bí-wist
Subsistence
Entry preview:
On heora bíwiste and on hrægle gehealdene, Bl. H. 185, 16. Þearfum bigwiste syllan, Hml. S. 26, 276. Þá þe on gemǽnum ðingum bigwiste habbað (the monastic orders), Hml. Th. i. 398, 13. Bíwiste stipendia, An. Ox. 4833. Add:
hǽmed-þing
Entry preview:
Th. i. 306, 18. of criminal intercourse Gif hwá nunnan mid hǽmedþinge ( fornicationis causa ) on hire hrægl... gefó, Ll. Th. i. 72, 8.
fnæd
Entry preview:
Þone munuc sum sweart cniht teáh út be þám fnæde his hrægles (per vestimenii fimbriam), Gr. D. in, 28: Hml. Th. ii. 160, 23. Heó hrepode his reáfes fnædu, 394, 12. Fnæda, Hml. 8, 31, 570. Sume heora fnada (fimbrias) gemiccliaþ, R. Ben. 135, 26. Add
nacod
naked ⬩ bare ⬩ nudus ⬩ without clothing ⬩ unsaddled ⬩ bare-backed ⬩ naked ⬩ unsheathed ⬩ bare ⬩ destitute ⬩ stripped of property ⬩ not accompanied by deeds
Entry preview:
Gé géfon hrægl nacedum, Exon. Th. 83, 13; Cri. 1355. Nacode scrýdan, Blickl. Homl. 213, 18.
deágung
A dyeing, colouring ⬩ tinctūra
Entry preview:
Ne mihte nán eorþlíc cyning swá wlítige deágunge his hræglum begytan swá swá róse hæfþ no earthly king could get such beautiful dyeing for his garments as the rose has, Homl. Th. ii. 464, 10
be-windan
girdle ⬩ encircle ⬩ surround
Entry preview:
Gé gemétað án cild hræglum bewunden (pannis involutum), Lk. 2, 12. to serve as covering, girdle, &c. to an object, encircle, surround Hé ceastre weall geseah Sennera feld sídne bewindan, Dan. 602
forþ-geleoran
To pass forth ⬩ pass away ⬩ depart ⬩ die ⬩ transīre ⬩ decēdĕre ⬩ mŏri
Entry preview:
Ðá ongeat he ðone mann, and him to gemynde com ðæt he his hrægle onféng ðá he forþgeleored wæs cognōvitque hŏmĭnem, et quia vestīmentum ejus mŏrientis accēpĕrit, ad mĕmŏriam reduxit, 3, 19; S. 549, 3: Th. Ghart. 138, 4
be-gyrdan
to BEGIRD ⬩ surround ⬩ cingere ⬩ præcingere ⬩ accingere ⬩ to clothe ⬩ amicire
Entry preview:
He wæs begyrded mid wǽpnum ðæs gástlícan camphádes accinctus erat armis militiæ spiritalis Bd. 1, 7; S. 477, 24. to clothe; amicire Begyrded oððe bewǽfed leóhte swá swá mid hrægle amictus lumine sicut vestimento Ps. Lamb. 103, 2
Linked entry: be-girdan
un-wynsum
Unpleasant
Entry preview:
Hé hine gegyrede mid hǽrenum hrægle swíþe heardum and unwinsumum, Blickl. Homl. 221, 24
twi-béte
Entry preview:
Needing double compensation; a term applied to an offence when from special circumstances the bót was twice that to be paid in an ordinary case Gif hwá nunnan mid hǽmedþinge oþþe on hire hrægl oþþe on hire breóst bútan hire leáfe gefó, sié hit twybéte
Linked entry: -béte
næs
was not
Entry preview:
Nǽron ðá welige hámas, ne diórwyrþra hrægla hí ne girndan, forðam hí ðá git nǽran, Bt. 15; Fox 48, 4-6. Ða cyningas Rómeburg begeáton ðǽr Mutius nǽre ( if it had not been for Mucius ), Ors. 2, 3; Swt. 68, 20.
