedded desponsata, Lk. Skt. Lind. 1, 27
bi-weddian
to espouse, betrothe, wed ⬩ desponsare
Entry preview:
to espouse, betrothe, wed; desponsare Wæs sió fǽmne wélegum biweddad the woman was betrothed to the rich one, Exon. 66 a; Th. 244, 25; Jul. 33
be-weddian
to betroth ⬩ pledge ⬩ plight
Entry preview:
Add: to betroth Ic beweddode (desponsavi) eów anum were, -ꝥ gé án clǽne mǽden gearcion Críste, Hml. A. 30, 139: Hml. Th. ii. 54, 14. Beweddede subarravit (me annulo), An. Ox. 4293 : subarraret (nuptiali dote), 4553. Ic wolde Críste þ é beweddian, Hml
ge-weddian
Entry preview:
Dele
ge-weddian
Entry preview:
Geweddade subarravit (nuptiali dote), Wrt. Voc. ii. 85, 71: (cum dote fidei ), 95, 2. Ðá geweddodan fǽmnan hire yldran ne moton syllan óðrum men puellam desponsatam non licet parentibus suis dare alteri viro, Ll. Th. ii. 146, 20. Add
wederian
To be (good or bad) weather
Entry preview:
To be (good or bad) weather Cweðaþ sume men, ðæt se móna hine wende be ðan ðe hit wuderian (wedrian, widrian) sceal on ðam mónðe; ac hine ne went náðor ne weder ne unweder of ðam ðe him gecynde ys, Lchdm. iii. 268, 2
wederian
Entry preview:
not ge-wederian)
wédan
To be mad or furious, to rage, rave ⬩ to be mad, out of one's senses ⬩ to act with violence, be furious, rage,
Entry preview:
To be mad or furious, to rage, rave Ic wéde saeuio and insanio, Ælfc. Gr. 30, 5; Zup. 192, 3. Furo ic wéde macaþ insaniui of insanio ic wéde, 33 ; Zup. 203, 9. Ic wéde grasso. Engl. Stud. xi. 66, 44. Wétt saeuit, Wülck. Gl. 255, 16. Wét furit, irascitur
Linked entry: a-wédan
wédan
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
a-wédan
To be mad ⬩ to rage ⬩ to be angry ⬩ to go or wax mad ⬩ revolt ⬩ apostatize ⬩ in furorem agi
Entry preview:
To be mad, to rage, to be angry, to go or wax mad, revolt, apostatize; in furorem agi Awéddon ða nýtena the cattle became mad, Ors. 5, 10; Bos. 108, 31. Se ðe for sleápe awéd phreneticus = φρενιτικόs, Ælfc. Gl. 78; Som. 72, 40; Wrt. Voc. 45, 72
Linked entry: wédan
á-wédan
to go mad ⬩ to rage ⬩ to be mad
Entry preview:
Add: to go mad Sé þe þurh sleápleáste áwét freneticus, Wrt. Voc. i. 75, 60. Þæs mannes sunu áwédde, Shrn. 97, 15. Se cyng áwédde þe hine cwellan hét, and ealle þá hǽþenan bisceopas áwéddan and swulton, 121, 3-5. Ðá swín ealle áwéddan, Hml. S. 17, 194
weddung
Betrothal, espousal
Entry preview:
Betrothal, espousal Ðá cwæþ Pilatus tó ðam folce, ða ðe sǽdon ðæt hé of forligere wǽre ácenned : ' Ðeós sprǽc nys ná sóþ ðæt gé sprecaþ, for ðon seó weddung wæs beweddod, eal swá eówre ágene ðeóda secgaþ, ' Nicod. 7 ; Thw. 3, 31. [Or men wimman to louerd
be-wyddod
betrothed ⬩ desponsatus
Entry preview:
Ethb. 83; Th. i. 24, 5, = beweddod; Similar entries pp. of be-weddian
riht-líf
Entry preview:
Add: a life of lawful matrimony Fón mágas tó and weddian heora magan tó wífe and tó rihtlífe, Ll. Th. i. 254, 20
máge
Entry preview:
Fón mágas tó and weddian heora mágan tó wife þám þe hire girnde, i. 254, 20. Gunnilde, Cnutes cynges mágan ( sister's daughter), Chr. 1045; P. 165, 23. Add