deór-wyrþe
Entry preview:
Glengas deórwyrþra hrægla, 99, 19. þincg dýrwyrþe res pretiosas, Coll. M. 26, 33. ꝥ is ꝥ eallra deórweorþeste feoh pretiosissimum divitiarum genus, Bt. 20; F. 72, 26. v. diór-, dýr-wurþe in Dict
deópnes
DEEPNESS, depth, an abyss ⬩ prŏfundum, altitūdo, ăbyssus = άβυσσos, vŏrāgo
Entry preview:
Is neowelnes oððe deópnes swá swá scrúd oððe hrægl gegyrlu oððe wǽfels his est abyssus sicut vestimentum amictus ejus, Ps. Lamb. 103, 6. Deópnys abyssus, Ælfc. Gl. 98; Som. 76, 91; Wrt. Voc. 54, 35.
Linked entry: diópnys
ge-miltan
Entry preview:
sién tó raðe gemelte, 196, 16. to weaken, abate Se gesíð hét sendan on fýr Agapan and Chonie, and þá ꝥ fýr waes gemelted (had burnt itself out), þá wǽron ðá fǽmnan tó Críste geleóred, and þá líchoman wǽron swá gesunde ꝥ him næs forbærnéd ne feax ne hrægl
mós
Food ⬩ nourishment
Entry preview:
Food, nourishment Gé oftugon hrægles nacedum, móses meteleásum. Exon. 30 a; Th. 92, 11; Cri. 1507. Tó móse ł ǽte ad edulium, Hpt. Gl. 494, 66. ÐÚ his heáfod sealdest tó móse ( in escam ), Ps. Th. 73, 14. Tó móse manducare, 77, 25: Andr.
Linked entry: mésan
ge-werian
To put on ⬩ cover ⬩ clothe ⬩ induĕre ⬩ vestīre
Entry preview:
In hwítum hræglum gewerede englas ne óþeówdun angels appeared not clad in white robes, Exon. 14 a; Th. 28, 16; Cri. 447: 15 b; Th. 35, 3; Cri. 552
un-sméþe
Not smooth ⬩ rough ⬩ uneven
Entry preview:
Unsméðe hrægel birrus, i. 40, 25. Eoh bið útan unsméðe treów, Runic pm. Kmbl. 341, 27; Rún. 13. Tunge unsméþe, Lchdm. ii. 242, 10. Wé habbaþ hrepunge, ðæt wé magon gefrédan hwæt bið sméðe, hwæt unsméðe, Homl. Th. ii. 372, 33.
Linked entry: sméðe
brún
Entry preview:
Wíf móton under brúnum hrægle ( sub nigro velamine ) tó husle gán, Ll. Th. ii. 162, 7. Brúnne brerd the black rim of the inkhorn , Rä. 27, 9. Swearturn, brúnum beaduwǽþnurn, 18, 8. Brúne helmas, Jud. 318. [For brún applied to metal v. N. E.
rétan
To cheer, gladden, comfort
Entry preview:
; To cheer, gladden, comfort; Geseóþ hú blíþe ða earman beóþ, ðonne hí mon mid mete and mid hrægle rétaþ, Blickl. Homl. 41, 29. Ealle ða óðru gód óleccaþ ðam móde and hit rétaþ, Bt. 24, 3; Fox 84, 24 note.
un-gewemmed
unspotted ⬩ immaculate ⬩ uncorrupted ⬩ uninjured ⬩ undefiled ⬩ unstained ⬩ inviolate ⬩ immaculate
Entry preview:
Eall ða hrægel ungewemmed ( intemerata ) wǽron, Bd. 4, 30; S. 608, 40. Similar entries v. un-forswǽled. moral, undefiled, unstained, inviolate, immaculate Ungewæmmed ic beó immaculatus ero, Ps. Spl. 18, 14. Ungewæmmed inviolata, Hymn.
Linked entry: ge-wemman